Drama i spætteværkstedet

Under en hyld i en beplantning af bjergfyr fandt jeg en del fyrrekogler. Så kiggede jeg op i hylden, og ganske rigtigt var der nogle grenkløfter, som bar tydeligt spor af at være et spætteværksted. Det er et sted, hvor en spætte har fundet nogle gode grenkløfter, hvor den kan sætte kogler fast, mens den hakker frøene ud.

 Sådan kan man finde spor af dyrene, uden at man ser dem. Men ! – lidt derfra fandt jeg bagefter resterne af spætten – en stor flagspætte – som sikkert var blevet taget af en spurvehøg. Man kan se dens svingfjer samt lidt af de røde undergumpfjer.

Ederfugle året rundt

IMG_8196a

Ved Nordvest-Vendsyssels kyster kan man se ederfugle stort set året rundt. Det er ofte fugle på direkte træk, især forår og efterår, men også fugle der raster her. Både ud for Tornby Strand og Hirtshals Fyr er der stenrev, hvor ederfuglene dykker ned og henter muslinger. Når det blæser kraftigt fra vestlige retninger, flytter mange af fuglene fra fyret ind til læmolen på Hirtshals Havn, hvor de ligger i indsejlingen. Ikke sjældent kommer de også ind i havnen som fuglene her.

IMG_8180a

Fuglene her er hanner i yngledragt, så de forsvinder sikkert i løbet af foråret for at trække til yngleområder på Kattegat-øerne og andre steder. I løbet af sensommeren kommer yngre fugle til vores område. Ederfugle yngler først om  2-årige, og derfor kan de holde et fjumre-år væk fra ynglepladserne. Hannerne blandt disse ungfugle er ret brogede, og mange folk undrer sig over, hvilken slags fugle det er. Så er de gamle hanner lettere at kende. Hunnerne er brunlige, som det ses nedenfor.

IMG_4008a

Mere vrag-nyt fra Tornby

Vi har tidligere i to indlæg HER og HER skrevet om en skibsside, der drev op på stranden, først ved udløbet af Horsebækken og siden ved udløbet af Yxenbækken.

img_7131a

Nordjyllands Kystmuseum i Frederikshavn har skrevet om vragdelen på deres hjemmeside, og vi citerer:

Der var tale om et betydeligt stykke, med meget kraftige og lange planker, hvor op til 13 sammenhængende bordgange af fribordet var bevaret. Plankerne havde dimensioner på op til 30 cm. i bredden og nogle op til 10 cm. tykke. Skibet, der har været bygget af fyrretræ, havde dobbeltspanter, trænagler og spor efter røstjern – beslag, der har holdt skibets rig. 

Det er ikke mange oplysninger, der gives direkte af sådan et vrag, men dog oplysninger, der sammenholdt med museets registreringer af- og forskning i skibsvrag, kan give en pejling af, hvilket skib, der er skyllet op på stranden i Tornby. Dimensioner og opbygning tyder på et større skib såsom en to-tremastet skonnert, en lille bark eller brig. At tømmeret er fyrretræ viser, at det temmelig sikkert ikke er et dansk skib, men med højere sandsynlighed et norsk, muligvis svensk eller finsk fartøj.

Opbygningsdetaljer som dobbeltspant, trænagler og spor af røstjern giver et bud på en periode sidst i 1800tallet. I kystmuseets forskningsmateriale kendes fire skibe af denne størrelse og byggemateriale, strandet i denne periode på Tornby – eller rettere Købsted Strand, som det helt nøjagtigt er.

Skonnerten Ida Charlotte af Göteborg strandede i 1856 og den norske brig, Flora strandede i 1866. Fra begge skibe blev besætningen reddet af redningsbåden fra Tornby, mens skibene blev til vrag. Flora, der førtes af kaptajn Ole Kruge fra Larvik, på vej fra Hartlepool til København med en last af stenkul, stod helt inde over 2. revle.

Da vraget på stranden ikke bærer navnebræt og kendingsbogstaver, får vi aldrig en helt præcis identifikation, men ved at sammenholde de fysiske data fra fundet på stranden med oplysninger i de skriftlige kilder, kommer vi ganske tæt på med bud på hvilket skib og hvilken historie, der efter 150 år på havets bund, er skyllet op på Tornby Strand.

Sjælden sibirisk fugl i Hirtshals

Copyright Christian Andersen Jensen

Sibirisk jernspurv. Foto: Christian Andersen Jensen

Den 9. november 2016 gik Brian Ravnborg fra Hjørring en tur i området nord for Oceanariet i Hirtshals, mens hans bil var på værksted. Her fandt han en meget sjælden fugl, nemlig en sibirisk jernspurv. Brian fik tilkaldt andre fuglekiggere, og i løbet af formiddagen dukkede der efterhånden folk op fra bl.a. Skagen, Aalborg og endnu længere syd fra. Jeg var så heldig at være én af de første, der så fuglen.

Arten lever i det nordlige Sibirien og tilbringer normalt vinteren i Korea eller Kina. Fundet er det første nordjyske og det ca. tolvte fund i Danmark, og heraf er blot ét ikke fra 2016, nemlig 5/10-1992 Christiansø. Helt usædvanligt er der set mange i det nordvestlige Europa i år, sandsynligvis pga en længerevarende østenvindsperiode i efteråret. Hirtshals-fuglen er dog speciel på den måde, at den har været stationær på samme sted i en længere periode.

Det er fugleart nummer 305, der er set i Hjørring Kommune.

Tilføjelse: Så sent som den 6. februar 2017 var fuglen stadig på plads, men er ikke set siden. Nok over 1000 fuglekiggere fra hele landet samt fra Norge, Sverige, Tyskland, Holland, Belgien, Luxembourg, Irland, UK, Frankrig, Spanien, Schweiz og Ungarn har været for at se fuglen, og det er lykkedes for de fleste, selv om fuglen flyttede lidt rundt indenfor området.

Nyt land ved Uggerby Strand

På stranden mellem Hirtshals og Uggerby Ås udløb er der igennem sidste mange år sket ændringer i kystens forløb. Ved Kjul Strand er der sket erosion, så flere sommerhuse er faldet i vandet. Ved Uggerby Strand sker der i disse år en øgning af strandens bredde, og det bevirker en spændende udvikling i naturen på stedet.

img_7859a

Her ser man, hvordan en lavning på stranden gradvis bevokses med planter.

img_7857a

En af de første planter er græsarten kryb-hvene, der ses forrest i billedet. Den har lange udløbere. Her ses også dunhammer-planter.

Flere og flere plantearter kommer til, og ved sandfygning stoppes sandet af planterne, så der gradvist dannes små klitter nogle steder.

Denne udvikling vil måske fortsætte, således at der i løbet af nogle år dannes et rimme-dobbe landskab. Rimmerne er de tidligere strandvolde, mens dobberne er de vandfyldte lavninger imellem.

Det er i årenes løb sket, at en voldsom storm har ryddet stranden for bevoksning og derved har sat udviklingen tilbage for nogle år. Under alle omstændigheder er det spændende at følge udviklingen.

Fine røde giftige bær

img_7864a img_7882b

Disse smukke røde bær kan virke fristende at spise, men det er klogest at lade være, for de er nemlig giftige og kan give mavesmerter og andet ubehag. De øverste bær er fra slyngplanten almindelig gedeblad eller kaprifolium. Dens smukke blomster, som også dufter dejligt, ses HER. Den er ret almindelig her på egnen.

De nederste er fra bittersød natskygge, som er en klatreplante i familie med kartoffel og tomat. Den er også ret almindelig på egnen.