Krognæb-invasion kom til Vendsyssel

Krognæb er en stor finke, som lever nordpå fra det nordlige Skandinavien og ind igennem Sibiriens tajga. Med års mellemrum foretager krognæbbene invasioner sydpå, nok på grund af fødemangel nordpå. Netop i år har fuglekiggerne fra deres norske og svenske kolleger fået nys om, at en invasion gik ned gennem Skandinavien.

I den forløbne uge nåede krognæbbenes invasion så til Nordjylland, i første omgang Skagen. I går blev der set en fugl i Sindal, og i dag blev opdaget 3 fugle i Nejst Plantage ved spejderhytten på Halvejen i Hirtshals. Der er tale om unge fugle eller hunner. En udfarvet han er meget smuk karminrød.

Der er kun to tidligere registrerede fund fra Hjørring Kommune: 27/11 1981 1 han Uggerby Klitplantage. 5/11 1990 4 hanner Tornby Klitplantage. Så det er sjældne gæster, vi i disse dage har besøg af.

Vil man have en chance for at se fuglene, er det klogt at kigge efter i rønnebær-træer. Fuglene kan også godt lide frø fra ædelgran. De er ret tillidsfulde og bevæger sig rundt i grenene næsten som papegøjer. I forhold til vore egne finker som eksempelvis bogfinken, så er krognæbbene ret store og med en lang hale

Krognæb, Nejst Plantage, Hirtshals, 1/11-2019. Foto: Kurt Prentow
Krognæb, Nejst Plantage, Hirtshals, 1/11-2019. Foto: Kurt Prentow

Store besøgstal af vadefugle på Hirtshals Øststrand

Stenvender, adult i sommerdragt, Hirtshals Øststrand 11/8-2019. Foto: Kurt Prentow

Særligt mange vadefugle på efterårstræk fra deres nordlige ynglepladser til vinterkvartererne i Afrika har i år stoppet op i kortere eller længere tid i strandsøerne på Hirtshals Øststrand

Vadefuglenes trækrute fra deres ynglepladser i arktiske egne, Skandinavien og det nordlige Sibirien går i stor udstrækning via Vendsyssels vestkyst og videre ned langs Vesteuropas kyster til bankerne og flodmundinger ud for Vestafrikas kyst – eller endnu længere.

På denne rute er Hirtshals Øststrand nok det vigtigste pitstop på strækningen fra Skagen til Hanstholm. Herefter tager de vestjyske fjorde og Vadehavet over som føde- og hvilepladser.

Islandske ryler, adulte i sommerdragt. Hirtshals Øststrand 22/7-2019. Foto: Kurt Prentow

I alt 23 arter af vadefugle er iagttaget i sæsonen. De enkelte fugle raster kortere eller længere tid på stedet. Det kan man for eksempel se på fordelingen mellem unge og gamle fugle. I begyndelsen af sæsonen er der flest gamle fugle i yngledragt. Efterhånden trækker de videre, og så overtager ungfuglene gradvist scenen.

Brushane, Hirtshals Øststrand, 3/8-2019. Foto: Kurt Prentow

De største antal på enkelt-dage i perioden 1/7 – 30/9 har for de 23 arter været: Strandskade 13, lille præstekrave 5, stor præstekrave 21, strandhjejle 1, islandsk ryle 160, sandløber 35, dværgryle 5, temmincksryle 4, krumnæbbet ryle 4, brushane 7, dobbeltbekkasin 1, stor kobbersneppe 1, lille kobbersneppe 42, småspove 1, storspove 15, sortklire 3, rødben 20, hvidklire 4, tinksmed 3, mudderklire 5, stenvender 15 og odinshane 1.

Tinksmed, Hirtshals Øststrand, 7/8-2019. Foto: Kurt Prentow

Foruden vadefuglene har mange andre fuglearter glæde af Hirtshals Øststrand som føde- og rasteplads, bl.a. måger, terner, kjover, andefugle, småfugle og sågar rovfugle i ny og næ.

Ride-ungerne på Hirtshals er nu fløjet fra reden

Ung ride. Foto: Kurt Prentow

Riderne begyndte at yngle på Hirtshals Havn i 1994. Reder blev placeret på gummi-fenderne på Østmole-hovedet. De kan ses fra Vestmole-hovedet. Rederne på Østmole-hovedet er i nogle somre udsat for at blive skyllet ned i stormvejr, og det synes at være mere reglen end undtagelsen de senere år. Det skete således også i sommeren 2019.

I 1996 begyndte riderne at yngle på flydedokken, tidligere kaldet katedralen. Her placerede fuglene deres reder på hylder mellem spærene inde i dokken samt i portåbningen. Kolonien var et særsyn på to måder: For det første var det formodentlig det eneste sted i verden, hvor riderne ynglede indendørs, og for det andet var det det eneste sted, hvor riderne ynglede på et ikke-landfast sted. Dokken blev i årenes løb flere gange flyttet på grund af vedligeholdelse, og så måtte riderne tage det med – de rugede bare videre. Det var slut med kolonien, da flydedokken fik fjernet sin overbygning sidste vinter.

Mens der var ynglende rider i flydedokken, nåede antallet af par i havnen op på 82 reder og 79 unger i 2000.

Fra 2008 har riderne også ynglet på fabriksbygninger på Vesthavnen. I mange år var der en lille koloni på en bjælke på gavlen i nordvest-enden af den bygning, der blev brugt af Isafold-rederiet. Siden rederiet fraflyttede bygningen, er gavlen renoveret, og kolonien er væk.

Riderne har i de seneste 10 år også med skiftende held ynglet på en anden bygning på Vesthavnen. Det er her, at det i år lykkedes 3 par at få 5 unger på vingerne.

To af de tre reder, hvorfra der kom flyvefærdige unger i år. Foto: Kurt Prentow

Udover i Hirtshals yngler riderne i Danmark kun på Hanstholm Havn og på Bulbjerg.

Udenfor yngletiden færdes riderne langt til havs ude på Nordatlanten og ses mest ved kysterne i stormvejr. Også i yngletiden finder de deres føde til havs og ikke som de øvrige måger på havnekajerne og andre steder på land.

Landsvaleunger klar til verden

Landsvale, ungfugl, Tornby Klitplantage, 12/8-2019. Foto: Kurt Prentow

Landsvaler, ungfugle, Tornby Klitplantage, 12/8-2019. Foto: Kurt Prentow

Et kuld på 5 nyudfløjne landsvale-unger sad i et træ i kanten af Tornby Klitplantage. Ind imellem kom forældrene og fodrede dem med insekter, men snart skal de selv finde deres mad.

Når landsvalerne i løbet af et par måneder drager sydpå, så når de måske helt til Sydafrika? Når vi har vinter herhjemme, har sydafrikanerne glæde af svalerne. Fuglene samles visse steder på overnatningssteder, hvor folk mødes og iagttager de store svaleflokke. Et særligt populært sted er Mount Moreland nord for Durban. Her samles op til 3 millioner svaler til overnatning. Man kan læse om det HER. Sæsonen starter til november.

For en del år siden, nemlig i 2001, havde Hirtshals også besøg af svaler først på vinteren. I perioden 18/11 – 14/12 holdt en lille flok svaler til i området mellem fyret og centrum. De var åbenbart fløjet forkert, for de skulle jo have været i Afrika. I begyndelsen var der 4 bysvaler, 2 landsvaler og 1 digesvale, men til sidst var flokken skrumpet ind til 2 landsvaler og 1 bysvale. Folk på juleindkøb så svalerne flyve omkring juletræet på Den grønne Plads og sidde på guirlanderne i midtbyen. Den 14/12 var der et rigtigt træls vejr med blæst og regn – og svalerne sås ikke mere.

Så kom de unge vadefugle

Islandske ryler, ungfugle, Hirtshals Øststrand, 9/8-2019. Foto: Kurt Prentow

For 3-4 uger siden havde Hirtshals Øststrand besøg af en flok vadefugle, bestående af gamle fugle i yngledragt. Se fotos HER. I disse dage kan ses ungfugle af flere arter. Her er det islandske ryler i friske ungfugledragter.

Det kan synes mærkeligt, at de unge fugle ikke følges med deres forældre eller andre voksne, erfarne fugle. I stedet må de selv finde vej, efter at forældrene har forladt dem og er taget i forvejen. Ungfuglene må så klare turen til Vestafrikas kyster med hjælp fra nedarvede instinkter. Det er også gået fint i tusinder af år, så det gør det nok fortsat.

Stort barn med lille plejemor

Gøg og engpiber, Hirtshals, 25/7-2019. Foto: Poul Bastholm Nørgaard

Gøg og engpiber, Hirtshals, 25/7-2019. Foto: Poul Bastholm Nørgaard

Det hører til de flestes skolelærdom, at gøgen lægger sine æg i småfugles reder. Når gøgeungen er kommet ud af ægget, skubber den de øvrige æg og eventuelt unger ud af reden. Derefter har småfugle-parret så kun én unge, der får alt føden og bliver meget stor. Det er sjældent, at man ser dette drama i praksis. Det gjorde en lille flok fuglekiggere i dag på Østhavns-området i Hirtshals, hvor en engpiber agerede plejemor for en stor gøgeunge. Poul Bastholm Nørgaard var hurtig med kameraet.