Skægmejser i rørskoven

I rørskovene på Hirtshals Øststrand og Uggerby Strand er der den senere tid set en del Skægmejser. På Øststranden således over 50 i den forgangne weekend.

Antallet af Skægmejser kan variere en del, og de kan også strejfe en del rundt, som regel i flokke. Af og til ses de også i rørskoven ved Åslyngen i Tornby Klit.

Skægmejse han. – Foto: Henrik Pedersen

Skægmejsen er egentlig ikke en mejse, men hører til papegøjemejserne, også kaldet timalier. Den lever i store træk af insekter i sommerhalvåret og frø fra tagrør om vinteren. Arten er tiltaget i antal her i landet de seneste 40-50 år. Hannens fine moustache har givet navn til arten. Som det ses af Henriks fotos fra Øststranden og Uggerby Strand er hunner og ungfugle mindre farvestrålende.

Skægmejse hun eller ungfugl. – Foto: Henrik Pedersen

Lindegaards Sten i Tornby Klitplantage

Lindegaards Sten har navn efter Lindegaard Christian Poulsen, der var kusk i Tornby Klitplantage i mange år. Han var født 1898 på gården Sovkrog, som er plantagens nærmeste nabo på Rævskærvej. Senere overtog han fødegården og boede der med hustruen Marie. Historien fortæller, at man ofte kunne se Lindegaard ved frokosttid ved netop denne stor sten, hvor han foretrak at spise sin madpakke. Derfor fik stenen hans navn. Stenen har koordinaterne (N57,5399/E9,90372). Som det ses på billedet, er der opsat en orienterings-post ved stenen. Der findes også en geocache på stedet.

Man kan selvfølgelig komme til stenen flere steder fra, men én måde er at tage udgangspunkt i p-pladsen for enden af Rævkærvej og så gå op ad Havvejen ind i skoven. Ikke så langt inde er afmærket et BMX-spor fra vejen og mod venstre. Dette spor følges et stykke vej, før man kan se stenen og mærkepælen et lille stykke fra stien. Der ligger flere navngivne sten i det kuperede område her ved den gamle havskrænt.

 

Virginia-asters i vejkanten

Flere steder på Tornby-Hirtshals egnen ser man i eftersommeren en lyslilla blomst i mængder. Det er Virginia-Asters, som oprindeligt lever i Nordamerika, men som er indført til Danmark, bl.a. som haveplante. Det ser ud som om arten klarer sig fint i naturen. Her står den i vejkanten på Strandvejen ned mod Tornby Strand. Planten minder meget om sin danske søsterart Strandasters, som især findes på østkysten og ved Limfjorden.

Røde Bro mellem Tornby og Skallerup sogne

Hvor Kærsgårdvej krydser Liver Å sydvest for Tornby, ligger Røde Bro (- nogle steder skrevet i ét ord: Rødebro). Det er et kendt sted for lystfiskere og andre naturinteresserede. Her kan man være heldig at se Odder, Isfugl, Fiskehejre og andre spændende ting.

Den nuværende bro blev bygget i beton og indviet i 1933. Før da lå en træbro, bygget af drivtømmer, på stedet. Den blev bygget i vinterhalvåret 1858-59 og fik navnet Rødebro, hvilket nok skyldtes byggematerialerne. Da man senere opførte betonbroen, malede man dens gelænder rødt, og det har det været siden.

Udsigt fra broen mod vest. Der er cirka en kilometer til udløbet i Skagerak.

Røde Bro set fra vest mod øst. Læg mærke til, at man kan gå på bredden under broen (undtagen ved høj vandstand) på venstre side på billedet.

Før der kom bro på stedet, måtte man passere åen så godt det lod sig gøre, når man skulle bevæge sig langs Vestkysten. Nogle gange var det ved at gå galt, som da biskop Jens Bircherod i 1707 var på vej fra Tornby Præstegård til Skallerup Præstegård. I sin dagbog beskriver han, hvordan vandet i åen stod næsten til ryggen af hestene, så han måtte lade sig oversætte af en liden fiskerbåd. En vogn kom omkuld i vandet, og kusken var nær druknet.

I en artikel af P. Christensen i Vendsyssel Årbog 1961 kan man læse mere om de bestræbelser og drøftelser, der ledte frem til bygningen af den første bro.

Se også “Liver Å bliver til Liver River”

Spiselig plante på stranden

Ved udløbet af Liver Å og andre steder ved Vestkysten kan man finde små klynger af Strandsennep. Det er den underart, der hedder Nordsø-Strandsennep. I de indre farvande ser man en anden underart, der hedder Østersø-Strandsennep eller Baltisk Strandsennep. Strandsennep hører til korsblomstfamilien ligesom blandt andet raps, kålarterne og de forskellige sennepsarter, der bruges til at fremstille sennep af. Man kan da også bruge Strandsennep i madlavningen, for eksempel som drys. Arten har en særlig salt sennepssmag. Den kan både bruges til fede fiskeretter og der, hvor man ellers ville bruge sennep. Man kan nøjes med at klippe lidt drys fra planten, så man ikke skader den mere end højst nødvendigt.

Storkjove på stranden

Forleden så jeg en Storkjove stå på Uggerby Strand. En hund uden snor – med ledsager – jagede fuglen på vingerne, så jeg fik et flugtbillede af den. Fuglen havde tilsyneladende et skadet øje, så det var måske grunden til, at den stod på stranden.

Man kan se fire kjovearter ved Vendsyssels vestkyst: Almindelig Kjove, Storkjove, Lille Kjove og Mellemkjove. De yngler alle nord for os, men kan ses her på gennemrejse, især om efteråret. Om sommeren yngler de på øer og i fjeldet, mens de udenfor yngletiden især finder føde på havet. Her opsøger de måger og terner og får dem til at afgive deres fødeemner, som kjoverne så snupper og spiser.