{"id":2597,"date":"2021-12-05T18:20:31","date_gmt":"2021-12-05T17:20:31","guid":{"rendered":"http:\/\/tornbynatur.dk\/?page_id=2597"},"modified":"2023-04-10T11:26:39","modified_gmt":"2023-04-10T10:26:39","slug":"dyr-i-nordjylland","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/tornbynatur.dk\/?page_id=2597","title":{"rendered":"Dyr i Nordjylland – generel del"},"content":{"rendered":"\n

af Kurt Prentow<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n
\"\"
Egern, Tornby Klitplantage. Foto: Kurt Prentow<\/figcaption><\/figure>\n<\/figure>\n\n\n\n

Indledning<\/strong>

Dyrenes indvandring<\/strong>
– Istiden
– Steppe
– Parktundra
– Skov
– Kulturlandskabet
Dyrefaunaen p\u00e5 \u00f8erne<\/strong>
– L\u00e6s\u00f8
– Sm\u00e5\u00f8er og holme
Tilf\u00f8rte dyrearter<\/strong>
– Udsatte arter
– Indsl\u00e6bte arter
– Undslupne arter
Dyrene og menneskene<\/strong>

Litteratur<\/strong><\/p>\n\n\n\n


<\/p>\n\n\n\n


Indledning<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Nordjylland defineres i denne oversigt som det omr\u00e5de, der i \u00e5rene 1970 \u2013 2006 omfattede Nordjyllands Amt. Det drejer sig om Vendsyssel, L\u00e6s\u00f8 og de \u00f8vrige Kattegat-\u00f8er, en del af Hanherred samt Himmerland, Liv\u00f8 og Egholm. Sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de indbefatter omr\u00e5det det nuv\u00e6rende Region Nordjylland med undtagelse af Thisted og Mors\u00f8 kommuner – med en “gr\u00e6nseregulering” ved Mariager Fjord.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Udgangspunktet har v\u00e6ret den tidligere oversigt \u201dPattedyr i Nordjylland\u201d, som blev udgivet i 1992 med st\u00f8tte fra Nordjyllands Amt. I n\u00e6rv\u00e6rende udgave er tilf\u00f8jet oplysninger om padders og krybdyrs forekomst i omr\u00e5det. Oplysningerne om de enkelte arters forekomst er s\u00e5 vidt muligt opdateret til 2020.<\/p>\n\n\n\n

De anvendte litteratur- og andre informationskilder fremg\u00e5r af litteraturlisten nederst i denne del.<\/p>\n\n\n\n

Tak til alle, som ad forskellige kanaler har bidraget til oversigten. Stor tak til fotograferne, som har leveret billeder til oversigten.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Sp\u00e6ttet s\u00e6l, Kjul Strand. Foto: Kurt Prentow<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Dyrenes indvandring <\/h1>\n\n\n\n

Alle de dyrearter, der lever i Nordjylland i dag, er indvandret efter sidste istid. Mange af arterne har ogs\u00e5 levet her under varmere tider f\u00f8r istiden, men da isen rykkede frem fra nord, m\u00e5tte art efter art opgive at leve p\u00e5 vore breddegrader. Heldigvis kunne de overleve l\u00e6ngere mod syd, s\u00e5ledes at de igen kunne indvandre til nordligere egne, herunder Nordjylland, da isen trak sig tilbage igen.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Istiden<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Under\nsidste istid var det meste af Danmark isd\u00e6kket i 100.000 \u00e5r. En del af tiden\nstod isranden ned gennem Jylland. Isen og de lave temperaturer bet\u00f8d, at der\nkun var et sparsomt dyreliv under istiden, men dyr var der dog, ligesom der\nlever dyr i Gr\u00f8nland og andre polare egne i dag.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5\nVendsyssel Historiske Museum befinder sig en tand af en mammut, fundet i\nLundebjerg grusgrav ved Dronninglund i 1929. Tanden er ca. 32.000 \u00e5r gammel, og\ndette og en del andre fund af mammut-dele, is\u00e6r i Vendsyssel, indikerer, at\nmammutten kan have levet her under istiden i isfri dele af landet.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nAsdal syd\u00f8st for Hirtshals fandtes i 1929 en underk\u00e6be af en isbj\u00f8rn.\nUnderk\u00e6ben blev senere dateret til at v\u00e6re 11.000 \u00e5r gammel og menes at stamme\nfra et dyr, som har levet p\u00e5 stedet, alts\u00e5 i Vendsyssel, og ikke f\u00f8rt hertil.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5\nlandomr\u00e5derne ved iskanten levede foruden mammut sandsynligvis uldh\u00e5ret\nn\u00e6sehorn, moskusokse, rensdyr, saigaantilope, steppebison og k\u00e6mpehjort.<\/p>\n\n\n\n

I det isfyldte farvand levede mange forskellige hval- og s\u00e6larter. Knoglefund fra Vendsyssels Yoldia-kyster (afsmeltningstiden efter istiden, hvor isranden stod \u00f8st og nord for Danmark) viser, at i hvert fald f\u00f8lgende arter levede her p\u00e5 den tid: Rings\u00e6l, hvidhval, sp\u00e6khugger, finhval, bl\u00e5hval og gr\u00f8nlandshval.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Steppe<\/em><\/h2>\n\n\n\n

For\nomkring 13.000 \u00e5r siden trak isen sig langsomt tilbage fra Danmark. Man m\u00e5\nforestille sig, at grus- og sandflader l\u00e5 tilbage efter isen. Langsomt spredtes\nfr\u00f8 fra sydligere egne, og hede- eller steppevegetation opstod. Efterh\u00e5nden som\nplanted\u00e6kket kunne give f\u00f8demuligheder herfor, indvandrede dyrearterne sydfra.<\/p>\n\n\n\n

Denne steppe har is\u00e6r huset flokke af rensdyr, og de har v\u00e6ret efterstr\u00e6bt af ulve og j\u00e6rve. Hertil kom steppeegern, desman, snehare, lemming og markrotte. M\u00e5ske ogs\u00e5 allerede nu birkemus. Ved Nr. Lyngby er bl.a. fundet knogler af steppeegern og desman. Det var ogs\u00e5 i denne periode, at de f\u00f8rste mennesker kom hertil sydfra for at jage rensdyr.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Parktundra<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Steppen\nblev efterh\u00e5nden mere og mere tr\u00e6bevokset. Det gav plads for indvandring af\nelg, k\u00e6mpehjort, b\u00e6ver, sisel, markmus, r\u00f8dmus og bj\u00f8rn. Der foreligger fund af\nknogler af bl.a. bj\u00f8rn, snehare og markmus fra Nr. Lyngby, hvor der ogs\u00e5 er\nfundet pilegrene med gnavespor fra b\u00e6ver.<\/p>\n\n\n\n

Senere, da skoven har f\u00e5et mere magt, kommer dyr som bison, vildhest og urokse. Der er fund af knogler af bison fra Vendsyssel, og ved Fjerritslev er fundet knogler af en vildhest.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Skov<\/em><\/h2>\n\n\n\n

For\nomkring 10.000 \u00e5r siden var steppen efterh\u00e5nden helt d\u00e6kket af skov, samtidig\nmed at gennemsnits-temperaturen efterh\u00e5nden var ret h\u00f8j – faktisk var den i et\ntidsrum h\u00f8jere end i dag.<\/p>\n\n\n\n

Nogle\narter m\u00e5tte fortr\u00e6kke: K\u00e6mpehjort, rensdyr, j\u00e6rv, lemming, sisel, desman og\nm\u00e5ske snehare. Samtidig indvandrede krondyr, b\u00e6ver og vildsvin.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Kronhjorte. Foto: Henrik Pedersen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Sandsynligvis\nvar det ogs\u00e5 p\u00e5 denne tid, at der skete indvandring af arter som r\u00e5dyr, r\u00e6v,\nodder, gr\u00e6vling, hermelin, brud, skovm\u00e5r, los, vildkat, pindsvin, de tre spidsmusearter,\nmosegris, skovmus og halsb\u00e5ndmus. Det var nok ogs\u00e5 i denne periode, at de\nf\u00f8rste krybdyr og padder indvandrede, for eksempel hugorm, skovfirben og m\u00e5ske\nfr\u00f8er og salamandre.<\/p>\n\n\n\n

For\nca. 9.000 \u00e5r siden indledtes den s\u00e5kaldte “fastlandstid”, hvor landet,\nefter at isens tryk var v\u00e6k, havde h\u00e6vet sig, og hele Nordjylland var \u00e9t\nsammenh\u00e6ngende landomr\u00e5de, der endog strakte sig et godt stykke ud i de\nnuv\u00e6rende havomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

For 7-8.000 \u00e5r siden var isen p\u00e5 den nordlige halvkugle smeltet, og havene var derved steget s\u00e5 meget, at store dele af Vendsyssel, en del af Himmerland og hele L\u00e6s\u00f8 (men ikke Liv\u00f8) var d\u00e6kket af hav – det s\u00e5kaldte stenalderhav eller litorinahav. Efterh\u00e5nden skete dog en landh\u00e6vning – som i \u00f8vrigt stadig p\u00e5g\u00e5r i Nordjylland – s\u00e5 L\u00e6s\u00f8 dukkede op af Kattegat, og Vendsyssel blev sammenh\u00e6ngende land.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 et tidspunkt begyndte temperaturen at falde en smule, og det var m\u00e5ske hel eller delvis \u00e5rsag til, at sydlige arter som vildkat og vildsvin forsvandt igen.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Kulturlandskabet<\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Hare. Foto: Henrik Pedersen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De\nf\u00f8rste mennesker indvandrede formodentlig til Nordjylland ret snart efter at\nisen havde trukket sig tilbage. I de f\u00f8rste \u00e5rtusinder var det is\u00e6r j\u00e6gere, og\nmange steder i Nordjylland er der fundet spor efter disse j\u00e6gere, som nok ikke\nvar fastboende, men fulgte rensdyrflokkene p\u00e5 deres vandringer nordp\u00e5 i\nsommerhalv\u00e5ret. <\/p>\n\n\n\n

For\nomkring 6.000 \u00e5r siden fik bondekulturen gradvis overtaget over j\u00e6gerkulturen,\nog dermed begyndte menneskene for alvor at pr\u00e6ge landskabet. Der blev br\u00e6ndt\nskov af for at give plads til agerbruget, og husdyr som kv\u00e6g og svin gr\u00e6ssede i\nskovene. Landskabet blev derfor gradvist mere og mere \u00e5bent, og pattedyrene\nm\u00e5tte tilpasse sig dette landskab og samlivet med menneskene eller forsvinde.<\/p>\n\n\n\n

De\nstore pattedyr som elg, bj\u00f8rn, los og b\u00e6ver forsvandt efterh\u00e5nden fra\nlandsdelen (og fra Danmark i \u00f8vrigt), vel nok b\u00e5de p\u00e5 grund af de landskabelige\n\u00e6ndringer og p\u00e5 grund af direkte efterstr\u00e6belse. Til geng\u00e6ld indsl\u00e6bte\nmenneskene arter som husmus og sort rotte.<\/p>\n\n\n\n

En\nforel\u00f8big kulmination for skovrydningen n\u00e5edes i 1800-tallet, da skovene var\nn\u00e5et ned p\u00e5 at udg\u00f8re 3% af landets areal. Da havde dyr som krondyr, skovm\u00e5r og\nandre skovtilknyttede arter f\u00e5et deres leveomr\u00e5de indskr\u00e6nket til enkelte\nfristeder i landsdelen, blandt andet Rold Skov. Siden da er der heldigvis plantet\nen del skov i Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lgende\nst\u00f8rre pattedyrarter har indvandret til landet og er forsvundet igen i perioden\nfra sidste istid og indtil historisk tid: B\u00e6ver, bj\u00f8rn, j\u00e6rv, vildkat, los,\nk\u00e6mpehjort, elg, rensdyr, bison, urokse og vildhest.<\/p>\n\n\n\n

I\nhistorisk tid er yderligere f\u00f8lgende dyr udd\u00f8de i Nordjylland: Ulv, vildsvin,\nbirkemus, sort rotte, glatsnog og m\u00e5ske sumpskildpadde.<\/p>\n\n\n\n

F\u00f8lgende\nst\u00f8rre dyr har – trods forf\u00f8lgelse og menneskets omformning af landskabet –\nlevet i Nordjylland i ca. 9000 \u00e5r: R\u00e6v, skovm\u00e5r, ilder, gr\u00e6vling, odder, r\u00e5dyr\nog krondyr.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Dyrefaunaen p\u00e5 \u00f8erne<\/h1>\n\n\n\n

Vendsyssel\nudg\u00f8r sammen med Thy og Hanherred en stor \u00f8, men afstanden over Limfjorden til\ndet jyske fastland er flere steder ret lille, og det har betydet, at\ndyrefaunaen i egnene nord for Limfjorden ikke i st\u00f8rre omfang afviger fra\nfaunaen syd for. De fleste dyr har enten kunnet sv\u00f8mme over eller g\u00e5 over isen.\nFor de fleste arter, som har indvandret fra syd over land, har Limfjorden nok\nn\u00e6rmest virket som en forsinkelse for indvandringen, og ikke som en varig\nhindring.<\/p>\n\n\n\n

Is\u00e6r for en afsides beliggende \u00f8 som L\u00e6s\u00f8 er forholdene anderledes. Faunaen p\u00e5 en \u00f8 er generelt fattigere p\u00e5 arter end et tilsvarende omr\u00e5de p\u00e5 fastlandet. Dette forhold kaldes \u00f8-effekten. Det skyldes is\u00e6r, at arterne har sv\u00e6rere ved at indvandre til en \u00f8, og hvis en art udd\u00f8r p\u00e5 en \u00f8 – f.eks. i en streng vinter – s\u00e5 kan der ikke uden videre ske genindvandring.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

L\u00e6s\u00f8<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Den\nn\u00e6stst\u00f8rste \u00f8 i Nordjylland er L\u00e6s\u00f8. L\u00e6s\u00f8 var helt d\u00e6kket af stenalderhavet og\nhar ikke v\u00e6ret landfast siden. Derfor best\u00e5r dyrefaunaen p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 af ret f\u00e5\narter, selv om livsbetingelserne skulle v\u00e6re til stede for langt flere arter.\nEksempelvis mangler alle arterne indenfor m\u00e5rfamilien.<\/p>\n\n\n\n

Krondyr,\nhare og r\u00e6v har sandsynligvis levet p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 i flere tusinde \u00e5r, og man m\u00e5\nformode, at de i sin tid er indvandret over isen i isvintre, hvor Kattegat har\nv\u00e6ret isd\u00e6kket. Siden er krondyret og i perioder ogs\u00e5 r\u00e6ven og haren forsvundet\nfra \u00f8en igen.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske\nbortset fra krondyr er det sandsynligvis ikke muligt for noget landpattedyr at\nsv\u00f8mme den lange afstand fra Vendsyssels eller Sveriges kyst til L\u00e6s\u00f8.\nFlagermus kan naturligvis flyve dertil, men for dem har der i perioder n\u00e6ppe v\u00e6ret\nvarige livsmuligheder p\u00e5 \u00f8en. Dette er muligvis i gang med at \u00e6ndre sig i disse\n\u00e5r, hvor vegetationen p\u00e5 \u00f8en efterh\u00e5nden er vokset til.<\/p>\n\n\n\n

Kun\n\u00e9n paddeart lever p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, nemlig spidssnudet fr\u00f8. Den kan v\u00e6re indvandret ved\nat fugle ufrivilligt har fungeret som transportmiddel for fr\u00f8\u00e6g, eller den kan\nv\u00e6re indsl\u00e6bt af mennesker.<\/p>\n\n\n\n

To\nkrybdyrarter lever p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, nemlig skovfirben og hugorm. Man kan kun g\u00e6tte p\u00e5,\nhvordan skovfirben er kommet til \u00f8en, men m\u00e5ske er det sket med fugle eller\nmennesker som n\u00e6vnt ovenfor for spidssnudet fr\u00f8. Hvad hugorm ang\u00e5r, er den\nh\u00f8jst sandsynligt kommet til \u00f8en som medf\u00f8lgende g\u00e6st ved t\u00f8rvetransporter.<\/p>\n\n\n\n

Til de naturlige eller tilf\u00e6ldige indvandringsm\u00e5der kommer en til, nemlig bevidst uds\u00e6tning. Det vides med sikkerhed, at pindsvin, hare og r\u00e5dyr med vilje er udsat p\u00e5 \u00f8en.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Sm\u00e5\u00f8er og holme<\/em><\/h2>\n\n\n\n

N\u00e6st\nefter L\u00e6s\u00f8 er de st\u00f8rste \u00f8er i Nordjylland Liv\u00f8 og Egholm. Fra Liv\u00f8 er der ca.\n4 km til fastlandet, og det m\u00e5 formodes, at denne afstand kan overvindes af de\nfleste bare lidt st\u00f8rre dyr, n\u00e5r Limfjorden er isbelagt. For eksempel er m\u00e5r\nindvandret til Liv\u00f8 p\u00e5 denne m\u00e5de i 1980\u2019erne.<\/p>\n\n\n\n

Fra\nEgholm til henholdsvis Vendsyssel og Himmerland er der under 1 km, og hertil\nkommer, at \u00f8en er n\u00e6sten landfast med Vendsyssel ved lavvande. Derfor findes\nsandsynligvis alle de pattedyrarter p\u00e5 Egholm, som der findes egnede biotoper\naf en passende st\u00f8rrelse til. Blandt andet findes muldvarp, husm\u00e5r og l\u00e6kat.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5\nHirsholmene og Nordre R\u00f8nner i Kattegat findes sandsynligvis ikke andre\npattedyr end de kaniner, som for mange \u00e5r siden blev udsat p\u00e5 Gr\u00e6sholm i\nHirsholmene. Det m\u00e5 dog formodes, at der tidligere har levet husmus p\u00e5 \u00f8en\nHirsholm, som har v\u00e6ret t\u00e6t befolket i tidligere tider. Det vides, at der har\nv\u00e6ret rotter p\u00e5 Hirsholmene, idet de fik riderne til at opgive deres koloni her\nmidt i 1950’erne.<\/p>\n\n\n\n

I\nLimfjorden findes en r\u00e6kke lave holme. For disse g\u00e6lder, at de ligger ret t\u00e6t\np\u00e5 fastlandet. Holmene m\u00e5 derfor formodes – ligesom Egholm – at huse de\npattedyrarter, som kan finde egnede levesteder, dog med \u00f8-effekten som\nbegr\u00e6nsende faktor. Da holmene er ret sparsomt bevoksede, drejer det sig\nsandsynligvis kun om enkelte sm\u00e5gnavere, is\u00e6r mosegris, og m\u00e5ske spidsmus.\nHertil kommer r\u00e6v og m\u00e5ske m\u00e5r og l\u00e6kat, som under isvintre inspicerer holmene\nfor spiseligt.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Tilf\u00f8rte dyrearter<\/h1>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
D\u00e5dhjort. Foto: Henrik Pedersen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Foruden\nde dyrearter, som efter istiden af sig selv har fundet vej til Nordjylland og\nenten har fundet livsbetingelserne s\u00e5 tillokkende, at de har sl\u00e5et sig ned,\neller blot har g\u00e6stet landsdelen, s\u00e5 er andre dyrearter tilf\u00f8rt landsdelen ved\nmenneskenes hj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n

Man\nkan her skelne mellem, om dyrene er udsat med vilje (fx d\u00e5dyr), om de er\nindsl\u00e6bte – is\u00e6r ved hj\u00e6lp af skibe og andre transportmidler (fx husmus og\nrotte), eller om de er undslupne fra fangenskab (fx mink).<\/p>\n\n\n\n

Det\nhar is\u00e6r tidligere v\u00e6ret p\u00e5 mode at uds\u00e6tte fremmede dyrearter, is\u00e6r med det\nform\u00e5l at drive jagt p\u00e5 dem. I vore dage er det her i landet ikke tilladt at\nuds\u00e6tte dyrearter p\u00e5 steder, hvor de ikke lever i forvejen. Det g\u00e6lder b\u00e5de for\nfremmede dyrearter, der \u00f8nskes udsat i Danmark, og for dyrearter, der \u00f8nskes\ntilf\u00f8rt en egn, hvor de ikke naturligt forekommer.<\/p>\n\n\n\n

Dyrearter,\nsom ikke naturligt forekommer i Nordjylland, b\u00f8r ikke indf\u00f8res her, hvad enten\ndet sker ved indsl\u00e6bning eller uds\u00e6tning, eller ved at de undslipper fra\nfangenskab. Det er faunaforfalskning. Specielle forhold g\u00f8r sig dog g\u00e6ldende\nfor arter, som tidligere har forekommet naturligt, men som er udryddet af\nmenneskene. Det kan fx v\u00e6re b\u00e6ver, elg m.v.<\/p>\n\n\n\n

Taler\nman om nye arter, eksempelvis mink, m\u00e5rhund eller vaskebj\u00f8rn, s\u00e5 har disse dyr\nikke en naturlig plads i de lokale \u00f8kosystemer, og de tilf\u00f8rte arter kan dermed\nbetyde alvorlig konkurrence og skade for de lokale, oprindelige arter. I\ntilf\u00e6ldene mink, m\u00e5rhund og vaskebj\u00f8rn kan det v\u00e6re arter som ilder og odder\ndet g\u00e5r ud over. Hertil kommer, at det kan g\u00e5 ud over lokale byttedyr, som er\nudsat for en ekstra forf\u00f8lgelse fra disse invasive arter i forhold til den\nforf\u00f8lgelse, de i forvejen er udsat for at lokale pr\u00e6datorer.<\/p>\n\n\n\n

Hvad ang\u00e5r tilf\u00f8rsel af individer fra andre bestande til eksisterende, lokale bestande, s\u00e5 kan dette have uoverskuelige konsekvenser. Ingen kan forudse, hvad nye genetiske kombinationer kan betyde i retning af modstandsdygtighed mod sygdomme og parasitter, klimaforhold m.m. Hertil kommer det rent natur-etiske aspekt, om mennesket har ret til at gribe ind og tilf\u00f8re nye gener til en dyrebestand, der m\u00e5ske her levet her i 10.000 \u00e5r.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Udsatte arter<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Fire pattedyrarters tilstedev\u00e6relse i den fri natur i Nordjylland skyldes udelukkende uds\u00e6tning. Det drejer sig om kanin, d\u00e5dyr, sika og b\u00e6ver. Hertil kommer elg, europ\u00e6isk bison og konikhest, som omkring 2015 er udsat i Lille Vildmose. Indtil videre holdes disse dyr dog i en indhegning, og derfor ikke medtaget i artsoversigten. For b\u00e6ver og elg kan man tale om genuds\u00e6tning, de de har levet her tidligere.<\/p>\n\n\n\n

Langt fra alle uds\u00e6tningsfors\u00f8g er lykkedes. Engang i begyndelsen af dette \u00e5rhundrede blev klokkefr\u00f8er udsat i Sct. Knuds Kilde i Hj\u00f8rring samt et sted i Aalborg, \u00f8jensynligt med det form\u00e5l at skabe en lokal bestand. Fr\u00f8erne forsvandt dog hurtigt igen. Klokkefr\u00f8en lever i dag kun p\u00e5 f\u00e5 lokaliteter i Danmarks syd\u00f8stlige egne. Gr\u00f8n fr\u00f8 menes ogs\u00e5 udsat i en dam i Tornby Klitplantage.<\/p>\n\n\n\n

Det\nsker ogs\u00e5, at folk s\u00e6tter k\u00e6ledyr ud, som de af en eller anden grund er blevet\ntr\u00e6tte af. S\u00e5ledes er skildpaddearten r\u00f8d\u00f8ret terrapin i 1995 set i\nTversted-s\u00f8erne, og tillige er den adskillige gange fundet i Sct. Knuds kilde i\nHj\u00f8rring.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5\nen pattedyrart er forg\u00e6ves fors\u00f8gt udsat i Nordjylland, nemlig fjeldr\u00e6v. 7 dyr\nblev udsat p\u00e5 Liv\u00f8 i 1876, \u00f8jensynligt i et fors\u00f8g p\u00e5 at skabe en lokal\nbestand. Dyrene forsvandt dog lidt efter lidt, og en fjeldr\u00e6v, som blev skudt\nved Thisted i 1879, var muligvis flygtet fra Liv\u00f8 over isen.<\/p>\n\n\n\n

Til\nde mere specielle eksempler h\u00f8rer bison. En tyr af europ\u00e6isk bison blev udsat i\ndet store indhegnede dyrereservat Tofte Skov i \u00d8sthimmerland omkring 1925. Den\nvar dog for vanskelig at holde indenfor hegnet og blev derfor for\u00e6ret til\nAalborg Zoo.<\/p>\n\n\n\n

En\ndel arter er i tidens l\u00f8b udsat for at “forbedre” eller for\u00f8ge\neksisterende bestande. Her kan n\u00e6vnes hare, r\u00e5dyr og krondyr. Andre arter, som\ni forvejen levede i Nordjylland, er udsat p\u00e5 \u00f8er, hvor de ikke fandtes, nemlig\npindsvin og r\u00e5dyr p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, og l\u00e6kat og r\u00e5dyr p\u00e5 Liv\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

I\net indhegnet omr\u00e5de ved kysten ud for Lille Vildmose blev i 2003 udsat 3\nKonik-heste og 9 Hech-kv\u00e6g med det form\u00e5l, at deres gr\u00e6sning vil holde u\u00f8nsket\nvegetation nede. Konik-hesteracen er noget af det n\u00e6rmeste man kommer\nvildheste, og Hech-kv\u00e6g er p\u00e5 samme m\u00e5de tilstr\u00e6bt at ligne urokser. Det vides\nikke, om disse dyr p\u00e5 et tidspunkt bliver lukket ud i \u00e5bne omr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

I\n1999 blev 18 b\u00e6vere sat ud i Klosterheden i Vestjylland i 1999. Siden har de\nynglet og bredt sig til blandt andet Vesthimmerland, og i 2015 blev to dyr\nkonstateret ved Fjerritslev, idet de \u00e5benbart er sv\u00f8mmet over Limfjorden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Elgko med kalv, Lille Vildmose. Foto: Jonna Andreassen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I 2015 blev fem kalve fra to forskellige svenske elgparker i Sverige sat ud et sted i en indhegning i Lille Vildmose. Her skal de indg\u00e5 i omr\u00e5dets naturpleje og spise l\u00f8s af tr\u00e6er og buske, og p\u00e5 den m\u00e5de skabe mere variation i landskabet. Elgene blev i 2016 sat ud i en meget stor indhegning i mosen.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Indsl\u00e6bte arter<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Med\nindsl\u00e6bte arter menes de, der er kommet til landsdelen som blinde passagerer\nmed skibe, tog eller andre transportmidler, alts\u00e5 indirekte med menneskets\nhj\u00e6lp.<\/p>\n\n\n\n

De \u00e6ldste eksempler er nok husmus og den sorte rotte, som begge allerede engang i middelalderen blev indsl\u00e6bt blandt menneskenes husger\u00e5d eller proviant. Senere blev den brune rotte indsl\u00e6bt, i f\u00f8rste omgang nok is\u00e6r med skibe. Endelig blev i nyere tid dv\u00e6rgmus indsl\u00e6bt til landsdelen, velsagtens i korn og\/eller andre foderstoffer. Man kan ogs\u00e5 sp\u00f8rge sig selv, hvordan skovmus og skovfirbenet nogensinde er kommet til L\u00e6s\u00f8, om ikke det var ved menneskets hj\u00e6lp? Hugormen blev i 40’erne indsl\u00e6bt til L\u00e6s\u00f8, sandsynligvis med t\u00f8rv.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Undslupne arter<\/em><\/h2>\n\n\n\n

De\nfleste husdyr- og k\u00e6ledyrsarter kan af og til tr\u00e6ffes i naturen som undslupne,\nmen de fleste bliver hurtigt fanget eller g\u00e5r til grunde. Nogle arter har dog\nform\u00e5et at klare sig godt i naturen i lange perioder, som mink, d\u00e5dyr, sika,\nvildsvin og kanin (se artsoversigten). Andre arter har klaret sig i kortere\neller l\u00e6ngere tid efter at v\u00e6re undsluppet fangenskab; det g\u00e6lder fx muflon,\nsom har levet kortvarigt i det fri ved Sebbersund og i Rold Skov. Hertil kommer\nen art som huskat, der ofte forekommer i halvvild tilstand i naturen. For andre\nundslupne arter g\u00e6lder, at de i forvejen findes vildtlevende ilandsdelen, og de\nundslupne dyr blander sig da sandsynligvis med de vildtlevende, hvor de kan\nklare sig; det g\u00e6lder f.eks. krondyr og hare.<\/p>\n\n\n\n

Som\nmere kuri\u00f8se end faunistisk interessante forekomster skal her n\u00e6vnes fire\nkattearter, som i det mindste har skabt stort r\u00f8re i befolkningen.<\/p>\n\n\n\n

Leopard:<\/em> I begyndelsen af\n1600-tallet medbragte en ungarsk officer to jagtleoparder til Vendsyssel under\nkejserkrigen. Manden d\u00f8de i S\u00e6by, og de to leoparder slap l\u00f8s. Dyrene spredte\nskr\u00e6k i befolkningen, og Chr. IV satte en dus\u00f8r p\u00e5 dem. Efter et \u00e5rs tid\nfandtes hunnen ihjelfrosset ved Hammelmose i Store Vildmoses vestlige del, og\nf\u00f8rst efter yderligere 1 \u00bd \u00e5r blev hannen skudt i Dronninglund Storskov. I\n\u00f8vrigt blev leoparderne i gamle kilder kaldt tigre.<\/p>\n\n\n\n

Los:<\/em> Der har i flere omgange\ng\u00e5et rygter om l\u00f8sg\u00e5ende losser. Eksistensen af en los, som angiveligt skulle\nhusere ved Boller og omegn sydvest for T\u00e5rs f\u00f8rst i halvfjerdserne, blevet\naldrig bekr\u00e6ftet. De mest vedholdende los-rygter i landet i nyere tid gik p\u00e5 en\nlos i Tved Plantage og andetsteds i Thy i \u00e5rene 1967-70. Helt sikre beviser\nfandtes ikke.<\/p>\n\n\n\n

Sort panter:<\/em> En s\u00e5dan undslap i maj\n1971 fra Aalborg Zoo og spredte skr\u00e6k og r\u00e6dsel i nogle dage, indtil den blev\nfundet og skudt i en trappeopgang. I mellemtiden gik rygterne om sete pantere\noveralt i omegnen, idet alt fra sorte hunde til blafrende plasticfolie blev\nbestemt til panter.<\/p>\n\n\n\n

Puma:<\/em> I \u00e5rene 1970-75 gik\nvedholdende rygter om, at en puma huserede i Jylland, bl.a. skulle den v\u00e6re set\ni Rold Skov. Der forel\u00e5 aldrig noget bevis.<\/p>\n\n\n\n

Af\nde arter af k\u00e6ledyr, der undslipper og lever udend\u00f8rs et stykke tid, f\u00e5r\nslangerne som regel st\u00f8rst opm\u00e6rksomhed. Is\u00e6r var det tilf\u00e6ldet i den varme\naugust 1997, hvor nogle undslupne slanger kunne overleve udend\u00f8rs i l\u00e6ngere\ntid.<\/p>\n\n\n\n

Undslupne\ndyrearter, der ikke har etableret egentligt bestande i det fri, er ikke omtalt\ni artsoversigten.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Dyrene og menneskene<\/h1>\n\n\n\n

Fra\nde f\u00f8rste j\u00e6gere indvandrede til Nordjylland efter istiden og op til i dag har\nmennesket p\u00e5virket dyrenes livsvilk\u00e5r meget st\u00e6rkt. Angsten for store rovdyrs\neventuelle angreb p\u00e5 husdyr og mennesker, konkurrence om byttedyr og behovet\nfor f\u00f8de og kl\u00e6der har bevirket direkte efterstr\u00e6belse.<\/p>\n\n\n\n

Endnu\nmere afg\u00f8rende for dyrenes livsvilk\u00e5r har dog v\u00e6ret, at mennesket har pr\u00e6get\nlandskabet st\u00e6rkt. Skove er afbr\u00e6ndt eller f\u00e6ldede, s\u00f8er og moser er afvandede,\nvandl\u00f8b er rettet ud, jorden er dyrket mere og mere intensivt, og landskabet er\ngennemsk\u00e5ret af veje og jernbaner.<\/p>\n\n\n\n

For dyrene ville livsvilk\u00e5rene have v\u00e6ret meget anderledes, om ikke menneskene havde v\u00e6ret her. Der havde sandsynligvis v\u00e6ret dyr som ulv, elg, bj\u00f8rn, los og b\u00e6ver i de vidtstrakte l\u00f8vskove, som ville have d\u00e6kket landskabet. Dyr som gr\u00e6vling, r\u00e6v, egern, skovm\u00e5r og flere andre ville have v\u00e6ret talrige i forhold til i dag, mens arter som markmus, hare og muldvarp ville have v\u00e6ret f\u00e5tallige. En r\u00e6kke arter ville slet ikke leve i Nordjylland, hvis det ikke var for mennesket, nemlig de indsl\u00e6bte, udsatte og undslupne arter, eksempelvis husmus, d\u00e5dyr og mink. <\/p>\n\n\n\n

I\ndag er en r\u00e6kke dyrearter h\u00e5rdt tr\u00e6ngt af menneskets intensive udnyttelse af\nnaturen, og de har f\u00e5et v\u00e6sentligt d\u00e5rligere levevilk\u00e5r i de sidste par\n\u00e5rhundreder. Deres leveomr\u00e5der er blevet indskr\u00e6nkede og forringede, deres f\u00f8de\ner blevet sv\u00e6rere at finde, de er mere udsat for forstyrrelser, de bliver dr\u00e6bt\ni trafikken osv. Mange af de oprindeligt hjemmeh\u00f8rende dyrearter befinder sig\nderfor sandsynligvis p\u00e5 deres hidtil laveste bestandsniveau, og der er ydermere\nudsigt til, at mange arter vil g\u00e5 endnu mere tilbage i antal.<\/p>\n\n\n\n

Enkelte dyrearter har i vores tid v\u00e6ret direkte truet af udryddelse fra landsdelen som f\u00f8lge af menneskets omformning af landskabet, nemlig odderen og sandsynligvis et par flagermusarter. Til geng\u00e6ld har mennesket genindf\u00f8rt arter, som tidligere er udryddet af mennesket, eksempelvis b\u00e6ver og elg.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Litteratur<\/h2>\n\n\n\n

P\u00e5 listen er n\u00e6vnt de titler, hvorfra oplysninger\ndirekte er anvendt i forbindelse med oversigten. Nyere titler, som ikke\nbidrager med v\u00e6sentligt nyt i forhold til \u00e6ldre kilder, er ikke medtaget.\nModsat n\u00e6vnes ikke alle sm\u00e5notitser m.m., hvis hovedindholdet heraf er n\u00e6vnt i\nen senere oversigtsartikel (som fx. Pfaff, 1943).<\/p>\n\n\n\n

I \u00e5rene 2003-2005 foregik den s\u00e5kaldte\nAtlas-unders\u00f8gelse af pattedyrenes forekomst i Danmark. Resultaterne er\npubliceret i \u201dDansk Pattedyr Atlas\u201d, som blev udgivet i 2007. For en del arter\ner \u201dAtlas-perioden\u201d udvidet, s\u00e5 eksempelvis grindehval behandles for perioden\n1984-2003, mens eksempelvis odder behandles for perioden 1995-2004. Atlas-bogen\nhar naturligvis v\u00e6ret en v\u00e6sentlig kilde til opdatering af oplysninger om de\nenkelte arter siden forrige udgave af denne oversigt.<\/p>\n\n\n\n

Hvad ang\u00e5r pattedyrenes indvandring og forekomst siden istiden kan st\u00e6rkt anbefales “Danmarks Pattedyr fra Istid til Nutid” af Kim Aaris-S\u00f8rensen. Denne bog udkom i tiden mellem f\u00f8rste og denne anden udgave af n\u00e6rv\u00e6rende oversigt.<\/p>\n\n\n\n

Andre kilder har v\u00e6ret publikationen Nordjyllands\nFugle, hjemmesiderne \u201dfugleognatur.dk\u201d og \u201dwww.hvaler.dk\u201d samt artikler og\nnotitser i tidsskrifter som Flora og Fauna, J\u00e6ger m.fl. Hertil kommer mundtlige\nkilder i form af beretninger fra aktive folk i felten.<\/p>\n\n\n\n

Agger, P., 1982: Naturressourcerne i Danmark.\nMilj\u00f8ministeriet, Planstyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

Alex-Hansen, B., 1939-80: Jyllands kronvildt. Dansk\nJagt, tidl. Dansk Jagttidende (\u00e5rlig artikel).<\/p>\n\n\n\n

Andersen, J., 1981: Minken (Mustela vison)<\/em> og minkjagten i Danmark 1970\/71 og 1972\/73. Danske\nVildtunders\u00f8gelser 34.<\/p>\n\n\n\n

Andersen, S., 1976: Marsvinet i danske farvande. Fisk\nog Hav 75-76:53-57.<\/p>\n\n\n\n

Anthon, H., 1985: Pattedyr, krybdyr og padder.\nPolitikens Forlag.<\/p>\n\n\n\n

Arnold, E.N. og J.A. Burton, 1978: Krybdyr og padder i\nEuropa. Gads Forlag.<\/p>\n\n\n\n

Asferg, T., J.L. Jeppesen & J. Aa. S\u00f8rensen, 1977:\nGr\u00e6vlingen (Meles meles) og gr\u00e6vlingejagten i Danmark 1972\/73. Danske\nVildtunders\u00f8gelser 28.<\/p>\n\n\n\n

Asferg, T. og H. Taastr\u00f8m, 1993: Skal gr\u00e6vlingen\nfredes? I: J\u00e6ger 9\/93,, s. 62-64.<\/p>\n\n\n\n

Bavngaard, B. og R. Vestergaard Olesen, 1988 – 1993:\nOversigter over Jyllands kronvildt. Dansk Jagt \/ J\u00e6ger.<\/p>\n\n\n\n

Bennetsen, E., 1976: Sikavildtet (Cervus nippon)<\/em> i Danmark. Danske Vildtunders\u00f8gelser 25.<\/p>\n\n\n\n

Bing, L.H., 1802: Beskrivelsen over \u00d8en Les\u00f8e.<\/p>\n\n\n\n

Bondesen, P. og H. Lykke-Andersen, 1976: Desmanen – et\nnyt pattedyr i Danmark efter istiden, fundet ved N\u00f8rre Lyngby. Varv, 1976:1,\n12-16.<\/p>\n\n\n\n

Bondesen, P., 1977: Danmark fanger hvaler. Natur og\nMuseum 18 (1-2). Naturhistorisk Museum, \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n

Born, E.W., 1988: Hvalrosstrejfere i Europa. Flora og\nFauna 94 (1):9-14.<\/p>\n\n\n\n

van den Brinck, F.H., 1967: Europas Pattedyr. Gad.<\/p>\n\n\n\n

Bruun, A.F. et al., 1950: List of Danish Vertebrates.\nK\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Br\u00e6dstrup, F.W., G. Thorson & E. Wesenberg-Lund\n(red.), 1949: Vort lands dyreliv I. K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

B\u00f8gebjerg, E, 1986: Sp\u00e6ttet s\u00e6l (Phoca vitulina)<\/em> i Danmark 1976-1984, 1986. Danske Vildtunders\u00f8gelser 42.<\/p>\n\n\n\n

Baag\u00f8e, H.J., 2001: Danish\nbats (Mammalia: Chiroptera)<\/em>: Atlas\nand analysis of distribution, occurrence, and abundance. Steenstrupia\n26 (1): 1-117. Zoologisk Museum, K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Baag\u00f8e, H., 1983: Flagermus. K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Baag\u00f8e, H., 1980: Status for danske flagermus. I:\nStatus over den danske plante- og dyreverden, s.360-368. Fredningsstyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

Baag\u00f8e, H. & B. Jensen, 1973: Sydflagermusens (Eptsicus serotinus Schreb.)<\/em> spredning\nog nuv\u00e6rende udbredelse i Danmark. Flora og Fauna 79:93-96.<\/p>\n\n\n\n

Baag\u00f8e, H. & B. Jensen, 1990: Fund af\nskimmelflagermus (Vespertilio murius)<\/em>\ni Jylland. Flora og Fauna 96(2):61-62.<\/p>\n\n\n\n

Baag\u00f8e, H.J. & T.S. Jensen (red.), 2007: Dansk\nPattedyratlas. Gyldendal.<\/p>\n\n\n\n

Christensen, M.F., N. Fabek og B. Jensen, 1985:\nMinegang ved Aalborg som overvintringssted for vandflagermus (Myotis daubetonii <\/em>Kuhl)<\/em>. Flora og Fauna 91:25-28.<\/p>\n\n\n\n

Christiani, O.G., 1991: Marsvin i Nords\u00f8en og\n\u00d8sters\u00f8en. I: Forvaltning av Havpattedyr. Nordisk Ministerr\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n

Christoffersen, F. m.fl., 1967: Kronvildtet i Danmark.\nDanske Vildtunders\u00f8gelser 13.<\/p>\n\n\n\n

Clausen, B., B. Jensen, B.H. Larsen og S. Tougaard,\n1987: Gr\u00f8nlandss\u00e6ler (Phoca groenlandica)<\/em>\ni Danmark for\u00e5ret 1987. Flora og Fauna 93 (3):77-79.<\/p>\n\n\n\n

Danmarks Natur, 1967-72. Bind 1-12.<\/p>\n\n\n\n

Dalsgaard, E., 1973: I \u00e5rhundreders spor.\nDronninglunds historie.<\/p>\n\n\n\n

Danielsen, F., J. Durinck og H. Skov, 1988:\nIlanddrevne s\u00e6ler langs udvalgte danske kyster. Ornis Consult.<\/p>\n\n\n\n

Degerb\u00f8l, M., 1939: Om Forekomst af Dv\u00e6rgmus (Micromus minutus Pall.)<\/em> nord for\nLimfjorden. Flora og Fauna 45:64-65.<\/p>\n\n\n\n

Degerb\u00f8l, M., 1933: Danmarks Pattedyr i Fortiden.\nVidensk. Medd. fra Dansk Naturhist. Foren.:96. Festskrift II.<\/p>\n\n\n\n

Degn, H.J., 1974: Egernets (Sciurus vulgaris)<\/em> nuv\u00e6rende og tidligere forekomst i Danmark.\nDanske Vildtunders\u00f8gelser 23.<\/p>\n\n\n\n

Degn, H.J. & B. Jensen, 1977: Skovm\u00e5ren (Martes martes)<\/em> i Danmark. Danske\nVildtunders\u00f8gelser 29.<\/p>\n\n\n\n

Egsbaek, W. og B. Jensen, 1963: Results of Bat Banding\nin Denmark. Vidensk. Meddr. Dansk Naturhist. Foren. 125:269-296.<\/p>\n\n\n\n

Egsb\u00e6k, W., K. Kirk og H. Roer, 1972: Stor\nsk\u00e6gflagermus (Myotis brandtii)<\/em> i\nDanmark. Flora og Fauna 78:40.<\/p>\n\n\n\n

Engelstoft, C., 1984: Fangst af sm\u00e5gnavere og\ninsekt\u00e6dere i Vejlerne oktober 1983. Rapport, Fredningsstyrelsens Feltstation\nVejlerne.<\/p>\n\n\n\n

Findal, J.K., 1935: L\u00e6s\u00f8. Flora og Fauna 41:27-28.<\/p>\n\n\n\n

Fog, K., 1980: Atlasunders\u00f8gelsen af padder og krybdyr. I: Status over den danske dyre- og planteverden, s. 227-240. Fredningsstyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

Fog, K.,1993: Opl\u00e6g til forvaltningsplan for Danmarks padder og krybdyr. Milj\u00f8ministeriet, Skov- og Naturstyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

Fog, M., 1965: De danske m\u00e5rdyr. Natur og museum, 11\n(2). Naturhistorisk Museum, \u00c5rhus. <\/p>\n\n\n\n

Fugle i Nordjylland 1985, 1986. Nordjysk Ornithologisk\nKartotek. <\/p>\n\n\n\n

Fugle og Dyr i Nordjylland 1987 – 2010. Foreningen\nFugle og Dyr i Nordjylland. <\/p>\n\n\n\n

Gaardboe, A.P., 1893: Fortidsminder fra Vendsyssel.<\/p>\n\n\n\n

Gro-Nielsen, L. (red.), 2011: Naturen p\u00e5 Skagens Odde.\nHj\u00f8rring og Frederikshavn Kommune.<\/p>\n\n\n\n

Hansen, H.B., 1988: Dyrehaver og hjortefarme i\nDanmark. Danske Vildtunders\u00f8gelser, 44.<\/p>\n\n\n\n

Hansen, M., 1958: Flora og fauna. I: Bogen om\nHimmerland, s. 44-84. Danskerens Forlag.<\/p>\n\n\n\n

Heide-J\u00f8rgensen, M.-P., 1980: S\u00e6lbestandene i de\ndanske farvande. I: Status over den danske plante- og dyreverden, s. 292-306.\nFredningsstyrelsen. <\/p>\n\n\n\n

Heide-J\u00f8rgensen, M.-P., 1980: Iagttagelser af gr\u00e5s\u00e6l, Halichoerus gryppus<\/em> Fab., p\u00e5 Anholt\n1976-79. Flora og Fauna 86:43-45.<\/p>\n\n\n\n

Hvass, H. (red.), 1978: Danmarks Dyreverden. 2.\nudgave.<\/p>\n\n\n\n

Hvass, J., 1939: Vildkaninen i Danmark. Dansk\nSkovforenings Tidsskrift 1939:49-100.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, A. & B. Jensen, 1970: Husm\u00e5ren (Martes foina)<\/em> og m\u00e5rjagten i Danmark\n1967\/68. – Danske Vildtunders\u00f8gelser 15.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, A. & B. Jensen, 1972: Ilderen (Putorius putorius)<\/em> og ilderjagten i\nDanmark 1969\/70. – Danske Vildtunders\u00f8gelser 18.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, A., 1964: Odderen i Danmark. – Danske\nVildtunders\u00f8gelser II.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, A. & B. Jensen, 1973: L\u00e6kat (Mustela erminea)<\/em> og brud (Mustela nivalis)<\/em> og l\u00e6katjagten i\nDanmark 1970\/71. Danske Vildtunders\u00f8gelser 21.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, B., 1988: Flagermus. Natur og Museum, 27 (2).\nNaturhistorisk Museum, \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, B., 1982: Pattedyr i Danmark f\u00f8r og nu. Natur\nog Museum 21 (1). Naturhistorisk Museum, \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, B., 1967: R\u00e6ven (Vulpes vulpes)<\/em> og r\u00e6vejagten i Danmark 1973\/74. – Danske\nVildtunders\u00f8gelser 27.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, B., 1987: Uds\u00e6tning, indsl\u00e6bning og udslip af\npattedyr. Flora og Fauna 93(4):89-92.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, B., B. Laulund og C. Engelstoft, 1980:\nSpidsmus og sm\u00e5gnavere i Thy-Hanherred. Flora og Fauna 86.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, J.K. og E. Warncke, 1984: Padder, krybdyr og\nsm\u00e5pattedyr i og omkring nogle udvalgte jyske kildeomr\u00e5der. Flora og fauna, 90.\n\u00e5rg, nr. 2.<\/p>\n\n\n\n

Jensen, J.K., 1983: Danmarks krybdyr. Natur og Museum\n22 (1).<\/p>\n\n\n\n

Jensen, J.K., 1990: Danmarks padder. Natur og Museum\n29 (2).<\/p>\n\n\n\n

Jensen, T.S., 1993: Mus, rotter og spidsmus. Natur og\nMuseum 32 (3).<\/p>\n\n\n\n

Jeppesen, J.L., 1990: R\u00e5dyret. Natur og Museum 29 (4).<\/p>\n\n\n\n

Johansen, B.H., 1980: Status over Danmarks hvaler. I:\nStatus over den danske plante- og dyreverden, s. 307-311. Fredningsstyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

Johansen, H., 1969: Kattegat\u00f8en L\u00e6s\u00f8. Byrum.<\/p>\n\n\n\n

Johnsen, I., 1987: Flora- og faunaforfalskning – et\nnaturforvaltningsproblem. Flora og Fauna 93(4):139-142.<\/p>\n\n\n\n

Jungersen, H.F.E., 1907: Danmarks Fauna, 1. Krybdyr og\nPadder. G.E.C. Gads Forlag.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C. C., 1985: Danish\nwhale records 1575-1991 (Mammalia,\nCetacea)<\/em> : review of whale specimens stranded, directly or incidentally\ncaught along the Danish coasts. I: Steenstrupia, vol. 21 (2),  s. 155-196.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C. C., 2010: Danske hvalfund (strandinger) i\nperioden 1998-2007. I: Flora og fauna, vol. 116 (4),\ns. 91-100.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C.C., H.J. Baag\u00f8e &\nB. Jensen, 1987: Danish whale strandings and sightings 1977-1985. I: The\nEuropean Cetacean Society Report of the 1987 Meeting, Hirtshals, Denmark.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C. C., S. Tougaard, H. J. Baag\u00f8e, 1998: Danske\nhvalfund i perioden 1992-1997, Flora og fauna, vol. 104 (3-4), s. 41-53.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C.C., 1985: Et \u00e5rs observationer af marsvin (Phocoena phocoena)<\/em> fra danske\nf\u00e6rgeruter. Flora og Fauna vol. 91(3-4), s. 21-27.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C.C. og T.B. S\u00f8rensen, 1984: Marsvinet.\nK\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C.C. og T.B. S\u00f8rensen, 1986: Oceaner af hvaler.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C.C., 1987: Nordjylland – Danmarks\nhvaleldorado. Riden 13(4), s.7-9.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C.C., 1991: Danmarks Hvaler. K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Kinze, C.C., 1993: Jagten p\u00e5 de forsvundne hvaler.\nNaturens Verden (11-12): s. 439-455.<\/p>\n\n\n\n

Lille\u00f8r, J. 1992-2001: Pattedyr, i Fugle og Dyr i\nNordjylland.<\/p>\n\n\n\n

Laursen, J.T., 1983: Padder og krybdyr i \u00c5rhus amt.\nBrabrand, eget forlag.<\/p>\n\n\n\n

Laursen, J.T., 1987: Pattedyr i \u00c5rhus amt. Brabrand,\neget forlag.<\/p>\n\n\n\n

Laustsen, N., 1989: Liv\u00f8 lever. Dansk Jagt, 106 (11),\ns. 22-24.<\/p>\n\n\n\n

Lund, T., 1985: Kronhjorten breder sig i Nordjylland.\nRiden 11 (1), s. 7-9.<\/p>\n\n\n\n

Lyneborg, L., 1970: Pattedyr i farver. K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

L\u00f8jtnant, B., 1986: Truede planter og dyr i Danmark –\nen samling r\u00f8dlister. Fredningsstyrelsen og Landbrugsministeriets\nVildtforvaltning.<\/p>\n\n\n\n

Madsen, A.B., 1988: Bevarelse af odderen i Karup \u00c5.\nProjekt Odder.<\/p>\n\n\n\n

Madsen, A.B., 1989: Odderen. Natur og Museum 28 (1).<\/p>\n\n\n\n

Madsen, A.B., 1990: Oddere Lutra lutra og trafik.\nFlora og fauna 96(2):39-46.<\/p>\n\n\n\n

Madsen, A.B. og C.E. Nielsen, 1986: Odderens (Lutra lutra<\/em> L.)<\/em> forekomst i Danmark 1984-86. – Flora og Fauna 92 (3), s. 60-62.<\/p>\n\n\n\n

Madsen, A.B., N.C. Christensen og L. Jacobsen, 1992:\nOdderens (Lutra lutra<\/em> L.) <\/em>forekomst i Danmark 1991 og\nudviklingen i bestanden 1986-1991. Flora og fauna 98(3-4):47-52.<\/p>\n\n\n\n

Manniche, A.L.V. (red), 1935: Danmarks Pattedyr.<\/p>\n\n\n\n

Melchior, H.B., 1834: Den danske Stats og Norges\nPattedyr.<\/p>\n\n\n\n

Meyer, O., 1978: Slanger i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Mortensen, P.H., 1965: Egernets indvandring nord for\nLimfjorden. Flora og Fauna 71 (73-79).<\/p>\n\n\n\n

Muus, B. (red.), 1991: Danmarks Pattedyr. Gyldendal.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8hl, U., 1975: Hvalrosfundene ved Rubjerg Knude.\nVendsyssel \u00c5rbog 1975.<\/p>\n\n\n\n

M\u00f8hl, U., 1970: Fangstdyrene ved de danske strande.\nKuml, 1970: 297-329.<\/p>\n\n\n\n

Naturen i Danmark, status og udviklingstendenser,\n1988. Skov- og naturstyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

Nielsen, C.E., 1985: Kortl\u00e6gning af Odderens (Lutra lutra<\/em> L.)<\/em> forekomst i Nordjyllands og Viborg amter efter\u00e5ret 1984. -Flora\nog Fauna 91 (3-4): 13-15.<\/p>\n\n\n\n

Nordjyllands Fugle 2011-14. Foreningen Nordjyllands\nFugle. <\/p>\n\n\n\n

Nordmann, V., 1944: Jordfundne Pattedyrlevninger i\nDanmark.<\/p>\n\n\n\n

N\u00f8rreg\u00e5rd, P.C.O., 1984: Oldtidens dyreliv p\u00e5 Mors.\nNaturnyt, 1984:2.<\/p>\n\n\n\n

Olsen, L.-H., 1982: S\u00e6ler. Danmarks\nNaturfredningsforenings Forlag.<\/p>\n\n\n\n

Pedersen, C., 1961: Musene i Vester Hanherreds\nplantager. Flora og fauna, \u00e5rg. 67, nr. 1.<\/p>\n\n\n\n

Pedersen, H.E., 1944: Da Nordjylland h\u00e6rgedes af\nUlveflokke. Jagt og Fiskeri 17:30-31.<\/p>\n\n\n\n

Prentow, K., 2007: Overvintrende flagermus i de\nnordjyske kalkgruber. Fugle og Dyr i Nordjylland 2006: 151-153.<\/p>\n\n\n\n

Pfaff, J.R., 1943: De danske padders og krybdyrs\nudbredelse. Flora og Fauna, 49 (1-3):49-126.<\/p>\n\n\n\n

Quistorff, H.V., 1992: De danske skove – en kulturarv.<\/p>\n\n\n\n

Rasmussen, A.M., 1986: Nordens store rovdyr. Natur og\nMuseum 25 (2). Naturhistorisk Museum, \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n

Rehfeldt, N., 1981: Fra istid til b\u00f8getid. Natur og\nMuseum 20 (3-4). Naturhistorisk Museum, \u00c5rhus.<\/p>\n\n\n\n

Rydberg, O., 1947: Studies on\nbats and bat parasites. Stokholm.<\/p>\n\n\n\n

Schimmer, A., 1982: Odderen. – Truede dyr i Danmark.\nDanmarks Naturfredningsforenings Forlag.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00e4rck, R., 1942: Den danske dyreverden,\ndyregeografisk og indvandringshistorisk belyst. K\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

Sp\u00e4rck, R., 1932: Om skovm\u00e5rens udbredelse og\nhyppighed i Danmark. – Videnskabelige Meddelelser for Dansk Naturhistorisk\nForening 92:301-304.<\/p>\n\n\n\n

Stenman, O., 1991: Sk\u00f6tseln av \u00d6stersj\u00f6s S\u00e4lstammar.\nI: Forvaltning av Havpattedyr. Nordisk Ministerr\u00e5d.<\/p>\n\n\n\n

Strandgaard, H., 1980: Danske Hjortearters status. I:\nStatus over den danske plante- og dyreverden s. 351-360. Fredningsstyrelsen.<\/p>\n\n\n\n

Strandgaard, H., 1987: Hjortedyr. Flora og Fauna\n93(4).<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8gaard, B, Pihl, S & Wind, P. 2006: Arter\n2004-2005. NOVANA. Danmarks Milj\u00f8unders\u00f8gelser. \u2013 Faglig rapport fra DMU nr.\n582.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8ndergaard, N.O., A.H. Joensen & E.B. Hansen,\n1976: S\u00e6lernes forekomst og s\u00e6ljagten i Danmark. – Danske Vildtunders\u00f8gelser\n26.<\/p>\n\n\n\n

S\u00f8rensen, N.R., 1982: Med S\u00f8ren p\u00e5 vandring i\nKlosterskoven. Dafolo Forlag.<\/p>\n\n\n\n

Tauber, P., 1880: Forekomsten af Havpattedyr ved dansk\nKyst. Geografisk Tidsskrift, 4de bind:91-103.<\/p>\n\n\n\n

Tougaard, S., 1987: F\u00f8rste fund af klapmyds (Cystophora cristata)<\/em> i Danmark. Flora\nog fauna 93(3):75-76.<\/p>\n\n\n\n

Ulfkj\u00e6r, K., 1961: Forekomst af skovm\u00e5r i Vendsyssel.\n– Dansk Jagttidende 77:407-408.<\/p>\n\n\n\n

Ursin, E., 1952: Musenes udbredelse i Danmark. Flora\nog fauna 58:49-60.<\/p>\n\n\n\n

Walhovd, H., 1976: Om observationer af pindsvin\nvinteren 1973\/74, samt oplysninger om de registrerede dyrs st\u00f8rrelse og\nobservationssteder. Flora og Fauna 82:35-42.<\/p>\n\n\n\n

Walhovd, H., 1973: Observationer af pindsvin vinteren\n1972\/73. Flora og Fauna 79:66-68.<\/p>\n\n\n\n

Walhovd, H., 1975: Om nogle registreringer af\nhalsb\u00e5ndmus (Apodemus flavicollis)<\/em> i\nde sydlige og vestlige dele af Jylland. Flora og Fauna 81:79-80.<\/p>\n\n\n\n

Weismann, C., 1931: Vildtets og Jagtens Historie i\nDanmark. (Genoptrykt hos forlaget Skippershoved, 1986).<\/p>\n\n\n\n

Wiig, \u00d8., 1988: Sel – arter og bestander, biologi,\nutbredelse og vandring. Fiskets Gang, 74: 4-7. Oslo.<\/p>\n\n\n\n

Winge, H., 1879: Om nogle Pattedyr i Danmark. Vidensk.\nMedd. Dansk naturhist. Forening 51:283-336.<\/p>\n\n\n\n

Winge, H., 1908: Pattedyr. Danmarks Fauna 5.\nK\u00f8benhavn.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8strin, P., 1993: Hvaler og delfiner i Nords\u00f8en og\nSkagerrak. Fisk og Hav 44:23-32.<\/p>\n\n\n\n

\u00d8strin, P., 1998: Hvalerne p\u00e5 afgrundens rand.\nNaturens Verden 1998, 441-452.<\/p>\n\n\n\n

Aaris-S\u00f8rensen, K., 1988: En isbj\u00f8rn i Vendsyssel.\nVendsyssel Nu og Da 1986.<\/p>\n\n\n\n

Aaris-S\u00f8rensen, K., 1986: Fund af istidsdyr i\nVendsyssel. Vendsyssel Nu og Da 10:4-9.<\/p>\n\n\n\n

Aaris-S\u00f8rensen, K., 1988: Danmarks Forhistoriske\nDyreverden. Gyldendal.<\/p>\n\n\n\n

Aaris-S\u00f8rensen, K., 2016: Danmarks Pattedyr fra Istid\ntil Nutid. Statens Naturhistoriske Museum, K\u00f8benhavns Universitet.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

af Kurt Prentow Indledning Dyrenes indvandring– Istiden– Steppe– Parktundra– Skov– KulturlandskabetDyrefaunaen p\u00e5 \u00f8erne– L\u00e6s\u00f8– Sm\u00e5\u00f8er og holmeTilf\u00f8rte dyrearter– Udsatte arter– Indsl\u00e6bte arter– Undslupne arterDyrene og menneskene Litteratur Indledning Nordjylland defineres i denne oversigt som det omr\u00e5de, der i \u00e5rene 1970 … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":83,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2597"}],"collection":[{"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2597"}],"version-history":[{"count":48,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2597\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":2924,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2597\/revisions\/2924"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/83"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2597"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}