{"id":2614,"date":"2021-12-07T12:43:25","date_gmt":"2021-12-07T11:43:25","guid":{"rendered":"http:\/\/tornbynatur.dk\/?page_id=2614"},"modified":"2026-02-07T08:27:36","modified_gmt":"2026-02-07T07:27:36","slug":"dyr-i-nordjylland-artsdel","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/tornbynatur.dk\/?page_id=2614","title":{"rendered":"Dyr i Nordjylland – artsdel"},"content":{"rendered":"\n

af Kurt Prentow<\/em><\/p>\n\n\n\n

Padder<\/strong>
Krybdyr<\/strong>
Pattedyr<\/strong>
– Insekt\u00e6dere
– Flagermus
– Harer og kaniner
– Gnavere
– Rovdyr
– S\u00e6ler
– Parrett\u00e5ede hovdyr
– Hvaler<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Skrubtudser, Tornby Klit. Foto: Kurt Prentow.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Padder<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Man har ikke s\u00e6rlig stort konkret kendskab til,\nhvorn\u00e5r de forskellige paddearter er indvandret til Danmark. Det skyldes, at\nder ikke er fundet mange knogler af padder i jorden. Knoglerne er ret spinkle\nog er derfor ofte helt opl\u00f8st i jorden. Selv om enkelte er bevaret, s\u00e5 er de\nofte blevet overset, fordi de er s\u00e5 sm\u00e5. Af de fund, der trods alt er gjort,\ndrejer det tidligste danske fund sig om knogler af spidssnudet fr\u00f8, fundet i\nVendsyssel og dateret til at v\u00e6re ca. 12.500 \u00e5r gamle.<\/p>\n\n\n\n

Ud fra vor viden om arternes krav til bl.a. klima og\nbevoksning, samt vor viden om tidligere tiders klima, geografiske forhold og\nbevoksning kan man dog – p\u00e5 trods af det lille antal knoglefund – s\u00e5 nogenlunde\nregne ud, hvorn\u00e5r padderne er indvandret til landet. Mange paddearter er\nsandsynligvis indvandret for 10-12.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Padderne holder is\u00e6r til i mindre vandhuller og damme.\nAntallet af disse er imidlertid g\u00e5et st\u00e6rkt tilbage i antal, is\u00e6r indenfor de\nsidste 20-30 \u00e5r. Hullerne er enten fyldt op eller tilgroet. I de vandhuller,\nder er tilbage, er der ofte sket uds\u00e6tning af \u00e6nder eller fisk, og s\u00e5 kan\npadderne som regel ikke leve der l\u00e6ngere.<\/p>\n\n\n\n

Efterh\u00e5nden er der mange steder s\u00e5 langt mellem\nvandhullerne, at padderne ikke kan n\u00e5 fra det ene vandhul til det andet. Det\nbetyder, at der lettere sker indavl i en lokal bestand, hvilket ikke er\nheldigt.<\/p>\n\n\n\n

Heldigvis er der i de senere \u00e5r blevet st\u00f8rre\nforst\u00e5else for, at padderne ogs\u00e5 skal have steder at leve, og der er ligefrem\ngravet vandhuller specielt til padder nogle steder. Man m\u00e5 h\u00e5be, at man p\u00e5 den\nm\u00e5de kan stoppe tilbagegangen for padderne.<\/p>\n\n\n\n

LILLE VANDSALAMANDER<\/strong> <\/strong>(Triturus vulgaris)<\/em>
I Nordjylland er den lille vandsalamander vidt udbredt. Den findes dog ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 grund af den sl\u00f8jfning af vandhuller, der er sket\nmange steder er der dog visse egne, hvor lille vandsalamander er ret sj\u00e6lden.\nDen er mest almindelig i frodige egne med mange vandhuller. Lille\nvandsalamander g\u00e5r i hi (p\u00e5 land) omkring oktober, og i marts-maj s\u00f8ger\nsalamandrene ned til vandhullerne igen for at starte en ny yngles\u00e6son.<\/p>\n\n\n\n

STOR VANDSALAMANDER<\/strong> (Triturus cristatus)<\/em>
Stor vandsalamander er v\u00e6sentlig sj\u00e6ldnere end lille vandsalamander i Nordjylland. I Vendsyssel findes den kun enkelte steder, og i Vesthimmerland er den ogs\u00e5 ret sj\u00e6lden (findes dog bl.a. i Navn S\u00f8). Kun i \u00d8sthimmerland er den ret almindelig p\u00e5 egnede steder. Dens \u00e5rscyklus er omtrent som den lille vandsalamanders.<\/p>\n\n\n\n

L\u00d8GFR\u00d8<\/strong> (Pelobates fuscus)<\/em> L\u00f8gfr\u00f8en findes efterh\u00e5nden kun ret f\u00e5 steder i Nordjylland. Tidligere kendte forekomster er i centrale og nordlige Vendsyssel samt i Vesthimmerland, bl.a. Navn S\u00f8. Ved en unders\u00f8gelse af en r\u00e6kke vandhuller i Vendsyssel i 1970-72 fandtes l\u00f8gfr\u00f8en i mange af hullerne, men da de samme vandhuller blev unders\u00f8gt 10 \u00e5r senere, var l\u00f8gfr\u00f8erne forsvundet fra de fleste. Mange steder var der sat \u00e6nder ud, og s\u00e5 forsvinder l\u00f8gfr\u00f8erne (haletudserne bliver spist, og vandhullet bliver forurenet af de alt for mange \u00e6nder). Ved Hj\u00f8rring blev l\u00f8gfr\u00f8erne konstateret i et vandhul, der skulle sl\u00f8jfes p\u00e5 grund af anl\u00e6ggelsen af motorvejen (1995-97), men der blev gravet nye vandhuller, og l\u00f8gfr\u00f8-yngel blev med succes overf\u00f8rt hertil. I Skallerup Klit har Hj\u00f8rring Kommune gravet vandhuller specielt til l\u00f8gfr\u00f8er, og det er lykkedes at skabe en lille bestand.

SKRUBTUDSE <\/strong>(Bufo bufo)<\/em>
Skrubtudsen er udbredt i hele Nordjylland p\u00e5 n\u00e6r L\u00e6s\u00f8. Mens andre paddearter fortrinsvis yngler i vandhuller, hvor der ikke er fisk, s\u00e5 yngler skrubtudsen fortrinsvis i vedvarende vandhuller med fisk – haletudserne er giftige for fiskene. Her kan skrubtudsens haletudser til geng\u00e6ld v\u00e6re meget talrige. Om efter\u00e5ret graver skrubtudserne sig ned i jorden, hvor de overvintrer. De dukker frem igen i marts-april. I en \u00e6ldre kilde angives den at mangle “p\u00e5 Skagen”.<\/p>\n\n\n\n

BUTSNUDET FR\u00d8<\/strong> (Rana temporaria)<\/em>
Butsnudet fr\u00f8 er udbredt og almindelig i hele Nordjylland p\u00e5 n\u00e6r L\u00e6s\u00f8. De ses fra omkring april, enkelte f\u00f8r i milde for\u00e5r. Omkring oktober-november g\u00e5r de i dvale. De fleste graver sig ned, men de kan ogs\u00e5 overvintre i vandhuller.
<\/p>\n\n\n\n

SPIDSSNUDET FR\u00d8<\/strong> (Rana arvalis)<\/em>
Spidssnudet fr\u00f8 er udbredt og almindelig i hele Nordjylland, ogs\u00e5 p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, hvor den er den eneste paddeart. Arten synes i h\u00f8jere grad end butsnudet fr\u00f8 at leve i mere magre, sandede omr\u00e5der, fx klits\u00f8er. Den findes i flere farvevarianter; blandt andet findes den plettede form p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, og det er sandsynligvis en s\u00e5dan, der har givet anledning til en indberetning om gr\u00f8nbroget tudse p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Blandt andet ved \u00c5slyngen ved Tornby Strand er der iagttaget spidssnudede fr\u00f8er, som er bl\u00e5 i yngletiden.<\/p>\n\n\n\n

STRANDTUDSE<\/strong> (Bufo calamita)<\/em>
Strandtudsen er udbredt langs vore kyster, is\u00e6r hvor der er strandenge. Den findes dog ogs\u00e5 p\u00e5 en del indlandslokaliteter i Nordvendsyssel og i den vestlige del af Nordjylland. Den findes ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Ligesom skrubtudserne graver strandtudse sig ned i vinterhalv\u00e5ret. Den synes dog at komme senere frem om for\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Hugorm Tornby Klitplantage. Foto: Kurt Prentow.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Krybdyr<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Ligesom for padderne har vi ikke s\u00e6rlig stort kendskab til, hvorn\u00e5r de enkelte krybdyrarter er indvandret til landsdelen, men man m\u00e5 formode, at det for de fleste arter skete for omkring 10-12.000 \u00e5r siden. Som helhed foretr\u00e6kker krybdyr \u00e5bne, solbeskinnede omr\u00e5der, og de har derfor nok ikke v\u00e6ret s\u00e6rlig talrige, da Danmark var d\u00e6kket helt af skov. Derimod har det v\u00e6ret til deres fordel, at mennesket kom og br\u00e6ndte og f\u00e6ldede skoven og dermed skabte solbeskinnede lysninger. Ligeledes har husdyrhold v\u00e6ret til gavn, idet dyrene er med til at holde vegetationen nede.<\/p>\n\n\n\n

I Nordjylland findes mange egnede leveomr\u00e5der for krybdyrene. Man kan n\u00e6vne vestkystens klitter og bagved liggende klitheder og plantager, Jyske \u00c5s, Store og Lille Vildmose samt Vesthimmerlands heder.<\/p>\n\n\n\n

Fra starten af 1900-tallet er krybdyrarterne g\u00e5et tilbage i antal. Det skyldes is\u00e6r sl\u00f8jfningen af sm\u00e5biotoper og den generelle opdyrkning og ensretning af landskabet.

ST\u00c5LORM<\/strong> (Anguis fragilis)<\/em>
St\u00e5lorm er udbredt p\u00e5 egnede lokaliteter i hele Nordjylland p\u00e5 n\u00e6r L\u00e6s\u00f8. Levesteder kan v\u00e6re heder, skove, klitheder, overdrev m.m. Lever ikke i det kultiverede landbrugsland. Kommer frem fra dvale omkring april og g\u00e5r igen i dvale omkring oktober.

SKOVFIRBEN<\/strong> (Lacerta vivipara)<\/em>
Skovfirben – ogs\u00e5 kaldet almindeligt firben – er vor almindeligste firben og findes i hele Nordjylland, ogs\u00e5 p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Er helt klart g\u00e5et tilbage i antal, is\u00e6r i intensivt drevne landbrugsomr\u00e5der, hvor overdrev, gr\u00f8fter, markveje m.v. ofte er sl\u00f8jfede. Kommer frem fra dvale i marts-april og g\u00e5r igen i dvale i september-oktober.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Skovfirben, Uggerby Klitplantage. Foto: Henrik Pedersen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

MARKFIRBEN <\/strong>(Lacerta agilis)<\/em>
Findes den del steder i Nordjylland, is\u00e6r i hede- og klitomr\u00e5der. Ikke n\u00e6r s\u00e5 udbredt som skovfirben. Findes ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. De kommer fra dvale i april og g\u00e5r igen i dvale i september.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Markfirben, Tversted Klit. Foto: Henrik Pedersen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n


GLATSNOG<\/strong> (Coronella austriaca)<\/em>
Udd\u00f8d i Nordjylland – og i \u00f8vrigt i hele Danmark. Glatsnogen udd\u00f8de sandsynligvis i Nordjylland omkring \u00e5rhundredskiftet. Sidste (og i \u00f8vrigt eneste offentliggjorte) iagttagelse i Nordjylland blev gjort i Hirtshals i 1894. Sidst iagttaget i Danmark (ved Skive) i 1914. Tidligere sandsynligvis ret udbredt i landet.

SNOG<\/strong> (Natrix natrix)<\/em>
Ret almindelig og udbredt i dele af \u00f8stlige og centrale Himmerland, sj\u00e6lden i det \u00f8vrige Himmerland. Der kommer fra tid til anden meldinger om sete snoge nord for Limfjorden, og der er nok endnu enkelte tilbage. S\u00e5 sent som i 1993 blev et trafikdr\u00e6bt eksemplar fundet ved Gandrup og indleveret til Aalborg Zoo, og en lille bestand vides at leve i \u00d8ster Hanherred.
<\/p>\n\n\n\n

HUGORM<\/strong> <\/em>(Vipera\nberus)<\/em>
\nRet almindelig og udbredt i hele Nordjylland. Hugormen dukkede op p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 under\nkrigen, sandsynligvis indsl\u00e6bt med t\u00f8rv. Muligvis p\u00e5 grund af forf\u00f8lgelse fra\nmennesker og hunde samt forringelse af levesteder, er hugormen blevet ret\nsj\u00e6lden en del steder. Den kommer frem fra dvale i marts-april og g\u00e5r igen i\ndvale omkring oktober.<\/p>\n\n\n\n

SUMPSKILDPADDE<\/strong> (Emys orbicularis)<\/em>
Efter at sumpskildpadden blev betragtet som udd\u00f8d i bronzealderen, er der de senere \u00e5r rejst tvivl om, hvorvidt der stadig lever efterkommere af den oprindelige bestand. Billedet forplumres af, at der til tider er udsat sumpskildpadder i naturen. Fra Nordjylland foreligger der fund fra Oue \u00c5 ved Mariager Fjord i 1948 samt fra Lille Vildmose f\u00f8rst i 1900-tallet.<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Pattedyr<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Insekt\u00e6dere<\/em><\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Pindsvin, Hj\u00f8rring, december 2021. Foto: Gustav Urth.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

PINDSVIN <\/strong>(Erinaceus europaeus)<\/em>
Meget almindelig. Udbredt i hele Nordjylland. Findes p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, hvor arten menes indf\u00f8rt omkring 1900.<\/p>\n\n\n\n

Indvandrede med skovens tiltagende udbredelse\nfor 9-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Sammen med flagermusarterne er pindsvin de\neneste nordjyske pattedyrarter, der sover vinters\u00f8vn. I Nordjylland synes dyrene\nat v\u00e5gne fra vinters\u00f8vnen fra anden uge af maj, og de ses almindeligt til hen\nimod slutningen af september, ret almindeligt i oktober, og enkelte ogs\u00e5 i\nnovember. Selv om vinteren kan ses enkelte, m\u00e5ske fordi de er blevet forstyrret\np\u00e5 deres sovested.<\/p>\n\n\n\n

Mange findes dr\u00e6bt i trafikken, is\u00e6r i august\nm\u00e5ned. Arten sk\u00f8nnes at v\u00e6re g\u00e5et tilbage i antal i de senere \u00e5rtier, m\u00e5ske p\u00e5\ngrund af trafikdrabene og p\u00e5 grund af f\u00e6rre egnede biotoper.<\/p>\n\n\n\n

SPIDSMUS GENERELT<\/strong>
De tre danske spidsmusearter minder en del om hinanden i udseende og levevis. Vi ved ikke s\u00e6rligt meget om deres udbredelse og hyppighed, og det kan s\u00e5ledes t\u00e6nkes, at en eller flere af arterne mangler i visse egne. Som n\u00e6vnt nedenfor ser det ud til, at almindelig spidsmus er mest udbredt, dern\u00e6st f\u00f8lger dv\u00e6rgspidsmus og til sidst vandspidsmus.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen unders\u00f8gelse af bl.a. sm\u00e5pattedyr i og omkring jyske kildeomr\u00e5der i\nefter\u00e5ret 1983 fandtes p\u00e5 5 lokaliteter – 2 i \u00d8sthimmerland og 3 i\n\u00d8stvendsyssel – i alt 71 almindelige spidsmus og 63 dv\u00e6rgspidsmus, fordelt p\u00e5\nalle lokaliteterne. Der fandtes ikke vandspidsmus.<\/p>\n\n\n\n

Ved en samment\u00e6lling af spidsmusearternes talm\u00e6ssige fordeling ved forskellige indsamlingsmetoder i \u00c5rhus amt 1969-1984 var 81% almindelig spidsmus, 14% dv\u00e6rgspidsmus og 5% vandspidsmus (Laursen, 1987). Formodentlig g\u00f8r en lignende fordeling sig g\u00e6ldende i Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

ALMINDELIG SPIDSMUS<\/strong> (Sorex araneus)<\/em>
Meget almindelig. Udbredt i hele Nordjylland. Status p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 ukendt.<\/p>\n\n\n\n

Formodentlig\nindvandret til landet for 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Arten er sandsynligvis i tilbagegang p\u00e5 grund af landskabets ensretning og sl\u00f8jfningen af sm\u00e5biotoper.<\/p>\n\n\n\n

DV\u00c6RGSPIDSMUS<\/strong> (Sorex minutus)<\/em>
Almindelig. Udbredt i hele Nordjylland undtagen L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Formodentlig indvandret for 8-10.000 \u00e5r siden.
<\/p>\n\n\n\n

VANDSPIDSMUS<\/strong> (Neomys fodiens)<\/em>
Ret almindelig, men den sj\u00e6ldneste af spidsmusene. Udbredt i fugtige omr\u00e5der i hele Nordjylland undtagen L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Formodentlig indvandret p\u00e5 samme tid som de andre spidsmusearter for 8-10.000 \u00e5r siden.

MULDVARP <\/strong>(Talpa europaea)<\/em>
Meget almindelig. Udbredt i hele Nordjyllands amt p\u00e5 n\u00e6r L\u00e6s\u00f8 og Liv\u00f8 samt Skagens Odde fra sydenden af Hulsig Hede og videre nordp\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Sandsynligvis\nindvandret til landsdelen for 8-10.000 \u00e5r siden. Dog sandsynligvis til egnene\nnord for Limfjorden noget senere, idet den f\u00f8rst indvandrede i Hanherred i\n1800-tallet og stadig ikke har n\u00e5et alle egne af Thy.<\/p>\n\n\n\n

Omkring\n1860 l\u00e5 vestgr\u00e6nsen for muldvarpens udbredelse nord for Limfjorden ved\nFjerritslev. Omkring 1900 l\u00e5 gr\u00e6nsen ved Vejlerne (ved den nuv\u00e6rende amtsgr\u00e6nse).\nMuldvarpen er endnu ikke n\u00e5et til Hanstholm i sin udbredelse. I \u00f8vrigt er den\nogs\u00e5 i fuld gang med at indvandre til Thy sydfra.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5s\nf\u00f8rste gang p\u00e5 Egholm i 1909. Indvandret til Gj\u00f8l omkring 1912, idet Gj\u00f8l var\nen \u00f8 indtil begyndelsen af dette \u00e5rhundrede.<\/p>\n\n\n\n

I\n1930 oplystes, at muldvarpen ikke fandtes nord for en linje Aalb\u00e6k – Tversted\n(dog i den udt\u00f8rrede G\u00e5rdbo S\u00f8). Er siden n\u00e5et l\u00e6ngere mod nord, s\u00e5 den i dag\nfindes op til linjen Kandestederne \u2013 Tranestederne, dvs syd for Hulsig Hede.\nEnkelte muldvarpe er i tidens l\u00f8b dukket op i Skagen, hvortil de formodentlig\ner bragt med l\u00e6s af muldjord, men de synes ikke at have f\u00e5et fodf\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n

Er\ni de senere \u00e5rtier g\u00e5et tilbage i antal p\u00e5 grund af \u00e6ndringerne i\nlandbrugsdriften i retning af mere intensiv dyrkning samt sl\u00f8jfning af\nsm\u00e5biotoper. Man m\u00e5 formode, at muldvarpen er meget f\u00f8lsom overfor den\n“\u00f8-dannelse”, der sker i landskabet ved at de enkelte levesteder\nisoleres fra hinanden af “landbrugs-\u00f8rkener”. Den kan dog ikke anses\nfor truet.<\/p>\n\n\n\n

Muldvarpen anses for at v\u00e6re et skadedyr i landbruget og i villahaver, hvorfor den bek\u00e6mpes.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Flagermus<\/em><\/h2>\n\n\n\n

Da\nder ikke er fundet rester af flagermus i jorden – som det ellers er tilf\u00e6ldet\nmed de fleste andre pattedyrarter – s\u00e5 ved man ikke, hvorn\u00e5r de enkelte arter\ner indvandret til landsdelen. Et g\u00e6t vil v\u00e6re, at de er indvandret i den\nforholdsvis varme periode, da skoven d\u00e6kkede landskabet for 8-10.000 \u00e5r siden.\nEn bestandsbegr\u00e6nsende faktor p\u00e5 den tid og frem til middelalderen kunne dog\nv\u00e6re den formodede mangel p\u00e5 overvintringssteder, da kalkminerne ikke fandtes\np\u00e5 den tid.<\/p>\n\n\n\n

Flagermus\nkan om sommeren ses i hele Nordjylland, dog kun lejlighedsvist p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Mest\nalmindelige er de i det \u00f8stlige Vendsyssel og det \u00f8stlige og sydlige\nHimmerland. Det h\u00e6nger nok sammen med, at m\u00e6ngden af flyvende insekter generelt\naftager mod vest. Is\u00e6r over moser og s\u00f8er samt ved skovbryn ses der jagende\nflagermus.<\/p>\n\n\n\n

Flagermusene\nses i det fri fra sidst i maj til ind i september, af og til ogs\u00e5 i oktober. Om\nvinteren g\u00e5r flagermusene i dvale. Alt efter art kan det v\u00e6re i bygninger\n(herunder bunkers), i hule tr\u00e6er eller i minegange. <\/p>\n\n\n\n

I\nNordjylland er overvintrende flagermus kendt fra tre tidligere kalkminer,\nnemlig Hasseris-minen i Aalborg, Tingb\u00e6k-minerne nord for Rold Skov og Smidie\nKalkgrube i \u00d8sthimmerland. I Hasseris har i nyere tid overvintret 50-100, alle\nvandflagermus. Flagermusene blev dog udsat for forstyrrelse, herunder\nindsamling til brug som k\u00e6ledyr, hvorfor indgangen til minen blev muret til,\nbortset fra et flyvehul til flagermusene. I Tingb\u00e6k-minerne er der tidligere\ntalt ca. 300 flagermus (1980’erne), fordelt p\u00e5 vand-, dam-, frynse- og Brandts\nflagermus. I de senere \u00e5r er der dog talt v\u00e6sentligt f\u00e6rre flagermus her. I\nSmidie er antallet derimod vokset, s\u00e5 der i 1989-90 overvintrede ca. 1000\nflagermus, fordelt med flest vandflagermus, dern\u00e6st Brandts, s\u00e5 dam- og endelig\nca. 100 frynseflagermus.<\/p>\n\n\n\n

Arterne\ner ret s\u00e5rbare overfor forstyrrelser p\u00e5 overvintringsstedet. De nordjyske miner\ner i det store og hele beskyttede mod forstyrrelse.<\/p>\n\n\n\n

Foruden\ni de miner, der ligger i Nordjyllands amt, kan det sagtens t\u00e6nkes, at nogle af\nde flagermus, der lever i Nordjylland om sommeren, flyver til de store miner\nM\u00f8nsted og Daubjerg Kalkgruber i Viborg amt for at overvintre. Her overvintrer\nnemlig flere tusinde flagermus. Se ogs\u00e5 under vandflagermus.<\/p>\n\n\n\n

Udover\ni minerne kan flagermusene som n\u00e6vnt overvintre andre steder. Det g\u00e6lder is\u00e6r\nde arter, som ikke er n\u00e6vnt ovenfor som overvintrende i minerne. Eksempelvis er\ndv\u00e6rgflagermus ofte konstateret overvintrende p\u00e5 huslofter og i hule tr\u00e6er. Ved\nFrederikshavn og Hirtshals er konstateret overvintrende flagermus i bunkers fra\nanden verdenskrig.<\/p>\n\n\n\n

Det\nkan ikke udelukkes, at nogle flagermus tr\u00e6kker sydp\u00e5 om vinteren for at\novervintre. Det kendes enkelte andre steder fra, is\u00e6r for brunflagermus, men\nogs\u00e5 for troldflagermus. Fra Nordjylland foreligger der flere iagttagelser af\ntr\u00e6kkende flagermus.<\/p>\n\n\n\n

Man\nkan oftest ikke skelne de enkelte flagermusarter fra hinanden, n\u00e5r man ser dem\nflyvende, selvom flugtm\u00e5de og biotop giver et fingerpeg om arten. Derfor\nforeligger der indtil is\u00e6r 2000-\u00e5rene ret f\u00e5 registrerede fund af artsbestemte\nflagermus fra landsdelen, selv om der ses forholdsvis mange flagermus. Den\neneste art, der kan bestemmes i flugten, er lang\u00f8ret flagermus, der kan bestemmes\np\u00e5 de store \u00f8rer, n\u00e5r man ser den godt.<\/p>\n\n\n\n

I\nde senere \u00e5r brugen af flagermusdetektorer blevet mere almindelig. Baag\u00f8e (se\nlitteraturlisten) brugte ved sin unders\u00f8gelse af flagermusarternes forekomst i\nvid udstr\u00e6kning detektor til artsbestemmelse, og i takt med at detektorerne er\nblevet billigere, er der flere og flere, der bruger dem, hvorved vi f\u00e5r ny\nviden om arternes forekomst.<\/p>\n\n\n\n

Man\nved ikke s\u00e6rligt meget om bestandssvingninger hos flagermus. Da de lever af\ninsekter, er udt\u00f8rringen af s\u00f8er og moser og den kraftige insektbek\u00e6mpelse i\nlandbruget i dette \u00e5rhundrede formodentlig \u00e5rsag til en vis tilbagegang. I\nhvert fald er der konstateret tilbagegang for svale-arterne, og de har stort\nset samme byttedyr og fangstmetoder som flagermusene, bortset fra at de jager\nom dagen.<\/p>\n\n\n\n

Alle flagermus er totalfredede.

BRANDT’S FLAGERMUS<\/strong> (Myotis brandti)
<\/em>F\u00e5tallig. Udbredt i dele af Himmerland. Angives som ret sj\u00e6lden i Danmark. Brandt’s flagermus blev f\u00f8rst i 1960’erne udskilt fra sk\u00e6gflagermus som en selvst\u00e6ndig art. Er ogs\u00e5 blevet kaldt stor sk\u00e6gflagermus. Sk\u00e6gflagermusen er i \u00f8vrigt ikke truffet i Nordjylland<\/p>\n\n\n\n

I\nSmidie kalkgrube er talt op til ca. 170 vintersovende i dec. 1986. I Tingb\u00e6k\nKalkmine iagttaget “nogle f\u00e5” 4\/4 1987.<\/p>\n\n\n\n

I Atlas-perioden konstateredes arten bortset fra i Smidie i yderligere to kvadrater i det sydlige Himmerland.

VANDFLAGERMUS<\/strong> (Myotis daubentoni)<\/em>
Ret almindelig. Udbredt i store dele af Nordjylland, is\u00e6r de centrale og \u00f8stlige dele.<\/p>\n\n\n\n

I\nAtlas-perioden fandtes arten i store dele af Nordjylland p\u00e5 n\u00e6r L\u00e6s\u00f8. Is\u00e6r i\n\u00d8stvendsyssel og i de \u00f8stlige og centrale dele af Himmerland er arten\nkonstateret i de fleste kvadrater, mens arten i de nordlige, vestlige og\ncentrale egne af Vendsyssel synes f\u00e5tallig.<\/p>\n\n\n\n

I\nSmidie kalkgrube i Himmerland overvintrer ca. 500. I Tingb\u00e6k overvintrer\nomkring 100. I bunkers er der i Frederikshavn-omr\u00e5det, og i enkelte tilf\u00e6lde\nogs\u00e5 ved Hirtshals, de senere \u00e5r iagttaget en del overvintrende flagermus, is\u00e6r\nvandflagermus.<\/p>\n\n\n\n

I\nperioden sep. 79 – apr. 85 blev der i en minegang i Hasseris i Aalborg\niagttaget op til 181 vandflagermus (nov. 83). I 1986 blev der kun talt op til\n87. Det menes, at flagermusene blev taget af b\u00f8rn, der fors\u00f8gte at holde dem\nsom husdyr, og indgangen til minen blev derfor muret til \u2013 med et\nindflyvningshul til flagermusene. I februar 2019 blev der talt 140 rastende\nvandflagermus i denne mine.<\/p>\n\n\n\n

I Daugbjerg og M\u00f8nsted kalkminer i Viborg amt overvintrer flere tusinde dyr. Ringm\u00e6rkede individer fra Daugbjerg er fundet i store dele af Jylland op til 90 km fra minen, men ikke i Nordjyllands amt. Man kan derfor forestille sig, at de vandflagermus (og andre flagermusarter), der overvintrer i de nordjyske miner, for st\u00f8rstedelens vedkommende drejer sig om flagermus, der lever i Nordjylland ogs\u00e5 om sommeren. Det er dog sandsynligt, at i det mindste nogle af de mange flagermus fra vinterkvartererne i M\u00f8nsted og Daugbjerg lever i Nordjylland om sommeren..

DAMFLAGERMUS<\/strong> (Myotis dasycneme)<\/em>
F\u00e5tallig. Findes sandsynligvis kun udbredt i dele af Himmerland og i Limfjordsegnene. Ret sj\u00e6lden i hele Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Melding\nfra 4\/4 1987 om “nogle f\u00e5” Tingb\u00e6k Kalkmine. I dec. 1986 er talt ca.\n140 i Smidie kalkgrube. I sommeren 1982 fandtes en koloni i et hus i\nHimmerland. Dette var kun den anden kendte koloni (barselsstue) i landet. Den\nindtil da eneste kendte er i Ry. Fundet p\u00e5 oversomringsplads sammen med\ndv\u00e6rgflagermus i Sk\u00f8rping 1983-84. I august 1995 fandtes en trafikdr\u00e6bt damflagermus\nved Frederikshavn.<\/p>\n\n\n\n

I\nAtlas-perioden fandtes arten i et enkelt kvadrat i det sydlige Vendsyssel,\nenkelte kvadrater ved Limfjorden samt en del kvadrater i Himmerlands centrale\ndele.<\/p>\n\n\n\n

Har status som “s\u00e5rbar” p\u00e5 den danske r\u00f8d-liste.

FRYNSEFLAGERMUS<\/strong> (Myotis nattereri)<\/em>
F\u00e5tallig. Forekommer sandsynligvis kun i \u00d8sthimmerland. Angives som ret sj\u00e6lden i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

I\nmarts 1987 taltes ca. 75 overvintrende i Smidie Kalkgrube. Dette antal er i\n1990 noget h\u00f8jere. I april 1987 er “nogle” set i Tingb\u00e6k Kalkmine.<\/p>\n\n\n\n

Registreret i Atlas-unders\u00f8gelsen fra 3 kvadrater i det \u00f8stlige og centrale Himmerland.

LANG\u00d8RET FLAGERMUS<\/strong> (Plecotus auritus)<\/em>
Sandsynligvis ret almindelig og udbredt i dele af \u00f8stlige Nordjylland. Angives som almindelig i Danmark.<\/p>\n\n\n\n

Et\nenkelt fund angivet fra f\u00f8r 1947 fra Vesthimmerland. Et fund fra Hadsund maj\n1989, og “en del” set i H\u00f8rby plantage i 1989.<\/p>\n\n\n\n

Registreret under Atlas-unders\u00f8gelsen i 3 kvadrater i \u00f8stlige og sydlige Vendsyssel og 6 kvadrater i centrale og sydlige Himmerland.

SKIMMELFLAGERMUS<\/strong> (Vespertilio murinus)<\/em>
Sandsynligvis f\u00e5tallig som “fastboende” i Nordjylland. Kan dog v\u00e6re overset.<\/p>\n\n\n\n

Fundet\ni Aalborg i november 1871, i L\u00f8gst\u00f8r i oktober 1968 og i Dronninglund i\nnovember 1985. I Elling T\u00f8mmerhandel ved Frederikshavn blev 2 skimmelflagermus\nv\u00e6kket under vinters\u00f8vnen den 5\/12 1993.<\/p>\n\n\n\n

I Atlas-unders\u00f8gelsen konstateret i 5 kvadrater i \u00f8stlige Vendsyssel samt 7 kvadrater i Himmerland.

TROLDFLAGERMUS<\/strong> (Pipistrellus nathusii)<\/em><\/p>\n\n\n\n

Sj\u00e6lden.\nUdbredt i dele af Himmerland. Angives som sj\u00e6lden i Danmark. Den 5\/10 1993\nfanges et eksemplar p\u00e5 en kutter nord for Skagen. Den blev sat i pleje i land\nog senere l\u00f8sladt. Flagermusen har muligvis v\u00e6ret p\u00e5 tr\u00e6k fra \u00d8steuropa til\nVesteuropa og er blevet sl\u00e5et ud af kurs. Arten er kendt for at kunne tr\u00e6kke\nsydp\u00e5 om vinteren. Den er ikke kendt fra kalkminerne.<\/p>\n\n\n\n

I\nAtlas-unders\u00f8gelsen er arten konstateret syd for Frederikshavn samt i enkelte\nkvadrater i \u00f8stlige og sydlige Himmerland.<\/p>\n\n\n\n

DV\u00c6RGFLAGERMUS<\/strong> (Pipistrellus pygmaeus)<\/em>
Ret almindelig. Formodentlig udbredt i st\u00f8rstedelen af Nordjylland p\u00e5 n\u00e6r de vestlige dele.<\/p>\n\n\n\n

Et\nfund fra L\u00e6s\u00f8 f\u00f8r 1968. Iagttagelser fra Mou 13\/9 1980 og 12\/5 1985.\nOversomringsplads konstateret i Sk\u00f8rping i 1983-84. En findes d\u00f8d ved Vogn 3\/8\n1995. I sommeren 1998 findes ved Bj\u00f8rnager ved Mosbjerg i Vendsyssel en\nynglekoloni, som vurderes at best\u00e5 af dv\u00e6rgflagermus. Op mod 300 individer ses\nflyve ud fra stedet. Da bygningen er ejet af Vendsyssel Historiske Museum, formodes\nflagermusene ikke v\u00e6re truede her. En familie i Korsholt ikke langt derfra var ret\nutilfredse med at have mellem 50 og 200 dv\u00e6rgflagermus p\u00e5 loftet og ville tr\u00e6ffe\nforholdsregler til, at de ikke kommer igen.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nAtlas-unders\u00f8gelsen bliver der i 1981-2004 indberettet dv\u00e6rgflagermus fra en\nlang r\u00e6kke kvadrater i de \u00f8stlige dele af Vendsyssel og Himmerland.<\/p>\n\n\n\n

PIPISTRELFLAGERMUS<\/strong> (Pipistrellus pipistrellus)<\/em>
F\u00f8rste gang registreret i Nordjylland i Frederikshavn Kommune i sommeren 2020 ved hj\u00e6lp af flagermusdetektor. Ved Atlas-unders\u00f8gelsen var det nordligste fund i 1981-2004 gjort p\u00e5 Viborg-egnen, mens der var en del fund fra S\u00f8nderjylland og de \u00f8stlige dele af Midtjylland.

NORDFLAGERMUS<\/strong> (Eptesicus nilssonii)<\/em>
Et eksemplar af arten findes sensationelt overvintrende 7\/3 2011 i bunker i K\u00f8bstrup Skov ved Frederikshavn. Det er andet danske fund siden 1920. Det f\u00f8rste var p\u00e5 Saltholm 2006. Arten blev genfundet i K\u00f8bstrup Skov i 2012, og i 2013 blev konstateret 3 ex. Arten lever blandt andet i Norge og Sverige.

SYDFLAGERMUS<\/strong> (Eptesicus serotinus)<\/em>
Sandsynligvis ret almindelig i det syd\u00f8stlige Vendsyssel samt i hele Himmerland. Indvandret til Danmark fra syd i l\u00f8bet af de sidste ca. 100 \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Der\nforeligger et \u00e6ldre fund fra Hirtshals. Et eksemplar bliver fundet d\u00f8dt ved Mou\n13\/6-74. 5 bliver h\u00f8rt med detektor ved Hobro 21\/8 1996.  <\/p>\n\n\n\n

Ved Atlas-unders\u00f8gelsen registreret i 1973-1994 i en lang r\u00e6kke kvadrater syd for en linje Fjerritslev \u2013 S\u00e6by. Fra 2000-tallene fundet 6-7 steder i omr\u00e5det, heraf flere registreret med detektor.
<\/p>\n\n\n\n

BRUNFLAGERMUS <\/strong>(Nyctalus noctula)<\/em>
Sandsynligvis f\u00e5tallig i \u00f8stlige Vendsyssel og ret almindelig i \u00d8sthimmerland.<\/p>\n\n\n\n

Et\nfund fra L\u00e6s\u00f8 fra f\u00f8r 1968. I maj 1985 bliver en hun fundet i Blokhus. 12\/8 1986\nbliver 2 iagttaget ved Gudumholm. Et eksemplar iagttages 21\/7 1988 i N\u00f8rager. 2\neksemplarer ses 26\/6 1993 i skov syd for K\u00e6rene, L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

I Atlas-perioden registreret i 3 kvadrater i \u00d8stvendsyssel og en halv snes kvadrater i \u00d8sthimmerland.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Harer og kaniner<\/em><\/strong><\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Hare, K\u00e6rsg\u00e5rd Strand. Foto: Kurt Prentow<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

HARE<\/strong> (Lepus capensis)<\/em>
Meget almindelig. Udbredt i hele Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

Da\nknogler fra hare er n\u00e6sten umulige at skelne fra knogler fra snehare, ved man ikke\ns\u00e5 meget om, hvorn\u00e5r haren indvandrede til landet, men formodentlig har den\nlevet her i adskillige tusinde \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Haren\ner almindelig p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, og den har sikkert indvandret til \u00f8en for flere tusinde\n\u00e5r siden. Bing oplyser i sin bog om L\u00e6s\u00f8 fra 1802, at harerne\n“creperede” i stor m\u00e6ngde i strenge vintre (i 1800-tallet var der\nn\u00e6sten ingen skovbevoksning p\u00e5 \u00f8en), men at der siden udsattes harer fra\nfastlandet. Fra andre egne af landet vides det, at der er udsat harer fra bl.a.\nB\u00f6hmen for at “forbedre” den danske harebestand.<\/p>\n\n\n\n

Der\nfandtes ca. 30 farme til opdr\u00e6t af harer i Nordjylland i 1994. Opdr\u00e6t af harer\nhar v\u00e6ret forbudt siden 1999.<\/p>\n\n\n\n

Antallet\naf harer er g\u00e5et alvorligt tilbage i de senere \u00e5rtier som f\u00f8lge af den\nintensiverede landbrugsdrift samt sl\u00f8jfningen af sm\u00e5biotoper. I de senere\n\u00e5rtier er harerne indvandret til byernes parker, sportspladser og villaomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

VILDKANIN<\/strong> (Oryctolagus cuniculus)<\/em>
Findes i Nordjylland kun p\u00e5 Gr\u00e6sholm i Hirsholmene. Dog kan der i perioder forekomme vildtlevende kaniner andre steder ogs\u00e5, undsluppet fra burhold.<\/p>\n\n\n\n

Kaninen\nmenes at stamme fra Middelhavs-egnene. Er indf\u00f8rt mange steder i Danmark siden\nsidst i 1800-tallet. Er endvidere indvandret over gr\u00e6nsen fra Tyskland, hvor\nden ogs\u00e5 er indf\u00f8rt. Kaninen er ret udbredt i det sydlige S\u00f8nderjylland samt p\u00e5\nFan\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 godset Oxholm p\u00e5 \u00d8land ved Brovst udsattes kaniner omkring \u00e5rhundredskiftet, og i 1939 var der “en del kaniner”, som gjorde stor skade. Det drejede sig dels om udsatte vildkaniner, dels om forvildede angora- og b\u00e6verkaniner. Hvorn\u00e5r det lykkedes at udrydde denne bestand vides ikke.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 \u00f8en Gr\u00e6sholm i \u00f8gruppen Hirsholmene blev 17 tamme “harekaniner” udsat omkring 1900. P\u00e5 et tidspunkt blev der talt 300 stk., selv om der hvert \u00e5r blev skudt en masse. Hvor stor bestanden er i dag, vides ikke. Der er adgangsforbud p\u00e5 Gr\u00e6sholm, men kaninerne kan bl.a. ses i kikkert fra den beboede nabo\u00f8 Hirsholm.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Gnavere<\/em><\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Halsb\u00e5ndmus, Tornby Klitplantage. Foto: Kurt Prentow<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

EGERN<\/strong> <\/strong>(Sciurus vulgaris)<\/em>
Almindelig. Udbredt i skove og plantager i hele Nordjylland undtagen L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Sandsynligvis\nindvandret for 8-10.000 \u00e5r siden. Noget tyder dog p\u00e5, at der i tidens l\u00f8b har\nforekommet svingninger i dens forekomst. I 1700- og 1800-tallet n\u00e6vnes egernet\ni datidig litteratur som forekommende i Jylland, men omkring 1900 synes arten\nat v\u00e6re helt eller n\u00e6sten udd\u00f8dt i landsdelen. Dog var der ynglefund fra Rold\nSkov i 1890’erne.<\/p>\n\n\n\n

4\nr\u00f8de egern, indf\u00f8rt fra Sverige, blev udsat p\u00e5 Skaf\u00f8g\u00e5rd p\u00e5 Djursland i 1900.\nNogle kilder angiver, at disse skulle v\u00e6re stamf\u00e6dre til den efterf\u00f8lgende\nekspansion, mens andre mener, at derp\u00e5 det tidspunkt stadig fandtes egern af\nden gamle stamme enkelte steder.<\/p>\n\n\n\n

I perioden 1910-30 dukkede igen egern op rundt om i skovene, og der skete en ekspansion i \u00e5rene derefter.

Ved en unders\u00f8gelse i 1933-34 fandtes ikke egern i det nuv\u00e6rende Nordjyllands amt og ej heller p\u00e5 Mors og i Thy. I 1936-37 dukkede de f\u00f8rste egern op i det sydvestlige Himmerland og i Rold Skov, og i 1942-46 blev de set i b\u00e5de syd\u00f8stlige og nordvestlige Himmerland. N\u00e5ede f\u00f8rst det nord\u00f8stlige Himmerland i 1950. I 1951 blev de f\u00f8rste egern set nord for Limfjorden, nemlig i Tingb\u00e6k plantage i Hanherred, i 1953 blev der set egern i Hammer Bakker, og i 1956 i Dronninglund Storskov.<\/p>\n\n\n\n

I\nbegyndelsen af 60’erne skete en spredning op langs vestkysten, bl.a. blev arten\niagttaget ved Hirtshals i 1961. Der skete for alvor spredning i \u00e5rene 1964-68,\nhvor arten efterh\u00e5nden blev iagttaget i egn efter egn. Skagen n\u00e5edes i 1967,\nmens det syd\u00f8stligste Vendsyssel n\u00e5edes i 1969. Herefter var hele Vendsyssel\n“besat”.<\/p>\n\n\n\n

Omkring\n1977 satte en kraftig bestandsnedgang ind. De n\u00f8jagtige \u00e5rsager kendes ikke,\nmen m\u00e5ske skyldes det klimatiske \u00e6ndringer. Klima\u00e6ndringer kan v\u00e6re \u00e5rsag til\nd\u00e5rlig fr\u00f8s\u00e6tning for r\u00f8dgran, som er en vigtig f\u00f8dekilde for egernet. Omkring\n1989-90 sporedes en svag fremgang nogle steder i Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

Egernet\ner vidt udbredt i landsdelens skove og plantager, men t\u00e6theden er meget\nforskellig. Selv p\u00e5 steder, hvor der almindeligvis ikke lever egern, kan man af\nog til tr\u00e6ffe strejfere.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Egern, Tornby Klitplantage. Foto: Kurt Prentow.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

M\u00e5ske\nbevirker den i disse \u00e5r mere og mere intensive drift af mange skove forringede\nlevevilk\u00e5r for egernet. Modsat kan mere ekstensiv drift, som nogle steder\nindf\u00f8res i statsskove, m\u00e5ske f\u00f8re til bedre levevilk\u00e5r for arten. Blandt de\nforhold, som p\u00e5virker bestanden, er kolde\/milde vintre samt fr\u00f8s\u00e6tningen hos eg\nog b\u00f8g. Egernet blev totalfredet 1\/4 1990.<\/p>\n\n\n\n

Forekommer i Nordjylland i tre farvevarianter: R\u00f8d, brun og sort. Der synes ikke at v\u00e6re noget bestemt m\u00f8nster i den geografiske fordeling af de tre farvevarianter. I nogle egne af landet er \u00e9n af farvevarianterne dominerende. Nogle kilder angiver, at de m\u00f8rke egern er af den oprindelige danske bestand, mens de r\u00f8de prim\u00e6rt er afkom af indf\u00f8rte dyr.
<\/p>\n\n\n\n

B\u00c6VER<\/strong> (Castor fiber)<\/em>
Sj\u00e6lden i Nordjylland. Arten er formentlig oprindeligt indvandret ca. 13.500 f\u00f8r nu og blev udryddet af mennesket ca. 2.500 f\u00f8r nu.<\/p>\n\n\n\n

1999 blev 18 b\u00e6vere fra Tyskland udsat i Flynder \u00c5-systemet i det nordlige Vestjylland. De har siden formeret og bredt sig, og i 2013 blev de f\u00f8rste b\u00e6vere konstateret i Vesthimmerland, hvor de tilsyneladende er i gang med at etablere sig. I 2015 blev der konstateret b\u00e6ver nord for Limfjorden, nemlig ved Fjerritslev.

R\u00d8DMUS<\/strong> (Clethrionomys glareolus)<\/em>
F\u00e5tallig til ret almindelig i dele af Midt- og \u00d8stvendsyssel. Ret almindelig i store dele af Himmerland. Lever ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Sandsynligvis\nindvandret ret tidligt, nemlig for 10-12.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Indtil\nAtlas-unders\u00f8gelsen foreligger der kun ret f\u00e5 fund af arten, selv om den\nsandsynligvis er ret udbredt. I det \u00f8stlige Himmerland blev arten i 1985\nkonstateret i 3 unders\u00f8gelsesomr\u00e5der med i alt 22 eksemplarer, og den m\u00e5\ns\u00e5ledes antages at v\u00e6re ret udbredt i store dele af Himmerland. I Vendsyssel\nblev arten f\u00f8rste gang konstateret omkring 1936, hvor 2 ex. blev fundet ved\nB\u00f8rglum Klosterskov syd for Sindal. F\u00f8rst i 1983 blev arten genfundet i\nVendsyssel, nemlig ved \u00d8stervr\u00e5. Hertil kommer et fund fra juli 1990 fra\nFrederikshavn. <\/p>\n\n\n\n

I forbindelse med Atlas-unders\u00f8gelsen blev arten fundet i store dele af Nordjylland, blandt andet gennem unders\u00f8gelser af ugle- og rovfuglegylp. Arten synes stadig at v\u00e6re f\u00e5tallig eller manglende i dele af det vestlige Vendsyssel og Hanherred.
<\/p>\n\n\n\n

MOSEGRIS<\/strong> (Arvicola terrestris)<\/em>
Meget almindelig. Udbredt i hele Nordjylland p\u00e5 n\u00e6r L\u00e6s\u00f8. Findes ogs\u00e5 p\u00e5 Liv\u00f8 og Egholm.<\/p>\n\n\n\n

Indvandret\nfor 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Formodentlig er mosegrisen g\u00e5et tilbage i antal p\u00e5 grund af den omfattende dr\u00e6ning og t\u00f8rl\u00e6gning af s\u00f8er, moser og enge, som har fundet sted, is\u00e6r i dette \u00e5rhundrede.

SYDMARKMUS<\/strong> (Microtus arvalis)<\/em>
Sandsynligvis ret almindelig i Himmerland.<\/p>\n\n\n\n

Skal angiveligt kun findes udbredt syd for Limfjorden. Et fund fra Nibe-egnen kendtes i 1956. Ned igennem Jylland bliver den mere og mere almindelig i forhold til markmus.
Er i Atlas-unders\u00f8gelsen registreret i enkelte kvadrater i Himmerland. <\/p>\n\n\n\n

Er i naturen n\u00e6sten umulig at skelne fra markmus. Forekomst kan bl.a. registreres ved hj\u00e6lp af muserester i uglegylp.

ALMINDELIG MARKMUS<\/strong> (Microtus agrestis)
<\/em>Meget almindelig. Udbredt overalt i Nordjylland undtagen L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Sikkert\net af vore tidligst indvandrede pattedyr, nemlig for omkring 10-12.000 \u00e5r\nsiden.<\/p>\n\n\n\n

Markmusen er v\u00e6sentlig sj\u00e6ldnere i dag end for bare en generation siden, idet den intensiverede landbrugsdrift har gjort livet sv\u00e6rere for arten. Den er dog stadig meget almindelig i omr\u00e5der med gr\u00e6soverdrev, klitter, heder m.m.
<\/p>\n\n\n\n

HUSROTTE<\/strong> (Rattus rattus)<\/em>
Husrotte (ogs\u00e5 kaldet sort rotte) er formodentlig udd\u00f8d i Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

Menes\nat v\u00e6re indvandret til Danmark engang i middelalderen. Var s\u00e5ledes hovedskyldig\ni pestens store udbredelse i 1347-52. Husrotte var tidligere almindelig, men\nblev fortr\u00e6ngt af den gr\u00e5 rotte i 1800-tallet. Enkelte sporadiske indvandringer\nhar sandsynligvis fundet sted i dette \u00e5rhundrede, men dyrene er forsvundet\nigen.<\/p>\n\n\n\n

En mindre bestand fandtes i 1989 i en kornsilo p\u00e5 \u00c5rhus havn som sandsynligvis det eneste sted i Jylland.<\/p>\n\n\n\n

Som\nnoget af en sensation fandtes en d\u00f8d husrotte i en natuglerede ved Oue M\u00f8lle i\nHimmerland i 1994, s\u00e5 m\u00e5ske gemmer der sig en eller flere sm\u00e5 bestande hist og\nher.<\/p>\n\n\n\n

Arten blev registreret i 2 Atlas-kvadrater p\u00e5 Lolland og Falster i perioden 2000-2003.

BRUN ROTTE<\/strong> (Rattus norvegicus)<\/em>
Meget almindelig. Udbredt overalt i Nordjylland, ogs\u00e5 p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Ses ikke kun ved boliger, men ogs\u00e5 ude i naturen.<\/p>\n\n\n\n

Dukkede\nop i Danmark omkring 1790, sandsynligvis indsl\u00e6bt. Optr\u00e5dte f\u00f8rst p\u00e5 Sj\u00e6lland,\nog senere p\u00e5 Fyn og i Jylland. Indvandrede f\u00f8rst til egnene nord for Limfjorden\nefter 1850. P\u00e5 L\u00e6s\u00f8 dukkede rotten op ret sent. Overalt fortr\u00e6ngte rotten\nefterh\u00e5nden den sorte rotte.<\/p>\n\n\n\n

Der\ner blevet f\u00e6rre rotter mange steder i de senere \u00e5rtier. Det skyldes bl.a. mere\nrottesikre opbevaringsforhold for korn og lignende, sl\u00f8jfning af de \u00e5bne\nlossepladser samt intensiv forf\u00f8lgelse fra menneskenes side. Rotterne synes dog\nstadig at trives i d\u00e5rligt vedligeholdte kloaksystemer.<\/p>\n\n\n\n

Rotten indtager en s\u00e6rstilling i lovgivningen, idet den ikke bare m\u00e5 jages, mens skal jages, hvor den konstateres. Den er med andre ord fredl\u00f8s.

HUSMUS<\/strong> (Mus musculus)
Meget almindelig. Udbredt overalt i Nordjylland undtagen ubeboede \u00f8er. Lever fortrinsvis ved boliger, men kan is\u00e6r i sommerperioden ogs\u00e5 leve udend\u00f8rs.<\/p>\n\n\n\n

Indsl\u00e6bt\nengang i middelalderen.<\/p>\n\n\n\n

Hirsholm\nangives i litteraturen at v\u00e6re den eneste beboede, danske \u00f8, hvor der ikke\nlever husmus. <\/p>\n\n\n\n

En nyere unders\u00f8gelse af rester af gnavere i uglegylp tyder p\u00e5, at husmusen er g\u00e5et tilbage i antal.

DV\u00c6RGMUS<\/strong> (Micromys minutus)<\/em>
Almindelig i hele Nordjylland, undtagen L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Dv\u00e6rgmusen\ner indvandret til Danmark ret sent. I forrige \u00e5rhundrede fandtes den ret\nudbredt syd for Limfjorden, men f\u00f8rst i 1939 fandtes den f\u00f8rste dv\u00e6rgmus i\nVendsyssel, nemlig i Skagen. Den anses nu for at v\u00e6re almindelig de fleste\nsteder i Nordjylland, bortset fra L\u00e6s\u00f8 og de sm\u00e5 Kattegat\u00f8er, hvor den endnu\nikke er konstateret (if\u00f8lge litteraturen). Den spredes ret let med eksempelvis\nkorn, og m\u00e5ske er den allerede indvandret til L\u00e6s\u00f8 ogs\u00e5?<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen unders\u00f8gelse i Vejlerne i 1972 fandtes 32 dv\u00e6rgmus ud af 126 sm\u00e5gnavere og\nspidsmus. Ved en unders\u00f8gelse af kildeomr\u00e5der i 1983 (se under spidsmus)\nfandtes dv\u00e6rgmus i 1 af 5 omr\u00e5der, nemlig ved Krogens M\u00f8lle i Vendsyssel, med 1\neksemplar.<\/p>\n\n\n\n

Et opslag i Naturbasen p\u00e5 hjemmesiden Danmarks Fugle og Natur i 2015 viser ret f\u00e5 fund fra Nordjylland. Det vides ikke, om Dv\u00e6rgmusen er g\u00e5et tilbage i antal de senere \u00e5r, eventuelt p\u00e5 grund af \u00e6ndringer i landbruget.

SKOVMUS<\/strong> (Sylvaemus sylvaticus)<\/em>
Meget almindelig i hele Nordjylland. Findes ogs\u00e5 i \u00e5bne omr\u00e5der; s\u00e5ledes er den almindelig i Vejlerne, og arten kan findes helt ude i klitterne.  Almindelig p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 (hvor den ofte kaldes markmus).<\/p>\n\n\n\n

Indvandret\nfor 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

HALSB\u00c5NDMUS<\/strong> (Sylvaemus flavicollis)<\/em>
Almindelig i st\u00f8rstedelen af Nordjylland. Angives at mangle p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. <\/p>\n\n\n\n

Indvandret\nfor 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen opg\u00f8relse i 1952 kendtes fund fra Midt- og Vestvendsyssel samt Midt- og\nSydhimmerland, og fra disse omr\u00e5der er der ogs\u00e5 fund fra de senere \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nunders\u00f8gelser i Hanherrederne i 1960, 1975 og 1977 fandtes halsb\u00e5ndmusen i\nstore antal i skove og plantager \u00f8st for Fjerritslev, mens der overhovedet\ningen fund var i skove vest herfor.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen unders\u00f8gelse af kildeomr\u00e5der i 1983 fandtes halsb\u00e5ndmus i 1 af 5 omr\u00e5der,\nnemlig ved \u00d8stervr\u00e5 i Vendsyssel, med 5 eksemplarer.<\/p>\n\n\n\n

Atlas-unders\u00f8gelsen i 1990-2003 viste, at halsb\u00e5ndmusen nu var udbredt i hele Nordjylland, dog stadig med undtagelse af L\u00e6s\u00f8.
<\/p>\n\n\n\n

BIRKEMUS <\/strong>(Sicista betulina)<\/em>
Udd\u00f8d i Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

Birkemusen\nn\u00e5ede at f\u00e5 en meget lang tid i Nordjylland, idet den sandsynligvis indvandrede\nfor9-11.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

I\n1863 blev Birkemus if\u00f8lge litteraturen f\u00f8rste gang konstateret i Nordjylland.\nDa blev der fundet Birkemus ved Aalborg, og her blev de sidste set midt i\n1930’erne. Siden er den ikke konstateret i Nordjylland, og det er nok\ntvivlsomt, om den nogensinde ses her igen.<\/p>\n\n\n\n

Birkemusen lever s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 Nordjylland som i Thy, hvor den i nogle egne som det eneste sted i Danmark er ret udbredt. Findes ogs\u00e5 enkelte steder ved Esbjerg og m\u00e5ske p\u00e5 Kolding-egnen.
<\/p>\n\n\n\n

SUMPB\u00c6VER <\/strong>(Myocastor coypus)<\/em>
Kaldes ogs\u00e5 b\u00e6verrotte. Konstateret enkelte steder i Vesthimmerland under Atlas-unders\u00f8gelsen 1990-2005. Oprindeligt indf\u00f8rt fra Sydamerika til Europa til farme og undsluppet herfra. Har status som en invasiv art, men den sk\u00f8nnes ikke at v\u00e6re under spredning
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Rovdyr<\/em><\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Ulv, Mygdal nord for Hj\u00f8rring, maj 2018. – Foto: Henrik Pedersen<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

ULV<\/strong> (Canis lupus)<\/em>
Udd\u00f8d i Nordjylland omkring 1840, men indvandret p\u00e5 ny i 2015.<\/p>\n\n\n\n

Ulven\nindvandrede sandsynligvis kort efter istidens afslutning, idet den jagede\nrenerne p\u00e5 tundraen. Ulven er s\u00e5ledes et af de pattedyr, der har levet i landet\ni den l\u00e6ngste periode efter istiden.<\/p>\n\n\n\n

Sandsynligvis\nhar menneskenes husdyrhold v\u00e6ret til fordel for ulven, og arten har v\u00e6ret\ntalrig et godt stykke op i middelalderen. Selv om der til tider har v\u00e6ret\ndrevet intensiv jagt p\u00e5 ulvene, s\u00e5 var de ikke s\u00e5 ligetil at udrydde, blandt\nandet fordi der kom nye til fra syd.<\/p>\n\n\n\n

Fra\n1695 lyder en beretning: “En dag i juni kom en af kongens Rytterb\u00f8nder i\nVendsyssel ind til ham (biskoppen i Aalborg) og beklagede vemodigen, at en Ulv\nhavde om Natten bidt ihjel for ham 5 Heste og Hopper, som var alle de Bester,\nhan havde”.<\/p>\n\n\n\n

En\nberetning fra 1743 fort\u00e6ller, at der fandtes “Ulve i overfl\u00f8dighed, som\ngj\u00f8r ubodelig Skade og fast ombringer alt, hvad der af B\u00f8nderne\ntill\u00e6gges”.<\/p>\n\n\n\n

Der\nblev dog drevet heftig jagt p\u00e5 ulvene, og i 1769 mente man, at den sidste ulv\naf den oprindelige stamme var udryddet. Senere tilkomne menes at v\u00e6re strejfere\nfra syd. Om det var tilf\u00e6ldet med de ulve, der if\u00f8lge Gaardboe (se\nlitteraturlisten) endnu huserede p\u00e5 Tversted-egnen mellem 1720 og 1730, eller om\nder var tale om ulve fra den oprindelige bestand, vides ikke.<\/p>\n\n\n\n

Den\nsidste ulv i Vendsyssel menes skudt omkring 1800.<\/p>\n\n\n\n

Den\nsidste ulv i Danmark angives af nogle kilder at v\u00e6re nedlagt ved Nibe i\n1840’erne, mens andre kilder n\u00e6vner andre steder og tidspunkter for landets\nsidste ulv. I hvert fald blev ulven endeligt udryddet fra Nordjylland og\nDanmark i \u00f8vrigt omkring midten af 1800-tallet.<\/p>\n\n\n\n

I\n2012 blev igen konstateret ulv i Danmark, idet et dyr blev set og fotograferet\ni Thy. Siden er konstateret op mod 15 eksemplarer i landet, og i 2015 blev den\nf\u00f8rste konstateret i det tidligere Nordjyllands Amt, nemlig ved Fjerritslev.<\/p>\n\n\n\n

R\u00c6V<\/strong> (Vulpes vulpes)<\/em>
Meget almindelig i hele Nordjylland, ogs\u00e5 p\u00e5 L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Indvandret\nfor 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
R\u00e6veunger. Foto: Henrik Pedersen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Bing\nskrev i 1802 om r\u00e6ven p\u00e5 L\u00e6s\u00f8: “Dette Rovdyr kommer herover p\u00e5 Isen i de\nVintre, st\u00e6rk Frost indfalder, og endski\u00f8ndt her holdes de fleste Aar\nR\u00e6ve-Jagt, kan de dog ikke udryddes”. Dette lykkedes dog efter det n\u00e6ste\n\u00e5rhundredskifte, og den sidste blev skudt i 1910. I den strenge vinter 1928\/29\nkom der igen r\u00e6ve til L\u00e6s\u00f8, og de har v\u00e6ret her lige siden.<\/p>\n\n\n\n

I\nisvintre vides r\u00e6ven at g\u00e5 over isen til sm\u00e5holme og \u00f8er i Limfjorden.<\/p>\n\n\n\n

Der\nsynes at v\u00e6re en vis tendens til, at r\u00e6vene dukker mere og mere op i byernes\nvillakvarterer. M\u00e5ske skyldes det blandt andet den beplantning, der mange\nsteder er sket i byernes randomr\u00e5der. Der kan ogs\u00e5 v\u00e6re tale om en tilpasning\ntil en ny biotop p\u00e5 samme m\u00e5de som det er sket for fugle som solsort og\nringdue, der ogs\u00e5 er indvandret til villakvartererne.<\/p>\n\n\n\n

R\u00e6vene synes ikke at v\u00e6re truede, selv om der drives ret kraftig jagt p\u00e5 dem, og selv om de i perioder er blevet ramt af skab, som dr\u00e6ber mange r\u00e6ve.

M\u00c5RHUND <\/strong>(Nyctereutes procyanoides)<\/em>
Lever trods bek\u00e6mpelse stadig i det fri mange steder i landsdelen. Yngel i det fri er konstateret i Lille Vildmose og flere andre steder.<\/p>\n\n\n\n

Arten\nstammer fra \u00d8stasien. Udsat og undsluppet fra fangenskab i Europa. Formodentlig\nindvandret til Danmark fra Tyskland.<\/p>\n\n\n\n

Fundet en del steder b\u00e5de f\u00f8r, under og efter Atlas-unders\u00f8gelsen 1990-2005, men bek\u00e6mpelse har begr\u00e6nset artens forekomst. En m\u00e5lrettet bek\u00e6mpelse i Lille Vildmose bevirkede aflivning af 18 m\u00e5rhunde i perioden 2011-14. <\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge jagtstatistikken blev der i 2020\/21 indberettet 1201 skudte m\u00e5rhunde i det tidligere Nordjyllands Amt, som denne oversigt omfatter. Eneste kommune uden nedlagte m\u00e5rhunde var L\u00e6s\u00f8. Arten blev i \u00e5rene 2012-17 indberettet med omkring en halv snes i de vendsysselske kommuner (excl. Aalborg Kommunes vendsysselske del). Derefter skete en dramatisk stigning i antallet, idet der i 2020\/21 blev indberettet 241 i samme omr\u00e5de. <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5rhunden betegnes som en invasiv art, der bek\u00e6mpes.

VASKEBJ\u00d8RN <\/strong>(Procyon lotor)<\/em>
Fundet en del steder b\u00e5de f\u00f8r, under og efter Atlas-unders\u00f8gelsen 1990-2005. Stammer fra Nord- og Mellemamerika. Udsat i Tyskland og indvandret herfra til Danmark. Tillige forekommer formodentlig udslip fra fangenskab. Betegnes som en invasiv art, men er ikke n\u00e6r s\u00e5 stort et problem som m\u00e5rhund.

SKOVM\u00c5R<\/strong> (Martes martes)<\/em>
Sj\u00e6lden. Udbredt i enkelte skovomr\u00e5der i det centrale og \u00f8stlige Himmerland samt sandsynligvis enkelte steder i \u00d8stvendsyssel og Vesthimmerland.<\/p>\n\n\n\n

Indvandret i samme periode som de andre skovlevende arter for 8-10.000 siden.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen unders\u00f8gelse, foretaget i 1945, ans\u00e5s skovm\u00e5ren i Nordjylland kun at\nforekomme syd for Limfjorden, specielt talrigt i Rold Skov.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen ny unders\u00f8gelse i 1976-77 konstateredes kun \u00e9t fund nord for fjorden efter\n1950, nemlig ved Hals N\u00f8rreskov i 1958. Dette fund er dokumenteret ved\nkranieunders\u00f8gelser, mens et fund af en trafikdr\u00e6bt skovm\u00e5r 27\/5-76 ved Gjurup\nsydvest for Hj\u00f8rring m\u00e5 anses for tvivlsomt.<\/p>\n\n\n\n

Nogle\nfund fra det \u00f8stlige Vendsyssel i 90’erne kan m\u00e5ske tyde p\u00e5, at skovm\u00e5ren enten\nhar v\u00e6ret overset eller er genindvandret – forudsat at dyrene er rigtigt\nartsbestemt, og der ikke har v\u00e6ret tale om husm\u00e5r. Fundene er fra\nVandv\u00e6rksskoven i Frederikshavn den 22\/6-1987, S\u00e6bygaard Skov sommeren 1994 (2\nunger), B\u00f8gsted Skov 1\/10-94 (fodspor) og Tolne Skov 27\/10-94 (ekskrementer).<\/p>\n\n\n\n

En\nfast bestand forekommer i Rold Skov og i Tofte Skov.<\/p>\n\n\n\n

Det er sv\u00e6rt at konstatere, om skovm\u00e5ren er p\u00e5 nogen m\u00e5de er truet, men forh\u00e5bentlig f\u00e5r den lov at overleve i de store skovomr\u00e5der, hvor den lever nu. Arten er totalfredet.
<\/p>\n\n\n\n

HUSM\u00c5R<\/strong> (Martes foina)<\/em>
Almindelig i det meste af Nordjylland, inkl. Liv\u00f8 og Egholm. Findes ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. <\/p>\n\n\n\n

Sandsynligvis\nindvandret ret sent, nemlig engang i l\u00f8bet af de sidste 1-2.000 \u00e5r, idet den er\nret t\u00e6t knyttet til menneskelig beboelse.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5\net prikkort over nedlagte m\u00e5rer i jagts\u00e6sonen 1967\/68 havde Vendsyssel en meget\nstor t\u00e6thed (blandt de st\u00f8rste i landet), mens t\u00e6theden i Himmerland var langt\nmindre.<\/p>\n\n\n\n

Husm\u00e5ren er g\u00e5et kraftigt frem i hele landet i dette \u00e5rhundrede. En vis bestandsnedgang er sket i de senere \u00e5rtier, vel nok p\u00e5 grund af bedre boligvedligeholdelse og dermed f\u00e6rre levesteder, b\u00e5de for m\u00e5rer og deres byttedyr. Under Atlas-unders\u00f8gelsen 1992-2005 blev arten konstateret i n\u00e6sten alle kvadrater i landsdelen (excl. L\u00e6s\u00f8).

L\u00c6KAT<\/strong> (Mustela erminea)<\/em>
Ret almindelig i hele Nordjylland. Findes ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Findes p\u00e5 Liv\u00f8 og Egholm.<\/p>\n\n\n\n

Sandsynligvis\nindvandret for 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5\net prikkort over nedlagte l\u00e6katte i jagts\u00e6sonen 1970\/71 ses en t\u00e6thed i\nNordjylland, der i det store og hele svarer til det \u00f8vrige Jyllands. Der ses\nikke p\u00e5faldende koncentrationer i nogle egne af landsdelen.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
L\u00e6kat, Hirtshals Havn. Foto: Henrik Pedersen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I\n1960’erne udsattes l\u00e6katte p\u00e5 Liv\u00f8 for at holde bestanden af mosegris nede.\nSenere blev l\u00e6kattene en plage, men et par m\u00e5rer indvandrede over isen og hjalp\nmed at holde L\u00e6kattene nede. En lignende uds\u00e6tning har fundet sted p\u00e5 andre\nsm\u00e5\u00f8er tidligere. Uds\u00e6tning af den slags er i dag forbudt.<\/p>\n\n\n\n

Der er en tydelig nedgang i vildtudbyttetallene p\u00e5 landsplan i perioden 1952\/53 til 1971\/72. Denne nedgang afspejler sandsynligvis en reel tilbagegang, som ogs\u00e5 har fundet sted i Nordjylland. Nogle af grundene hertil er f\u00e6rre byttedyr (is\u00e6r mus) og f\u00e6rre levesteder, s\u00e5som stendiger, overdrev m.m.

BRUD<\/strong> (Mustela nivalis)<\/em>
Ret almindelig i hele Nordjylland. Findes ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Indvandret\nfor omkring 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Flere unders\u00f8gelser tyder p\u00e5, at bruden er mindst lige s\u00e5 almindelig som l\u00e6katten, m\u00e5ske er den mere almindelig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Brud, Tornby Klitplantage. Foto: Jonna Andreassen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n


ILDER<\/strong> (Putorius putorius)<\/em>
Ret almindelig, men sj\u00e6ldnere end m\u00e5r, l\u00e6kat og brud. Udbredt i det meste af Nordjylland. Findes ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Ligesom\nmange andre pattedyrarter indvandret for 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen unders\u00f8gelse over nedlagte ildere i jagts\u00e6sonen 1969\/70 fandtes en ret j\u00e6vn\nfordeling af nedlagte ildere i Nordjylland, med en t\u00e6thed, som stort set svarer\ntil det \u00f8vrige Jyllands. Dog blev der ikke nedlagt ilder nord for en linje\nTornby – Jerup. Der konstateredes i samme unders\u00f8gelse en nedgang i antallet af\nnedlagte ildere p\u00e5 landsplan i perioden 1943\/44 til 1969\/70, hvilket givet\nafspejler en bestandsnedgang, som ogs\u00e5 har fundet sted i Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 andre observationer tyder p\u00e5 ret kraftig bestandsnedgang, ogs\u00e5 efter 1969\/70. Nedgangen skyldes sandsynligvis landskabs\u00e6ndringer (r\u00f8rl\u00e6gning, t\u00f8rl\u00e6gning, fjernelse af hegn og diger) og f\u00e6rre byttedyr (mus, rotter, fr\u00f8er). Muligvis ogs\u00e5 \u00f8get konkurrence med m\u00e5r og mink samt forf\u00f8lgelse fra menneskenes side p\u00e5 grund af ilderens formodede efterstr\u00e6belse af h\u00f8ns og duer.

MINK<\/strong> (Mustela vison)<\/em>
Ret almindelig i hele Nordjylland. Iagttages ogs\u00e5 p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Undsluppet fra fangenskab.<\/p>\n\n\n\n

Undslupne dyr ses ofte mange steder i Nordjylland. Nordjylland har den st\u00f8rste t\u00e6thed af minkfarme i landet, og dermed sandsynligvis ogs\u00e5 den st\u00f8rste “bestand” af vildtlevende mink. Af vildtudbytte-statistikkerne ses, at der i \u00e5renes l\u00f8b er nedlagt mange hvert \u00e5r. Yngel i det fri er tidligere konstateret flere gange. Efter corona-udbruddet i 2020 og den deraf f\u00f8lgende nedslagtning af mink er situationen meget forandret. Hvis ikke de vildtlevende mink yngler, udd\u00f8r arten m\u00e5ske i Nordjylland.

GR\u00c6VLING<\/strong> (Meles meles)<\/em>
Ret almindelig i centrale\/\u00f8stlige Vendsyssel samt det meste af Himmerland. Sj\u00e6ldnere i \u00f8vrige egne. Findes ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

Indvandrede\nsamtidig med de andre skov-tilknyttede arter for 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen sp\u00f8rgeskemaunders\u00f8gelse i 1972\/73 rettedes der henvendelse til j\u00e6gere, som\nhavde nedlagt gr\u00e6vling i perioden 1\/4 72 – 31\/3 73. J\u00e6gerne blev andet spurgt\nom lokaliteten for hvert enkelt dyr. Et kort over lokaliteterne viser for\nNordjyllands vedkommende, at gr\u00e6vlingerne blev nedlagt over n\u00e6sten hele Nordjylland\nundtagen p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Dog er der et omr\u00e5de i det vestlige Vendsyssel, hvor der ikke\nblev nedlagt gr\u00e6vlinger. Det drejer sig stort set om omr\u00e5det vest for en linje\nHj\u00f8rring – N\u00f8rresundby. Der er dog af og til iagttaget gr\u00e6vlinger i omr\u00e5det, og\neksempelvis Tornby Klitplantage huser gr\u00e6vlinger. I Hanherred er der kun\nnedlagt to dyr. Derimod er der nedlagt mange dyr i \u00d8sthimmerlands skovomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Gr\u00e6vling, Mygdal. Foto: Henrik Pedersen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I\n\u00f8vrigt svarer udbredelsen ret n\u00f8je til omr\u00e5der med mor\u00e6nebakker, mens omr\u00e5det i\nVestvendsyssel med ingen eller kun f\u00e5 gr\u00e6vlinger er ret fladt. Flere kilder\noplyser, at gr\u00e6vlinger foretr\u00e6kker at anl\u00e6gge deres grav p\u00e5 bakkesider. Udover\ntopografi og jordbundsforhold er sandsynligvis bevoksningen (helst skov) og\nbebyggelsesgrad medvirkende faktorer for forekomsten af gr\u00e6vlinger p\u00e5 en egn.<\/p>\n\n\n\n

Er g\u00e5et tilbage i antal i de senere \u00e5r. \u00c5rsagerne er sandsynligvis forringelse af levesteder, herunder \u00e6ndrede dyrkningsmetoder og afgr\u00f8der, samt muligvis \u00f8get forstyrrelse. Gr\u00e6vlingen blev totalfredet i 1994.

ODDER<\/strong> (Lutra lutra)<\/em>
Ret sj\u00e6lden, men findes i de fleste st\u00f8rre nordjyske \u00e5er og deres till\u00f8b. Findes ikke p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. <\/p>\n\n\n\n

Indvandret\nfor 8-10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Flere\nkilder oplyser, at odderen var ret almindelig ved de fleste st\u00f8rre \u00e5er i Nordjylland\nfor bare et par menneskealdre siden.<\/p>\n\n\n\n

Odderen\nhar v\u00e6ret udsat for en kraftig tilbagegang i 1900-tallet, og \u00e5rsagerne hertil\nkan sikkert s\u00f8ges i et sammenfald af f\u00f8lgende trusler: Drukning i ruser,\ntrafikdrab (is\u00e6r ved broer over vandl\u00f8b), generel forringelse af levesteder,\nforstyrrelser i form af bl.a. sportsfiskeri og sejlads, samt milj\u00f8gifte.\nTidligere ogs\u00e5 jagt.<\/p>\n\n\n\n

Ved\nen opg\u00f8relse over antal nedlagte oddere i jagts\u00e6sonerne 1956\/57 – 1959\/60 er\nder 4 fund fra Nordvestvendsyssel (Liver \u00c5 og Uggerby \u00c5), 10 fra \u00d8stvendsyssel,\n2 fra Ry\u00e5’s nedre l\u00f8b, 4 fra Mariager Fjord-omr\u00e5det samt over 15 fra Vejlerne i\nHanherrederne. Der er ingen fund fra Skagens Odde, Sydvestvendsyssel,\nHanherrederne (bortset fra Vejlerne) samt hele Himmerland (bortset fra Mariager\nFjord).<\/p>\n\n\n\n

I\n1979\/80 ansloges landsbestanden af odder til h\u00f8jst 40 ynglende hunner, og heraf\n1 – 3 hunner i Nordjyllands amt. Hertil skal dog f\u00f8jes, at der var en p\u00e6n lille\nbestand i Vejlerne, der ligger p\u00e5 gr\u00e6nsen mellem Nordjyllands og Viborg amter.<\/p>\n\n\n\n

En\nunders\u00f8gelse over odderens forekomst i Nordjyllands og Viborg amter blev\nforetaget i november – december 1984. Ved denne unders\u00f8gelse fandtes der i\nVendsyssel spor af oddere ved Varbro \u00c5, Uggerby \u00c5, Voer \u00c5, Lindholm \u00c5 og Ry \u00c5,\nmens der i Himmerland var spor af oddere ved Bj\u00f8rnsholm \u00c5 og Lerkenfeld \u00c5.<\/p>\n\n\n\n

\"\"
Odder. Foto: Henrik Pedersen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

I\n1986 blev set op til 3 oddere p\u00e5 samme dag i Vejlerne. Samme \u00e5r 4 oddere sammen\nved Uggerby \u00c5 samt en rusedruknet odder i Liver \u00c5. I 1988 fandtes en d\u00f8d odder\ni Voer \u00c5. I 1991 blev set op til 6 p\u00e5 \u00e9n dag i Vejlerne. I 1996 blev iagttaget\nflere dyr ved Voer \u00c5. I 1997 ses der oddere p\u00e5 3 nye lokaliteter: Stavad Enge\n(genneml\u00f8bes af Ry\u00e5) ved Pandrup, ved \u00c5lb\u00e6k samt i \u00d8ster\u00e5dalen i Aalborg. I\nefter\u00e5ret 1999 fandtes en d\u00f8d odder p\u00e5 Tornby Strand. Den var sandsynligvis\nrusedruknet i Liver \u00c5, smidt i \u00e5en og drevet ud i havet. Den 9\/12 1999 fandtes\nen trafikdr\u00e6bt odder p\u00e5 en vej ved Manna Mose, Br\u00f8nderslev. 4\/12 2009\nfouragerede en odder mellem h\u00f8fderne p\u00e5 L\u00f8nstrup Strand.<\/p>\n\n\n\n

I l\u00f8bet af 90’erne og frem har der heldigvis v\u00e6ret en flot fremgang i den nordjyske odderbestand, og dyr eller spor efter dem iagttages i stort set hele Nordjylland. S\u00e5ledes viste en unders\u00f8gelse af spor efter odder ved 150 stationer i Nordjyllands amt i 1996 spor ved 57 stationer, mens der i 2004 var 136 stationer med spor. Under Atlas-unders\u00f8gelsen 1994-2004 blev arten konstateret i stort set alle kvadrater i omr\u00e5det. Den gode d\u00e6kning skyldes bl.a. en m\u00e5lrettet efters\u00f8gning efter arten, herunder sportegn. De enkelte dyr kan bev\u00e6ge sig en del omkring. I marts 2023 blev odder for f\u00f8rste gang i nyere tid konstateret – ved hj\u00e6lp af vildtkamera – p\u00e5 \u00f8en Egholm ved Aalborg.<\/p>\n\n\n\n

Odderen blev totalfredet i 1967.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

S\u00e6ler<\/em><\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Hvalros, Kjul-Uggerby Strand, 28\/11 1999. Foto: Nords\u00f8en Oceanarium<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

HVALROS <\/strong>(Odobenus rosmarus)<\/em>
Kun 8 forekomster i Danmark i nyere tid, hvoraf de 5-6 blev set i Nordjylland. For fuldst\u00e6ndighedens skyld omtales alle danske fund nedenfor.<\/p>\n\n\n\n

Hvalrossen\nhar sandsynligvis en meget lang historie bag sig i nordjyske farvande, idet den\nhar levet her under istiden. To st\u00f8dt\u00e6nder er fundet i Nordjylland, den ene i\nen grusgrav i Jyske \u00c5s, den anden i en grusgrav ved Brovst. Den f\u00f8rstn\u00e6vnte er\ndateret til at v\u00e6re 23.500 \u00e5r gammel.<\/p>\n\n\n\n

Nogle hvalros-t\u00e6nder, som blev fundet ved Rubjerg Knude, mentes af nogle at v\u00e6re udvaskede fra klinten og stamme fra istidens slutning. En senere kulstof-14 datering viste imidlertid, at t\u00e6nderne kun var 4-500 \u00e5r gamle. De stammede med andre ord sandsynligvis fra et skibsforlis.<\/p>\n\n\n\n

I\nvinteren 1926-27 blev en hvalros set ved Hanstholm, Lild Strand og Skagen. Den\nblev nedlagt ved G\u00f6teborg i januar 1927. Sandsynligvis samme eksemplar var\ntidligere set ved Shetland, i Norge og i Holland.<\/p>\n\n\n\n

Den 20\/12 1976 blev et dyr set ved Vejlby Strand \/ Vrist i Vestjylland.<\/p>\n\n\n\n

En\nyngre han blev fanget i Holland i marts 1981 og sluppet l\u00f8s igen. Blev set ved\nEsbjerg 25\/5-81, ved Trans syd for Thybor\u00f8n 26\/5-81, ved L\u00f8kken 27\/5-81 og ved\nSkagen 28\/5-81. Derefter blev den set ved Sveriges vestkyst i juni 81.<\/p>\n\n\n\n

I\njanuar-februar 1998 blev en Hvalros set f\u00f8rst ved henholdsvis Hollands og\nTysklands Nords\u00f8-kyster, og dern\u00e6st dukkede den op p\u00e5 Sveriges Kattegatkyst den\n8\/2. Den trak s\u00e5 nordover og blev senere set flere steder i Sverige og i Norge.\nDenne Hvalros passerede med andre ord Danmark og Nordjylland uden at blive\nobserveret.<\/p>\n\n\n\n

Den 28\/11 1999 strandede en Hvalros p\u00e5 Uggerby Strand. Den var angiveligt afkr\u00e6ftet og s\u00e5ret og blev derfor aflivet. Den vejede 660 kg. Skindet og skelettet er udstillet p\u00e5 Fiskeri- og S\u00f8fartsmuseet i Esbjerg.<\/p>\n\n\n\n

Dansk Pattedyratlas n\u00e6vner en observation fra den 12\/8 2003, hvor en lokal fisker s\u00e5 en hvalros p\u00e5 \u00f8en Deget ved Frederikshavn. Han meddelte straks observationen til vildtkonsulenten i Skov-og Naturstyrelsen, der senere p\u00e5 dagen fik en tilsvarende melding fra endnu en fisker. Senere sejlede medarbejdere fra skovdistriktet til lokaliteten, men dyret var da forsvundet. <\/p>\n\n\n\n

Den\n5\/2 2010 rastede en Hvalros ved Fjand i Vestjylland. Den 7\/2 samme \u00e5r blev den\nset ved Trans lidt l\u00e6ngere nordp\u00e5. En fisker fra L\u00f8kken s\u00e5 senere samme\nvinter\/for\u00e5r en hvalros, men vi har ikke n\u00e6rmere oplysninger om observationen.<\/p>\n\n\n\n

Den 17\/2 2021 gik en Hvalros i land p\u00e5 en h\u00f8fde ved Nr. Vorup\u00f8r i Thy. Den var forsvundet dagen efter. Den 19\/3 2021 dukkede samme individ op i Hvide Sande. Derefter blev den set i Holland (hvor den fik navnet Freya) og Storbritannien. I december 2021 var denne Hvalros p\u00e5 Shetlands\u00f8erne. Den vendte tilbage til Hvide Sande den 25\/1 2022, og herfra tog den p\u00e5 fourageringstogter og vendte tilbage igen – med en smuttur til Thorsminde. Den 7\/3 2022 dukkede den op i Hirtshals Havn. Den blev et par dage efter set ved Sm\u00f6gen, Bohusl\u00e4n, Sverige. Den opholdt sig et stykke tid i sk\u00e6rg\u00e5rden, indtil myndighederne syntes, at den var til for stor gene for folk, hvorfor den blev aflivet den 14\/8 2022.<\/p>\n\n\n\n

Den 16\/5 2022 l\u00e5 en hvalros p\u00e5 stranden ved \u00d8sterby Havn p\u00e5 L\u00e6s\u00f8. Det var ikke samme individ som n\u00e6vnt ovenfor, idet den havde l\u00e6ngere st\u00f8dt\u00e6nder. Efter en l\u00e6ngere tur gennem \u00d8resund til \u00d8sters\u00f8en blev den fundet d\u00f8d i Finland i juli 2022, angiveligt d\u00f8d af sult.<\/p>\n\n\n\n

SP\u00c6TTET S\u00c6L <\/strong>(Phoca vitulina)<\/em>
Ret almindelig omkring L\u00e6s\u00f8 og i dele af Limfjorden. Bestanden er p\u00e5 500 – 800 dyr (1991).<\/p>\n\n\n\n

Der\nfindes to samlede bestande i Nordjylland: Ved L\u00e6s\u00f8 med omliggende holme og grunde,\n(ca. 400 dyr i 1984), samt L\u00f8gst\u00f8r Bredning (529 dyr i 1984). De to n\u00e6rmeste\nnabobestande er i vestligste Limfjord og ved Anholt. Almindeligvis sker der\nikke udveksling mellem de nordjyske bestande og den bestand, der findes i\nVadehavet, men en s\u00e6l, som var udsat af Aalborg Zoo ved Hals i 1986, blev i\n1991 genfundet i Vadehavet.<\/p>\n\n\n\n

Udenfor\nbestandsomr\u00e5derne ses j\u00e6vnligt sp\u00e6ttede s\u00e6ler ved de fleste nordjyske kyster,\nligesom der af og til findes d\u00f8de s\u00e6ler p\u00e5 strandene.<\/p>\n\n\n\n

I\n1988 blev den danske s\u00e6lbestand ramt af en epidemi, der dr\u00e6bte sk\u00f8nsm\u00e6ssigt\nhalvdelen af dyrene. Bestanden er dog allerede taget godt til igen og formodes\nfortsat at g\u00e5 frem i de kommende \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Efter\nepidemien (1989-91) blev der i nogle \u00e5r set v\u00e6sentligt f\u00e6rre s\u00e6ler udenfor de\nfaste leveomr\u00e5der end tidligere \u00e5r, men antallet af disse strejfere er siden\ntiltaget en del igen.<\/p>\n\n\n\n

Bestanden\naf sp\u00e6ttet s\u00e6l generelt i Danmark er trods virusangrebene i 1988 og 2002\nomtrent seksdoblet fra 1976 til s005. <\/p>\n\n\n\n

Da forureningen af vore have og fjorde er blevet formindsket i det seneste ti\u00e5r, synes der at v\u00e6re h\u00e5b om, at de sp\u00e6ttede s\u00e6ler i fremtiden fortsat kan have nogle gode bestande i Nordjylland. En trussel er dog forstyrrelser fra is\u00e6r lystsejlere og windsurfere, is\u00e6r overfor sm\u00e5 unger, der beh\u00f8ver fred i den f\u00f8rste tid, hvor de helst ligger p\u00e5 land. S\u00e6ler fanges af og til i fiskeres garn, hvor de drukner.
<\/p>\n\n\n\n

GR\u00d8NLANDSS\u00c6L <\/strong>(Phoca groenlandica)<\/em>
To fund. Den 14\/3 1987 blev en han fundet p\u00e5 Saltum Strand. Den blev transporteret til Nords\u00f8museet i Hirtshals, hvor den d\u00f8de samme dag. Det var det f\u00f8rste fund af arten i Danmark. Senere blev 4 gr\u00f8nlandss\u00e6ler fundet d\u00f8de eller d\u00f8ende, og hertil et levende eksemplar, langs Jyllands vestkyst. Desuden blev et eksemplar fundet ved Vangen syd for Frederikshavn 5\/5 1987; den blev plejet af Falck og dyrl\u00e6ge og udsat igen.<\/p>\n\n\n\n

De\ndanske fund blev gjort i forl\u00e6ngelse af en invasion til Norges kyster af s\u00e6ler\nfra drivisomr\u00e5derne ved Svalbard og m\u00e5ske Gr\u00f8nland i vinteren 1986-87.<\/p>\n\n\n\n

Der foreligger oplysninger om en invasion af gr\u00f8nlandss\u00e6ler til de norske kyster i 1902-03, og herunder skulle enkelte v\u00e6re set i Limfjorden. Der foreligger dog intet bevis herfor. 

GR\u00c5S\u00c6L <\/strong>(Halichoerus grypus)<\/em>
Sj\u00e6lden i Kattegat, meget sj\u00e6lden i \u00f8vrige farvande, men tiltagende i antal de senere \u00e5r.<\/p>\n\n\n\n

Der foreligger fund fra Skagen i 1958 og 1967. Efter 1985 1-2 fund \u00e5rligt ved Nordjyllands Kattegat-kyster, herunder L\u00e6s\u00f8. I 1998-99 flere fund omkring Hirtshals, bl.a. to halvstore unger. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Gr\u00e5s\u00e6l. Foto: Kurt Prentow.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den\noprindelige Kattegat-bestand er udd\u00f8d, mens den nuv\u00e6rende bestand menes at\nbest\u00e5 af strejfere fra de britiske \u00f8er, hvor bestanden i mange \u00e5r har\nekspanderet kraftigt. Det er sandsynligvis fortrinsvis hanner, der n\u00e5r de\nnordjyske kyster, men fra sidst i 80’erne er arten begyndt at yngle p\u00e5 Anholt.\nSk\u00f8nnet Kattegat-bestand var i 1980 ca. 25 dyr. Op til 9 eksemplarer set p\u00e5\nAnholt i 1978. I for\u00e5r-sommer 2010 blev set 23 p\u00e5 S\u00f8ndre R\u00f8nner p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 og 6\nKrik Vig i vestlige Limfjord. Der findes ogs\u00e5 en bestand i den indre \u00d8sters\u00f8,\nmen denne bestand er i aftagende.<\/p>\n\n\n\n

I 1997 blev en unge af Gr\u00e5s\u00e6l set p\u00e5 Hirsholmene. Det er det f\u00f8rste sikre ynglefund af arten i landet i nyere tid. Siden er der gjort adskillige ynglefund. I 2000-tallet har der v\u00e6ret et stigende antal observationer af arten i Nordjylland. Ved Grenen ses arten stort set \u00e5ret rundt, med helt op til en halv snes ad gangen, men arten ses ogs\u00e5 en del andre steder.

RINGS\u00c6L <\/strong>(Pusa hispida)<\/em>
1 fund fra nyere tid: Et eksemplar blev nedlagt ved L\u00e6s\u00f8 i juni 1890. <\/p>\n\n\n\n

Arten var sandsynligvis helt op til \u00e5rhundredskiftet \u00e5rlig g\u00e6st i Kattegat. Det drejede sig om individer fra \u00d8sters\u00f8-bestanden. Denne bestands leveomr\u00e5de begr\u00e6nser sig nu til den Botniske Bugt.

Rings\u00e6len er ogs\u00e5 udbredt i Nordnorge og videre nordover. <\/p>\n\n\n\n

KLAPMYDS <\/strong>(Cystophora cristata)<\/em>
2 fund: 2\/12 1996 1 strandet p\u00e5 Skagen Nordstrand. Blev aflivet, da den ikke ville sv\u00f8mme til havs igen. 2\/8 1999 1 d\u00f8d Gl. Skagen.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Parrett\u00e5ede hovdyr<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
R\u00e5 med lam, Tornby Klitplantage, juni 2012. Foto: Kurt Prentow<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

VILDSVIN<\/strong> (Sus scrofa)<\/em>
Udd\u00f8d. Enkelte vildtlevende, undsluppet fra indhegninger.<\/p>\n\n\n\n

Sandsynligvis\nindvandret for 9 – 10.000 \u00e5r siden.<\/p>\n\n\n\n

Den\noprindelige bestand forsvandt for flere \u00e5rhundreder siden, sandsynligvis fordi\nklimaet blev for koldt.<\/p>\n\n\n\n

Frederik\nden 2. fors\u00f8gte i midten af 1500-tallet at indf\u00f8re vildsvin fra Sachsen. Det\nmislykkedes, da dyrene antagelig ikke kunne t\u00e5le de kolde vintre. Kongen\nfors\u00f8gte igen i 1581, hvor 21 dyr indf\u00f8rtes til Jylland. Denne gang lykkedes\ndet bedre, og svinene bredte sig til store dele af Jylland, ogs\u00e5 til\nVendsyssel. Forf\u00f8lgelse og strenge vintre gjorde det efterh\u00e5nden af med dyrene,\nog i 1788 menes de sidste at v\u00e6re forsvundet.<\/p>\n\n\n\n

I\ndag findes der flere steder vildsvinebestande under hegn. Den st\u00f8rste og\nkendteste er den i Tofte Skov, Lille Vildmose.<\/p>\n\n\n\n

I\nSk\u00e5rupg\u00e5rd-Tolne skov findes en fritg\u00e5ende bestand p\u00e5 mindst 18 dyr (1989).<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 andre steder i landsdelen iagttages af og til fritlevende vildsvin, der er undsluppet fra indhegnede bestande.
<\/p>\n\n\n\n

R\u00c5DYR<\/strong> (Capreolus capreolus)<\/em>
Almindelig. Udbredt i hele Nordjylland.<\/p>\n\n\n\n

Indvandret for 10-12.000 \u00e5r siden. R\u00e5dyret blev indf\u00f8rt p\u00e5 L\u00e6s\u00f8 i 1953 og 1954. Her er nu en god bestand. P\u00e5 Liv\u00f8 blev r\u00e5dyr fra Kal\u00f8 udsat i 1957, og ogs\u00e5 her er en god bestand. <\/p>\n\n\n\n

R\u00e5dyret har i de senere \u00e5rtier bredt sig til mange nye omr\u00e5der. Det er sket, efterh\u00e5nden som der opst\u00e5r egnede levesteder, eksempelvis ved anl\u00e6g af sm\u00e5plantager og gr\u00f8nne omr\u00e5der ved byerne, tilgroning af moser m.m.

KRONDYR<\/strong> (Cervus elaphus)<\/em>
Efterh\u00e5nden almindelig og udbredt i hele Nordjylland. Bestanden i Nordjylland blev i 2014 ansl\u00e5et til ca. 4.000 dyr. Bestanden er steget \u00e5r for \u00e5r gennem en lang \u00e5rr\u00e6kke.<\/p>\n\n\n\n

Efter\nat krondyret havde levet i landet siden j\u00e6ger-stenalderen for ca. 10.000 \u00e5r\nsiden, blev det udryddet mange steder i l\u00f8bet af 1700- og 1800-tallene. Levede\ntidligere ogs\u00e5 p\u00e5 L\u00e6s\u00f8, hvorfra det menes at v\u00e6re forsvundet, da skovene blev\nf\u00e6ldet her i 1800-tallet. Kun enkelte steder i Jylland overlevede krondyrene,\nblandt andet i Himmerland, og disse er stamf\u00e6dre til de nulevende danske\nkrondyr. Desv\u00e6rre er nogle af lokalbestandene opblandet med udefra tilf\u00f8rte\nhjorte, se nedenfor.<\/p>\n\n\n\n

I\ndet indhegnede reservat i Tofte Skov – Lille Vildmose menes der at leve ca. 400\nkrondyr. Reservatet blev etableret i begyndelsen af 1900-tallet, men dyrene\ntilh\u00f8rer den oprindelige jyske stamme. I den ligeledes indhegnede H\u00f8stemark\nSkov findes ca. 125 dyr, som blev indf\u00f8rt her i1930-erne. P\u00e5 samme tid\netableredes indhegningen i Trend i Vesthimmerland, og her findes ca. 50 dyr. I\nRold Skov-komplekset menes at st\u00e5 ca. 250 krondyr, og i de \u00f8vrige skove og\nplantager i Himmerland vel 20 – 30 dyr.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Kronhjort, Slotved Skov. Foto: Kurt Prentow.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Den\nnordenfjords krondyrbestand er opst\u00e5et i l\u00f8bet af 1970’erne. De f\u00f8rste dyr\nsv\u00f8mmede sandsynligvis over Limfjorden til Thy\/Hanherred omkring 1968-70. I\nsidste halvdel af 70’erne skete flere uds\u00e6tninger af dyr fra Finland, fra den\ngamle jyske stamme og fra J\u00e6gersborg Dyrehave. I Tranum, R\u00f8dhus og Vester\nThorup Klitplantager og mellemliggende og tilst\u00f8dende skove og plantager var i\n1991 godt 170 dyr.<\/p>\n\n\n\n

I\ndet nordlige Vendsyssel fandtes sidst i firserne en bestand p\u00e5 10 – 15 dyr, der\nmenes at stamme fra et udslip fra en farm ved Tolne. Disse var tilsyneladende\nforsvundet (skudt?) omkring 1990-91. I 1991 skete et udslip af kron- og d\u00e5dyr\nfra en farm ved \u00c5lb\u00e6k. Disse ca. 60 krondyr har- m\u00e5ske suppleret af dyr fra\nbestanden i Sydvest-Vendsyssel og Hanherred, etableret en livskraftig bestand i\nomr\u00e5det det nordlige Vendsyssel.<\/p>\n\n\n\n

Strejfende dyr er i 80’erne og 90’erne set blandt andet i Tornby og Uggerby Klitplantager samt en del andre steder, hvor der ikke normalt forekommer krondyr. I Store Vildmose er der efterh\u00e5nden etab<\/p>\n\n\n\n

Genetiske\nunders\u00f8gelser over danske krondyr har vist, at bestandene p\u00e5 Djursland, i\nMidtjylland (herunder Rold Skovene) og i klitplantagerne i det tidligere Ribe\namt er af samme oprindelse og kan betragtes som den oprindelige bestand, mens\nder er genetiske afvigelser til bestandene i Jylland nord for Limfjorden, samt\ntil en dyrehavebestand i Himmerland. I disse to sidstn\u00e6vnte er der udsat\nenkelte dyr fra J\u00e6gersborg Dyrehave, hvortil der bl.a. er indf\u00f8rt tyske hjorte.<\/p>\n\n\n\n

Krondyrene holdes nogle steder i hjortefarme, hvorfra udslip af og til sker, som ovenfor n\u00e6vnt. Oprindelsen for disse farmdyr er uvis.

SIKA<\/strong> (Cervus nippon)<\/em>
Enkelte vildtlevende i Nordjylland, undsluppet fra farme.<\/p>\n\n\n\n

Menes\nindf\u00f8rt til Danmark ca. \u00e5r 1900. Enkelte steder i landet findes fritg\u00e5ende\nbestande. I Nordjylland har tidligere levet nogle f\u00e5 og sm\u00e5, meget afgr\u00e6nsede\nbestande, bl.a. ved Hals. Der menes ikke i l\u00e6ngere at v\u00e6re vildtlevende sika i\nlandsdelen.<\/p>\n\n\n\n

Sika vides at kunne hybridisere med krondyr, og fritlevende sika indeb\u00e6rer s\u00e5ledes en fare for at “forurene” krondyr-bestanden.

D\u00c5DYR<\/strong> (Dama dama)<\/em>
Efterh\u00e5nden ret udbredt, is\u00e6r via farmudslip og uds\u00e6tning. Vildtlevende bestand cirka 1.800 dyr (2014). Er ogs\u00e5 udsat p\u00e5 L\u00e6s\u00f8.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5\nLiv\u00f8 menes udsat d\u00e5dyr allrede i 1200-tallet af Valdemar Sejr. I f\u00f8rste halvdel\naf 1900-talletvar der over 100 dyr, men i 1980 var der kun \u00e9n d\u00e5 tilbage. I\n1982 blev der udsat 2 hjorte og 5 d\u00e5er fra J\u00e6gersborg Dyrehave, og siden er\nbestanden vokset til 30 dyr i 1989.<\/p>\n\n\n\n

\"This
D\u00e5dyr. Foto: Henrik Pedersen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

En fritg\u00e5ende bestand p\u00e5 20 – 30 dyr findes i B\u00f8rglum Klosterskov syd for Sindal. St\u00f8rsteparten af dyrene er hvide. Dyrene blev oprindeligt udsat i Baggesvogn Skov, hvorfra de kort tid efter uds\u00e6ttelsen blev fordrevet under en jagt. Flokken fandt selv vej til B\u00f8rglum Klosterskov, hvor de blev set f\u00f8rste gang i januar 1923. Da var der 12 dyr, hvoraf 6 var hvide og 6 bl\u00e5gr\u00e5. De m\u00f8rke blev bortskudt, mens der i l\u00f8bet af nogle \u00e5r var en bestand p\u00e5 ca. 50 hvide. Enkelte dyr ses af og til i n\u00e6rliggende sm\u00e5skove og plantager. Fra omkring 1990 er der enkelte normalfarvede dyr blandt de hvide.<\/p>\n\n\n\n

Der er mange hjortefarme i landsdelen, og st\u00f8rsteparten af dyrene heri er d\u00e5dyr. Der undslipper fra tid til anden dyr fra disse farme. I 2010 blev omkring 100 d\u00e5dyr udsat af j\u00e6gere ved Dronninglund og Store Vildmose.
<\/p>\n\n\n\n

\n\n\n\n

Hvaler<\/em><\/h2>\n\n\n\n
\"\"<\/a>
Almindelig delfin, Skagen. Foto: Conny Jensen.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

De fleste fund af hvaler i Nordjylland indtil 2000-tallet drejer sig om strandede individer. Mange af de fundne arter lever ikke almindeligt i de farvande, der omgiver Nordjylland, men er strejfere, der er kommet bort fra deres egentlige leveomr\u00e5der.<\/p>\n\n\n\n

Det er af gode grunde n\u00e6sten umuligt at sige, hvorn\u00e5r\nde enkelte hvalarter har levet i vore farvande. Man m\u00e5 formode, at sydlige\narter har v\u00e6ret hyppigere i varmere perioder, mens nordlige arter har v\u00e6ret\nhyppigere i koldere perioder. Fra en kold periode i slutningen af istiden er\nder som tidligere n\u00e6vnt fundet knogler af hvidhval, sp\u00e6khugger, finhval,\nbl\u00e5hval og gr\u00f8nlandshval i omr\u00e5det mellem Hj\u00f8rring og Frederikshavn.<\/p>\n\n\n\n

I de seneste ti-tyve \u00e5r har hvalerne v\u00e6ret genstand for en del opm\u00e6rksomhed, dels gennem projekterne \u201dFokus p\u00e5 hvaler\u201d og Atlas-projektet Danmarks Pattedyr og dels gennem hjemmesiden www.hvaler.dk, der er videref\u00f8rt i Facebook-regi. Denne opm\u00e6rksomhed har gjort, at friluftsfolk som sejlere, lystfiskere, fuglekiggere og andre naturbrugere har haft \u00f8get opm\u00e6rksomhed p\u00e5 hvalerne. Hertil kommer, at mange mennesker i dag er i besiddelse af digitale kameraer\/mobilkameraer, som g\u00f8r det forholdsvis enkelt at dokumentere observationer, herunder artsbestemmelse, af de iagttagne hvaler. De sociale medier er ogs\u00e5 medvirkende til denne \u00f8gede opm\u00e6rksomhed. Det er naturligvis ogs\u00e5 muligt, at der generelt forekommer flere og flere hvaler, is\u00e6r fra delfin-familien, i vore farvande, m\u00e5ske som f\u00f8lge af klima\u00e6ndring.

Som eksempel p\u00e5 de \u00f8gede antal af hval-observationer kan n\u00e6vnes, at der den 20\/1 2019 blev iagttaget f\u00f8lgende hvaler omkring Skagen: Sp\u00e6khugger 5, hvidn\u00e6se 8-10, almindelig delfin 1 samt marsvin 1.<\/p>\n\n\n\n

I det efterf\u00f8lgende n\u00e6vnes fund fra det tidligere Nordjyllands amt og tilgr\u00e6nsende farvande. Observationer fra \u201dDet gule Rev\u201d i Skagerrak, der ofte bes\u00f8ges af lystfiskerb\u00e5de, n\u00e6vnes generelt ikke, men fundene herfra stemmer generelt ret godt overens med de fund, der er n\u00e6vnt nedenfor.<\/p>\n\n\n\n

Hvor andet ikke n\u00e6vnes, at der tale om strandede, d\u00f8de individer.

HVIDN\u00c6SE<\/strong> (Lagenorhynchus albirostris)<\/em>
Sandsynligvis ret almindelig i Skagerrak, men sj\u00e6lden i Kattegat. Der ses en klar \u00f8gning i antallet af observationer i 2000-tallet.<\/p>\n\n\n\n

Knap en halv snes fund f\u00f8r 1970. <\/p>\n\n\n\n

Fra 1970 – 1999 f\u00f8lgende fund:
9\/7 1970 2 d\u00f8de mellem Blokhus og L\u00f8kken.
22\/9 1974 1 d\u00f8d N\u00f8rlev Strand.
31\/3 1981 1 d\u00f8d Hou.
Medio juni 1983 1 d\u00f8d Skagen Nordstrand.
15\/1 1984 2 d\u00f8de ved Blokhus.
2\/2 1984 1 d\u00f8d Stensn\u00e6s.
4\/4 1984 1 d\u00f8d Egense.
7\/7 1984 1 d\u00f8d Hirsholmene.
Maj 1985 observationer af flokke i Skagerrak.
8\/9 1985 1 d\u00f8d Blokhus.
Sommeren 1988 observationer af flokke i Skagerrak.
20\/8 1990 2 d\u00f8de Hirtshals.
Februar – marts 1987 gammelt kranium fundet mellem Tversted og Skiveren.
26\/2 1987 1 d\u00f8d Slettestrand.
Efter\u00e5ret 1987 5 flokke set fra skib i det vestlige Skagerrak.
22\/2 1988 1 d\u00f8d L\u00f8kken.
21\/2 1989 1 iagttaget i Jammerbugten.
29\/5 1991 5 set fra land ved Grenen.
2\/4 1996 1 d\u00f8d N\u00f8rre Lyngby.
3\/10 1996 1 d\u00f8d Skagen.
15\/11 1996 1 d\u00f8d Skagen.
29\/1 1997 1 d\u00f8d Skagen Nordstrand. 26\/5 2000 1 Blokhus.

Fra dette \u00e5rhundrede f\u00f8lgende fund:
25\/5 2000 1 d\u00f8d Blokhus.
23\/12 2000 1 d\u00f8d \u00d8ster Hurup.
22\/6 2002 1 d\u00f8d Saltum Strand.
21\/7 2003 1 nyf\u00f8dt d\u00f8d Tranum Strand.
9\/1 2005 1 frisk d\u00f8d Grenen.
9\/5 2005 mindst 5 fouragerende ud for Hirtshals Havn
28\/5 2005 1 d\u00f8d L\u00f8nstrup.
24\/9 2005 1 levende N\u00f8rre Uttrup, fundet d\u00f8d dagen efter.
28\/5 2006 7 set fra land Grenen.
27\/8 2006 1 set fra land Grenen.
14\/2 2007 11 set fra land Hirtshals.
28\/2 2007 2 set fra land Grenen.
28\/4 2007 2 set fra land Grenen.
4\/5 2007 10 set fra land Grenen.
24\/5 2007 2 set fra land Grenen.
8\/6 1 2007 kadaver Kirkefloden, L\u00e6s\u00f8.
29\/4 2008 5 set fra land Grenen
1\/8 2011 skelet L\u00f8nstrup.
Ultimo september 2011 1 d\u00f8d Hirtshals.
7\/5 2013 ca. 30 set fra b\u00e5d 12-13 s\u00f8mil \u00f8st for Skagen.
Efter\u00e5r 2013 3 kadavere strandet i Jammerbugten.
1\/5 og 2\/5 2015 4-5 set fra land Grenen.
19\/10 2015 6-7 set fra land Bulbjerg.
16\/1 2017 1 d\u00f8d Strandby.
27\/11 2017 1 d\u00f8d Nordstrand, Skagen.
20\/1 2019 8 set fra land Grenen.<\/p>\n\n\n\n

Fund fra 2020 og frem er ikke medtaget.

HVIDSK\u00c6VING<\/strong> (Lagenarhynchus acutus)<\/em>
Fem fund, hvoraf de tre f\u00f8rste drejer sig om dyr fanget ved fiskeri. Det er s\u00e5ledes ikke givet, at de er fanget dansk farvand. I mods\u00e6tning til tendensen for observationer af hvidn\u00e6se, \u00f8resvin og almindelig delfin, synes der for hvidsk\u00e6ving ikke at v\u00e6re tale om en \u00f8gning i observationer de senere \u00e5r.

25\/10 1960 landet i Hirtshals (utilsigtet bifangst).
Sept. 1962 1 Frederikshavn (utilsigtet bifangst).
11\/3 1965 1 landet i Hirtshals (utilsigtet bifangst).
Juli 1970 1 set Mariager Fjord.
Oktober 1987 en flok p\u00e5 7 set i vestlige Skagerrak.

\u00d8RESVIN<\/strong> (Tursiops truncatus)<\/em>
10 fund. Hvor arten ikke tidligere er iagttaget i Nordjylland, er det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt med s\u00e5 mange fund fra 2016 og frem. Nogle individer kan naturligvis v\u00e6re involveret i flere af nedenst\u00e5ende fund.

22\/12 2016 \u2013 14\/1 2017 1 set fra land Skagen Havn.
5\/8 2019 5 set fra land Uggerby Strand.
20\/8 2019 6 set fra land Grenen.
17\/10 2019 4 set fra land Grenen.
26-27\/10 2019 7 set fra land Grenen og S\u00f8nderstrand, Skagen.
12\/1 2020 5 set fra land Skagen.
31\/7 2020 5 set fra b\u00e5d i Limfjorden ud for N\u00f8rk\u00e6r, Storvorde mellem Aalborg og Hals.
6\/8 2020 5 set fra land syd for S\u00e6by.
6\/8 2020 2 set fra land Skiveren.
1\/11 2020 1 set fra land Bratten Strand nord for Frederikshavn.
27\/11 2020 2 set fra land Det Gr\u00e5 Fyr, Skagen.<\/p>\n\n\n\n

Et tidligere publiceret fund fra 4\/4 1984 1 d\u00f8d Hals viste sig senere at v\u00e6re en Hvidn\u00e6se.
Udover de nordjyske fund er der er del fund af observerede individer her i landet fra de senere \u00e5r, dels fra vestlige Limfjord, dels fra de indre danske farvande.

DELFIN<\/strong> (Delphinus delphis)<\/em>
Cirka 11 fund, hvoraf de seneste kan omhandle gengangere.

Maj-juni 1939 2 fanget Mariager Fjord.
8\/7 1947 1 fanget Mariager Fjord.
5\/10 2010 1 d\u00f8d Grenen.
17\/10-2017 1 d\u00f8d kysten mellem Hou og Hals (18\/10-2017 1 d\u00f8d Nordmandshage, Hals, m\u00e5 v\u00e6re samme individ)
15\/8 2018 1 set og fotograferet Grenen.
6\/10 2018 1 set Hirtshals Fyr.
11\/11 2018 og i flere perioder frem til 31\/12 2018 1 set i Limfjorden, is\u00e6r mellem N\u00f8rresundby og Aalborg.
9\/12 2018 1 set Grenen.
15\/12 2018 \u2013 20\/1 2019 1 set mange gange i Skagen Havn.
18\/4 2020 \u2013 27\/8 2020 1 set mange gange i flere perioder i Limfjorden ved Aalborg m.m.
26\/11 2020 1 fundet d\u00f8d Aalb\u00e6k. En yngre hun.
Flere af fundene 2018 – 2020 kan m\u00e5ske v\u00e6re gengangere.
24\/2 2023: 1 fundet d\u00f8d L\u00f8nstrup. Tilsyneladende yngre individ.

STRIBET DELFIN<\/strong> (Stenella coeruleoalba)<\/em>
2 fund:
17\/1 1998 1 strandet mellem Blokhus og R\u00f8dhus. Det var f\u00f8rste danske fund.
28-29\/9 2020 1 Skagen Havn.
Der er yderligere 2 fund i Danmark fra nyere tid.

LANGLUFFET GRINDEHVAL<\/strong> (Globicephala melas)<\/em>
14 fund:
1966 flok iagttaget i Skagerrak.
Iagttagelser fra str\u00e6kningen Rubjerg Knude – Hirtshals:31\/7 1977 2, 20\/8 1977 2, 7\/3 1978 1, 26\/6 1978 2, 21\/7 1978 2, 6\/9 1979 1.
21\/2 1989 iagttaget i Jammerbugten.
25\/3 1993 3 iagttaget mellem Hirtshals og Kristiansand.
9\/9 1996 flok p\u00e5 14 iagttaget i Skagerrak. Desv\u00e6rre druknede de 7 i et trawl.
7\/11 1999 1 Kandestederne. 6\/8 2006 5 flokke p\u00e5 hver 4-5 dyr 36 s\u00f8mil nord for Skagen.
26\/7 2006 ca. 20 set fra b\u00e5d nordvest for Skagen.
14\/12 2018 druknede et eksemplar i bundgarn i Skagen.
17\/10 2019 blev et eksemplar fundet drivende ud for Hirtshals, og dyret strandede n\u00e6ste dag frisk d\u00f8d ved Kjul Strand.
9\/8 2020 2 set fra land L\u00f8nstrup.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Langluffet grindehval, Kjul Strand, 18\/10-2020. Foto: Kurt Prentow.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

RISSOS DELFIN<\/strong> (Grampus griseus)<\/em>
1 fund: 15\/11 1938 1 strandet Nibe. Kun \u00e9t yderligere fund fra Danmark (september 1938, Saksk\u00f8bing).

MARSVIN<\/strong> (Phocoena phocoena)<\/em>
Ret almindelig i Kattegat og Skagerrak. Sj\u00e6lden i Limfjorden, men ses dog flere gange \u00e5rligt.<\/p>\n\n\n\n

Observationer fra f\u00e6rgen L\u00e6s\u00f8 – Frederikshavn i\nperioden juni 1983 – maj 1984 viste marsvin hele \u00e5ret, men stigninger i antal\nobservationer i april og juli. Det er sandsynligt, at marsvinene f\u00f8der unger i\nKattegat i sommerperioden. Unger er observeret. Observationer tyder p\u00e5, at der\nsker en vis vandring ind i Kattegat i sommerhalv\u00e5ret og ud i Skagerrak i\nvinterhalv\u00e5ret.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Marsvin, Hirtshals. Foto: Kurt Prentow.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n

Marsvinet har haft tilbagegang i dette \u00e5rhundrede, og\ndet skyldes nok is\u00e6r tre faktorer: Bifangst i garn og til dels trawl,\nmilj\u00f8forringelser samt nedgang i f\u00f8dem\u00e6ngder p.g.a. kommercielt fiskeri.\nDesuden kan st\u00f8j fra skibe samt andre forstyrrelser betyde \u00f8get stressp\u00e5virkning\nmed deraf f\u00f8lgende mindre yngledygtighed og st\u00f8rre modtagelighed for sygdomme\nog parasitter. Flere gange er andre delfinarter set dr\u00e6be marsvin, s\u00e5 en \u00f8get\ntilstedev\u00e6relse af delfiner, som det er set i 2000-tallet, kan m\u00e5ske ogs\u00e5 have\nen negativ indvirkning p\u00e5 marsvinebestanden?<\/p>\n\n\n\n

Da stort set ingen af truslerne mod marsvinet synes at mindskes, vil arten formodentlig fortsat g\u00e5 tilbage i antal. Der g\u00f8res dog visse tiltag for at formindske bifangst ved fiskeri.

SP\u00c6KHUGGER<\/strong> (Orcinus orca)<\/em>
Ret sj\u00e6lden i Skagerrak. Meget sj\u00e6lden i indre farvande.<\/p>\n\n\n\n

Fra forrige \u00e5rhundrede fund fra L\u00e6s\u00f8, Hirsholmene,\nFrederikshavn, Mariager Fjord og Nibe.<\/p>\n\n\n\n

Fra 1900-tallet 8 fund:
5\/2 1937 1 eksemplar strandet ved Skagen Nordstrand.
29\/4 1940 1d\u00f8d Lild Strand.
18\/3 1954 blev et eksemplar fanget i Kattegat og landet i Skagen.
Januar 1966 1 strandet Saltum.
11\/6 1974 1 han d\u00f8d Slettestrand.
2\/6 1980 1 sv\u00e6kket fanget Uggerby Strand, fragtet til Aalborg Zoo, hvor den senere d\u00f8r.
21\/3 1983 7 Skagen (observeret fra kysten).
1987 1iagttaget i Skagerrak.
Juni 1990 1 iagttaget i Skagen Havn. Sandsynligvis samme dyr vakte stor opsigt, da den senere dukkede op i Randers Fjord og holdt til der i flere m\u00e5neder, hvorefter den d\u00f8de.
9\/6 1999 flok p\u00e5 ca. 40 set fra b\u00e5d 50 s\u00f8mil NV for Skagen.<\/p>\n\n\n\n

Fra dette \u00e5rhundrede f\u00f8lgende fund:
29\/3 2005 4 set fra land Grenen.
17\/6 2005 4-6 set fra b\u00e5d 25 s\u00f8mil NV for Skagen.
10\/2 2007 1 iagttaget Hals, strander 11\/2 2007 Sulb\u00e6k, d\u00f8d dagen efter.
13\/7 2007 1 strandet Frederikshavn.
6\/5 2009 1 \u00e5dsel N\u00f8rlev Strand.
26\/10 2010 4 set fra land Grenen.
25\/11 2011 2 set fra land Grenen.
15\/5 2012 5 set fra land Grenen.
31\/10 2015 2 dyr, 1 han og et mindre dyr, set fra land Grenen.
1\/11 2015 5 set fra land Grenen.<\/p>\n\n\n\n

Efter 2015 en del observationer fra is\u00e6r Grenen, ofte af flokke p\u00e5 4-5, opdaget af fuglekiggere. Fund fra 2015 og frem er ikke medtaget i denne oversigt.

HALVSP\u00c6KHUGGER<\/strong> (Pseudorca crassidens)<\/em>
1 fund: 30\/1 1935 mellem Nr. Lyngby og L\u00f8kken. Det er eneste danske fund efter 1862, hvor der gjordes 4 fund i de indre farvande.

HVIDHVAL<\/strong> (Delphinapterus leucas)<\/em>
2-3 fund:
1-3 dyr iagttaget flere gange i Skagerrak i maj-juni 1964.
1-2 eksemplarer vakte en del opsigt i Limfjorden i perioden maj – september 1983 og igen fra juli 1984 til januar 1985. Blev blandt andet iagttaget ved Hals, Hjarb\u00e6k Fjord og Egholm.
<\/p>\n\n\n\n

N\u00c6BHVAL <\/strong>(Mesoplodon bidens) <\/em>
2 fund:
22\/2 2018 1 strandet ved L\u00e6s\u00f8. Blev hjulpet ud p\u00e5 dybere vand.
30\/7 2022 1 strandet Voers\u00e5.
Der er yderligere knap en halv snes fund fra Danmark.<\/p>\n\n\n\n


D\u00d8GLING<\/strong> (Hyperoodon ampullatus)<\/em>
2 fund: 16\/10 1951 1 Tversted Strand. 8\/11 1958 1 Kollerup Strand. Kun f\u00e5 yderligere fund fra Danmark.
<\/p>\n\n\n\n

KASKELOT<\/strong>\u00a0(Physeter macrocephalus)<\/em> 7 fund:
10\/3 1941 Hirtshals, solgt til farvefabrik.
27\/2 1944 1 Skagen.
12\/9 1974 1 Skagen.
20\/2 1979 1 Tversted.
30\/11 1988 1 S\u00e6by.
25\/1 1996 1 ved Sandmilen, Skagen.
Den 9\/2 1996 strandede et individ p\u00e5 Grenen, men drev v\u00e6k igen. Sandsynligvis samme individ strandede senere p\u00e5 Djursland.
31\/1 1 strandet ved Aalb\u00e6k.

V\u00c5GEHVAL<\/strong>\u00a0(Balaenoptera acutorostrata)<\/em>
Den almindeligst forekommende bardehval i Nords\u00f8en og Skagerrak.
18\/9 1895 1 Gl. Skagen.
8\/11 1944 1 Deget.
10\/9 1952 1 \u00d8ster Hurup.
30\/7 1954 1 indbragt til Skagen.
9\/6 1960 1 indbragt til Frederikshavn.
Vinter 1973 1 L\u00e6s\u00f8.
21\/10 1980 1 Gr\u00f8nh\u00f8j.
8\/8 1982 1 \u00c5lb\u00e6k Bugt.
5\/11 1996 1 K\u00e6rsg\u00e5rd Strand.
20\/5 1997 1 Kandestederne.
6\/8 1998 1 Skagen.
24\/8 1998 1 Gl. Skagen.
6\/5 1999 1 Fjerritslev Strand.
4\/12 1999 1 L\u00f8nstrup. <\/p>\n\n\n\n

Fra dette \u00e5rhundrede f\u00f8lgende fund:
8\/8 2001 1 Kandestederne.
13\/8 2001 1 L\u00f8kken.
10\/6 2003 1 Skagen.
3\/7 2013 1 Tornby Strand.
1\/1 2005 barde fundet p\u00e5 Grenen.
24\/9 2005 1 d\u00f8d Skagen Nordstrand.
27\/5 og 28\/5 2006 1 set fra land Grenen.
20\/7 2006 2 20 s\u00f8mil nord for Skagen.
17\/8 2009 1 f\u00f8lger b\u00e5d mellem Sverige og Skagen.

FINHVAL<\/strong> (Balaenoptera physalus)<\/em>
3 fund, alle strandede individer.
1930\u2019erne 1 mellem L\u00f8kken og L\u00f8nstrup.
2\/7 1947 1 Skagen.
23\/2 2016 1 Blokhus. Skelettet befinder sig p\u00e5 Nords\u00f8en Oceanarium.

SEJHVAL<\/strong> (Balaenoptera borealis)<\/em>
1 fund af et levende individ, som den 27\/11 2018 dukkede op i Hobro Havn, hvor den blev fundet d\u00f8d den 7\/12. Det er blot 3. fund i Danmark.

BL\u00c5HVAL<\/strong> (Balaenoptera musculus)<\/em>
1 fund: En kilde angiver et fund fra 6\/11 1936 Spirbakken, Skagen. En anden kilde angiver, at en bl\u00e5hval i juni 1936 blev fundet drivende mellem Skagen og den svenske kyst. Det kan v\u00e6re samme individ. Der foreligger kun 2 yderligere danske fund.

PUKKELHVAL<\/strong> (Megaptera novaeangliae)<\/em>
Fire fund i Nordjylland. Et eksemplar, som strandede ved L\u00f8nstrup 2\/9 1905, var det f\u00f8rste danske fund. (Dog n\u00e6vner www.hvaler.dk et fund fra Bornholm i 1806 uden kilde). N\u00e6ste danske fund finder f\u00f8rst sted i 1995, hvor et individ dukker op i \u00c5rhus Havn. I december 2002 dukkede et eksemplar op i Frederikshavn Havn som det tredje danske og andet nordjyske fund. Den 18\/10 2019 findes en pukkelhval druknet i et bundgarn i Skagen. Det var fjerde danske og tredje nordjyske fund. Dette individ blev efterf\u00f8lgende parteret p\u00e5 Nords\u00f8en Oceanarium. Fjerde nordjyske eksemplar blev 17\/4 og 2\/5 2021 set og videofilmet (2\/5) af fuglekiggere fra Skagen Nordstrand. <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/a>
Pukkelhval dissekeres p\u00e5 Nords\u00f8en Oceanarium, 2019. Foto: Kurt Prentow.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n


<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

af Kurt Prentow PadderKrybdyrPattedyr– Insekt\u00e6dere– Flagermus– Harer og kaniner– Gnavere– Rovdyr– S\u00e6ler– Parrett\u00e5ede hovdyr– Hvaler Man har ikke s\u00e6rlig stort konkret kendskab til, hvorn\u00e5r de forskellige paddearter er indvandret til Danmark. Det skyldes, at der ikke er fundet mange knogler … Continue reading →<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":83,"menu_order":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"_monsterinsights_skip_tracking":false},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2614"}],"collection":[{"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=2614"}],"version-history":[{"count":98,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2614\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3111,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/2614\/revisions\/3111"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/83"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/tornbynatur.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=2614"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}