Dyr i Nordjylland – generel del

af Kurt Prentow

Indledning

Dyrenes indvandring
– Istiden
– Steppe
– Parktundra
– Skov
– Kulturlandskabet
Dyrefaunaen på øerne
– Læsø
– Småøer og holme
Tilførte dyrearter
– Udsatte arter
– Indslæbte arter
– Undslupne arter
Dyrene og menneskene

Litteratur



Indledning

Nordjylland defineres i denne oversigt som det område, der i årene 1970 – 2006 omfattede Nordjyllands Amt. Det drejer sig om Vendsyssel, Læsø og de øvrige Kattegat-øer, en del af Hanherred samt Himmerland, Livø og Egholm. Sagt på en anden måde indbefatter området det nuværende Region Nordjylland med undtagelse af Thisted og Morsø kommuner – med en “grænseregulering” ved Mariager Fjord.

Udgangspunktet har været den tidligere oversigt ”Pattedyr i Nordjylland”, som blev udgivet i 1992 med støtte fra Nordjyllands Amt. I nærværende udgave er tilføjet oplysninger om padders og krybdyrs forekomst i området. Oplysningerne om de enkelte arters forekomst er så vidt muligt opdateret til 2020.

De anvendte litteratur- og andre informationskilder fremgår af litteraturlisten nederst i denne del.

Tak til alle, som ad forskellige kanaler har bidraget til oversigten. Stor tak til fotograferne, som har leveret billeder til oversigten.


Spættet sæl, Kjul Strand. Foto: Kurt Prentow

Dyrenes indvandring

Alle de dyrearter, der lever i Nordjylland i dag, er indvandret efter sidste istid. Mange af arterne har også levet her under varmere tider før istiden, men da isen rykkede frem fra nord, måtte art efter art opgive at leve på vore breddegrader. Heldigvis kunne de overleve længere mod syd, således at de igen kunne indvandre til nordligere egne, herunder Nordjylland, da isen trak sig tilbage igen.


Istiden

Under sidste istid var det meste af Danmark isdækket i 100.000 år. En del af tiden stod isranden ned gennem Jylland. Isen og de lave temperaturer betød, at der kun var et sparsomt dyreliv under istiden, men dyr var der dog, ligesom der lever dyr i Grønland og andre polare egne i dag.

På Vendsyssel Historiske Museum befinder sig en tand af en mammut, fundet i Lundebjerg grusgrav ved Dronninglund i 1929. Tanden er ca. 32.000 år gammel, og dette og en del andre fund af mammut-dele, især i Vendsyssel, indikerer, at mammutten kan have levet her under istiden i isfri dele af landet.

Ved Asdal sydøst for Hirtshals fandtes i 1929 en underkæbe af en isbjørn. Underkæben blev senere dateret til at være 11.000 år gammel og menes at stamme fra et dyr, som har levet på stedet, altså i Vendsyssel, og ikke ført hertil.

På landområderne ved iskanten levede foruden mammut sandsynligvis uldhåret næsehorn, moskusokse, rensdyr, saigaantilope, steppebison og kæmpehjort.

I det isfyldte farvand levede mange forskellige hval- og sælarter. Knoglefund fra Vendsyssels Yoldia-kyster (afsmeltningstiden efter istiden, hvor isranden stod øst og nord for Danmark) viser, at i hvert fald følgende arter levede her på den tid: Ringsæl, hvidhval, spækhugger, finhval, blåhval og grønlandshval.


Steppe

For omkring 13.000 år siden trak isen sig langsomt tilbage fra Danmark. Man må forestille sig, at grus- og sandflader lå tilbage efter isen. Langsomt spredtes frø fra sydligere egne, og hede- eller steppevegetation opstod. Efterhånden som plantedækket kunne give fødemuligheder herfor, indvandrede dyrearterne sydfra.

Denne steppe har især huset flokke af rensdyr, og de har været efterstræbt af ulve og jærve. Hertil kom steppeegern, desman, snehare, lemming og markrotte. Måske også allerede nu birkemus. Ved Nr. Lyngby er bl.a. fundet knogler af steppeegern og desman.


Parktundra

Steppen blev efterhånden mere og mere træbevokset. Det gav plads for indvandring af elg, kæmpehjort, bæver, sisel, markmus, rødmus og bjørn. Der foreligger fund af knogler af bl.a. bjørn, snehare og markmus fra Nr. Lyngby, hvor der også er fundet pilegrene med gnavespor fra bæver.

Senere, da skoven har fået mere magt, kommer dyr som bison, vildhest og urokse. Der er fund af knogler af bison fra Vendsyssel, og ved Fjerritslev er fundet knogler af en vildhest.


Skov

For omkring 10.000 år siden var steppen efterhånden helt dækket af skov, samtidig med at gennemsnits-temperaturen efterhånden var ret høj – faktisk var den i et tidsrum højere end i dag.

Nogle arter måtte fortrække: Kæmpehjort, rensdyr, jærv, lemming, sisel, desman og måske snehare. Samtidig indvandrede krondyr, bæver og vildsvin.

Kronhjorte. Foto: Henrik Pedersen.

Sandsynligvis var det også på denne tid, at der skete indvandring af arter som rådyr, ræv, odder, grævling, hermelin, brud, skovmår, los, vildkat, pindsvin, de tre spidsmusearter, mosegris, skovmus og halsbåndmus. Det var nok også i denne periode, at de første krybdyr og padder indvandrede, for eksempel hugorm, skovfirben og måske frøer og salamandre.

For ca. 9.000 år siden indledtes den såkaldte “fastlandstid”, hvor landet, efter at isens tryk var væk, havde hævet sig, og hele Nordjylland var ét sammenhængende landområde, der endog strakte sig et godt stykke ud i de nuværende havområder.

For 7-8.000 år siden var isen på den nordlige halvkugle smeltet, og havene var derved steget så meget, at store dele af Vendsyssel, en del af Himmerland og hele Læsø (men ikke Livø) var dækket af hav – det såkaldte stenalderhav eller litorinahav. Efterhånden skete dog en landhævning – som i øvrigt stadig pågår i Nordjylland – så Læsø dukkede op af Kattegat, og Vendsyssel blev sammenhængende land.

På et tidspunkt begyndte temperaturen at falde en smule, og det var måske hel eller delvis årsag til, at sydlige arter som vildkat og vildsvin forsvandt igen.


Kulturlandskabet

Hare. Foto: Henrik Pedersen

De første mennesker indvandrede formodentlig til Nordjylland ret snart efter at isen havde trukket sig tilbage. I de første årtusinder var det især jægere, og mange steder i Nordjylland er der fundet spor efter disse jægere, som nok ikke var fastboende, men fulgte rensdyrflokkene på deres vandringer nordpå i sommerhalvåret.

For omkring 6.000 år siden fik bondekulturen gradvis overtaget over jægerkulturen, og dermed begyndte menneskene for alvor at præge landskabet. Der blev brændt skov af for at give plads til agerbruget, og husdyr som kvæg og svin græssede i skovene. Landskabet blev derfor gradvist mere og mere åbent, og pattedyrene måtte tilpasse sig dette landskab og samlivet med menneskene eller forsvinde.

De store pattedyr som elg, bjørn, los og bæver forsvandt efterhånden fra landsdelen (og fra Danmark i øvrigt), vel nok både på grund af de landskabelige ændringer og på grund af direkte efterstræbelse. Til gengæld indslæbte menneskene arter som husmus og sort rotte.

En foreløbig kulmination for skovrydningen nåedes i 1800-tallet, da skovene var nået ned på at udgøre 3% af landets areal. Da havde dyr som krondyr, skovmår og andre skovtilknyttede arter fået deres leveområde indskrænket til enkelte fristeder i landsdelen, blandt andet Rold Skov. Siden da er der heldigvis plantet en del skov i Nordjylland.

Følgende større pattedyrarter har indvandret til landet og er forsvundet igen i perioden fra sidste istid og indtil historisk tid: Bæver, bjørn, jærv, vildkat, los, kæmpehjort, elg, rensdyr, bison, urokse og vildhest.

I historisk tid er yderligere følgende dyr uddøde i Nordjylland: Ulv, vildsvin, birkemus, sort rotte, glatsnog og måske sumpskildpadde.

Følgende større dyr har – trods forfølgelse og menneskets omformning af landskabet – levet i Nordjylland i ca. 9000 år: Ræv, skovmår, ilder, grævling, odder, rådyr og krondyr.


Dyrefaunaen på øerne

Vendsyssel udgør sammen med Thy og Hanherred en stor ø, men afstanden over Limfjorden til det jyske fastland er flere steder ret lille, og det har betydet, at dyrefaunaen i egnene nord for Limfjorden ikke i større omfang afviger fra faunaen syd for. De fleste dyr har enten kunnet svømme over eller gå over isen. For de fleste arter, som har indvandret fra syd over land, har Limfjorden nok nærmest virket som en forsinkelse for indvandringen, og ikke som en varig hindring.

Især for en afsides beliggende ø som Læsø er forholdene anderledes. Faunaen på en ø er generelt fattigere på arter end et tilsvarende område på fastlandet. Dette forhold kaldes ø-effekten. Det skyldes især, at arterne har sværere ved at indvandre til en ø, og hvis en art uddør på en ø – f.eks. i en streng vinter – så kan der ikke uden videre ske genindvandring.


Læsø

Den næststørste ø i Nordjylland er Læsø. Læsø var helt dækket af stenalderhavet og har ikke været landfast siden. Derfor består dyrefaunaen på Læsø af ret få arter, selv om livsbetingelserne skulle være til stede for langt flere arter. Eksempelvis mangler alle arterne indenfor mårfamilien.

Krondyr, hare og ræv har sandsynligvis levet på Læsø i flere tusinde år, og man må formode, at de i sin tid er indvandret over isen i isvintre, hvor Kattegat har været isdækket. Siden er krondyret og i perioder også ræven og haren forsvundet fra øen igen.

Måske bortset fra krondyr er det sandsynligvis ikke muligt for noget landpattedyr at svømme den lange afstand fra Vendsyssels eller Sveriges kyst til Læsø. Flagermus kan naturligvis flyve dertil, men for dem har der i perioder næppe været varige livsmuligheder på øen. Dette er muligvis i gang med at ændre sig i disse år, hvor vegetationen på øen efterhånden er vokset til.

Kun én paddeart lever på Læsø, nemlig spidssnudet frø. Den kan være indvandret ved at fugle ufrivilligt har fungeret som transportmiddel for frøæg, eller den kan være indslæbt af mennesker.

To krybdyrarter lever på Læsø, nemlig skovfirben og hugorm. Man kan kun gætte på, hvordan skovfirben er kommet til øen, men måske er det sket med fugle eller mennesker som nævnt ovenfor for spidssnudet frø. Hvad hugorm angår, er den højst sandsynligt kommet til øen som medfølgende gæst ved tørvetransporter.

Til de naturlige eller tilfældige indvandringsmåder kommer en til, nemlig bevidst udsætning. Det vides med sikkerhed, at pindsvin, hare og rådyr med vilje er udsat på øen.


Småøer og holme

Næst efter Læsø er de største øer i Nordjylland Livø og Egholm. Fra Livø er der ca. 4 km til fastlandet, og det må formodes, at denne afstand kan overvindes af de fleste bare lidt større dyr, når Limfjorden er isbelagt. For eksempel er mår indvandret til Livø på denne måde i 1980’erne.

Fra Egholm til henholdsvis Vendsyssel og Himmerland er der under 1 km, og hertil kommer, at øen er næsten landfast med Vendsyssel ved lavvande. Derfor findes sandsynligvis alle de pattedyrarter på Egholm, som der findes egnede biotoper af en passende størrelse til. Blandt andet findes muldvarp, husmår og lækat.

På Hirsholmene og Nordre Rønner i Kattegat findes sandsynligvis ikke andre pattedyr end de kaniner, som for mange år siden blev udsat på Græsholm i Hirsholmene. Det må dog formodes, at der tidligere har levet husmus på øen Hirsholm, som har været tæt befolket i tidligere tider. Det vides, at der har været rotter på Hirsholmene, idet de fik riderne til at opgive deres koloni her midt i 1950’erne.

I Limfjorden findes en række lave holme. For disse gælder, at de ligger ret tæt på fastlandet. Holmene må derfor formodes – ligesom Egholm – at huse de pattedyrarter, som kan finde egnede levesteder, dog med ø-effekten som begrænsende faktor. Da holmene er ret sparsomt bevoksede, drejer det sig sandsynligvis kun om enkelte smågnavere, især mosegris, og måske spidsmus. Hertil kommer ræv og måske mår og lækat, som under isvintre inspicerer holmene for spiseligt.


Tilførte dyrearter

Dådhjort. Foto: Henrik Pedersen

Foruden de dyrearter, som efter istiden af sig selv har fundet vej til Nordjylland og enten har fundet livsbetingelserne så tillokkende, at de har slået sig ned, eller blot har gæstet landsdelen, så er andre dyrearter tilført landsdelen ved menneskenes hjælp.

Man kan her skelne mellem, om dyrene er udsat med vilje (fx dådyr), om de er indslæbte – især ved hjælp af skibe og andre transportmidler (fx husmus og rotte), eller om de er undslupne fra fangenskab (fx mink).

Det har især tidligere været på mode at udsætte fremmede dyrearter, især med det formål at drive jagt på dem. I vore dage er det her i landet ikke tilladt at udsætte dyrearter på steder, hvor de ikke lever i forvejen. Det gælder både for fremmede dyrearter, der ønskes udsat i Danmark, og for dyrearter, der ønskes tilført en egn, hvor de ikke naturligt forekommer.

Dyrearter, som ikke naturligt forekommer i Nordjylland, bør ikke indføres her, hvad enten det sker ved indslæbning eller udsætning, eller ved at de undslipper fra fangenskab. Det er faunaforfalskning. Specielle forhold gør sig dog gældende for arter, som tidligere har forekommet naturligt, men som er udryddet af menneskene. Det kan fx være bæver, elg m.v.

Taler man om nye arter, eksempelvis mink, mårhund eller vaskebjørn, så har disse dyr ikke en naturlig plads i de lokale økosystemer, og de tilførte arter kan dermed betyde alvorlig konkurrence og skade for de lokale, oprindelige arter. I tilfældene mink, mårhund og vaskebjørn kan det være arter som ilder og odder det går ud over. Hertil kommer, at det kan gå ud over lokale byttedyr, som er udsat for en ekstra forfølgelse fra disse invasive arter i forhold til den forfølgelse, de i forvejen er udsat for at lokale prædatorer.

Hvad angår tilførsel af individer fra andre bestande til eksisterende, lokale bestande, så kan dette have uoverskuelige konsekvenser. Ingen kan forudse, hvad nye genetiske kombinationer kan betyde i retning af modstandsdygtighed mod sygdomme og parasitter, klimaforhold m.m. Hertil kommer det rent natur-etiske aspekt, om mennesket har ret til at gribe ind og tilføre nye gener til en dyrebestand, der måske her levet her i 10.000 år.


Udsatte arter

Fire pattedyrarters tilstedeværelse i den fri natur i Nordjylland skyldes udelukkende udsætning. Det drejer sig om kanin, dådyr, sika og bæver. Hertil kommer elg, europæisk bison og konikhest, som omkring 2015 er udsat i Lille Vildmose. Indtil videre holdes disse dyr dog i en indhegning, og derfor ikke medtaget i artsoversigten. For bæver og elg kan man tale om genudsætning, de de har levet her tidligere.

Langt fra alle udsætningsforsøg er lykkedes. Engang i begyndelsen af dette århundrede blev klokkefrøer udsat i Sct. Knuds Kilde i Hjørring samt et sted i Aalborg, øjensynligt med det formål at skabe en lokal bestand. Frøerne forsvandt dog hurtigt igen. Klokkefrøen lever i dag kun på få lokaliteter i Danmarks sydøstlige egne. Grøn frø menes også udsat i en dam i Tornby Klitplantage.

Det sker også, at folk sætter kæledyr ud, som de af en eller anden grund er blevet trætte af. Således er skildpaddearten rødøret terrapin i 1995 set i Tversted-søerne, og tillige er den adskillige gange fundet i Sct. Knuds kilde i Hjørring.

Også en pattedyrart er forgæves forsøgt udsat i Nordjylland, nemlig fjeldræv. 7 dyr blev udsat på Livø i 1876, øjensynligt i et forsøg på at skabe en lokal bestand. Dyrene forsvandt dog lidt efter lidt, og en fjeldræv, som blev skudt ved Thisted i 1879, var muligvis flygtet fra Livø over isen.

Til de mere specielle eksempler hører bison. En tyr af europæisk bison blev udsat i det store indhegnede dyrereservat Tofte Skov i Østhimmerland omkring 1925. Den var dog for vanskelig at holde indenfor hegnet og blev derfor foræret til Aalborg Zoo.

En del arter er i tidens løb udsat for at “forbedre” eller forøge eksisterende bestande. Her kan nævnes hare, rådyr og krondyr. Andre arter, som i forvejen levede i Nordjylland, er udsat på øer, hvor de ikke fandtes, nemlig pindsvin og rådyr på Læsø, og lækat og rådyr på Livø.

I et indhegnet område ved kysten ud for Lille Vildmose blev i 2003 udsat 3 Konik-heste og 9 Hech-kvæg med det formål, at deres græsning vil holde uønsket vegetation nede. Konik-hesteracen er noget af det nærmeste man kommer vildheste, og Hech-kvæg er på samme måde tilstræbt at ligne urokser. Det vides ikke, om disse dyr på et tidspunkt bliver lukket ud i åbne områder.

I 1999 blev 18 bævere sat ud i Klosterheden i Vestjylland i 1999. Siden har de ynglet og bredt sig til blandt andet Vesthimmerland, og i 2015 blev to dyr konstateret ved Fjerritslev, idet de åbenbart er svømmet over Limfjorden.

Elgko med kalv, Lille Vildmose. Foto: Jonna Andreassen.

I 2015 blev fem kalve fra to forskellige svenske elgparker i Sverige sat ud et sted i en indhegning i Lille Vildmose. Her skal de indgå i områdets naturpleje og spise løs af træer og buske, og på den måde skabe mere variation i landskabet. Elgene blev i 2016 sat ud i en meget stor indhegning i mosen.


Indslæbte arter

Med indslæbte arter menes de, der er kommet til landsdelen som blinde passagerer med skibe, tog eller andre transportmidler, altså indirekte med menneskets hjælp.

De ældste eksempler er nok husmus og den sorte rotte, som begge allerede engang i middelalderen blev indslæbt blandt menneskenes husgeråd eller proviant. Senere blev den brune rotte indslæbt, i første omgang nok især med skibe. Endelig blev i nyere tid dværgmus indslæbt til landsdelen, velsagtens i korn og/eller andre foderstoffer. Man kan også spørge sig selv, hvordan skovmus og skovfirbenet nogensinde er kommet til Læsø, om ikke det var ved menneskets hjælp? Hugormen blev i 40’erne indslæbt til Læsø, sandsynligvis med tørv.


Undslupne arter

De fleste husdyr- og kæledyrsarter kan af og til træffes i naturen som undslupne, men de fleste bliver hurtigt fanget eller går til grunde. Nogle arter har dog formået at klare sig godt i naturen i lange perioder, som mink, dådyr, sika, vildsvin og kanin (se artsoversigten). Andre arter har klaret sig i kortere eller længere tid efter at være undsluppet fangenskab; det gælder fx muflon, som har levet kortvarigt i det fri ved Sebbersund og i Rold Skov. Hertil kommer en art som huskat, der ofte forekommer i halvvild tilstand i naturen. For andre undslupne arter gælder, at de i forvejen findes vildtlevende ilandsdelen, og de undslupne dyr blander sig da sandsynligvis med de vildtlevende, hvor de kan klare sig; det gælder f.eks. krondyr og hare.

Som mere kuriøse end faunistisk interessante forekomster skal her nævnes fire kattearter, som i det mindste har skabt stort røre i befolkningen.

Leopard: I begyndelsen af 1600-tallet medbragte en ungarsk officer to jagtleoparder til Vendsyssel under kejserkrigen. Manden døde i Sæby, og de to leoparder slap løs. Dyrene spredte skræk i befolkningen, og Chr. IV satte en dusør på dem. Efter et års tid fandtes hunnen ihjelfrosset ved Hammelmose i Store Vildmoses vestlige del, og først efter yderligere 1 ½ år blev hannen skudt i Dronninglund Storskov. I øvrigt blev leoparderne i gamle kilder kaldt tigre.

Los: Der har i flere omgange gået rygter om løsgående losser. Eksistensen af en los, som angiveligt skulle husere ved Boller og omegn sydvest for Tårs først i halvfjerdserne, blevet aldrig bekræftet. De mest vedholdende los-rygter i landet i nyere tid gik på en los i Tved Plantage og andetsteds i Thy i årene 1967-70. Helt sikre beviser fandtes ikke.

Sort panter: En sådan undslap i maj 1971 fra Aalborg Zoo og spredte skræk og rædsel i nogle dage, indtil den blev fundet og skudt i en trappeopgang. I mellemtiden gik rygterne om sete pantere overalt i omegnen, idet alt fra sorte hunde til blafrende plasticfolie blev bestemt til panter.

Puma: I årene 1970-75 gik vedholdende rygter om, at en puma huserede i Jylland, bl.a. skulle den være set i Rold Skov. Der forelå aldrig noget bevis.

Af de arter af kæledyr, der undslipper og lever udendørs et stykke tid, får slangerne som regel størst opmærksomhed. Især var det tilfældet i den varme august 1997, hvor nogle undslupne slanger kunne overleve udendørs i længere tid.

Undslupne dyrearter, der ikke har etableret egentligt bestande i det fri, er ikke omtalt i artsoversigten.


Dyrene og menneskene

Fra de første jægere indvandrede til Nordjylland efter istiden og op til i dag har mennesket påvirket dyrenes livsvilkår meget stærkt. Angsten for store rovdyrs eventuelle angreb på husdyr og mennesker, konkurrence om byttedyr og behovet for føde og klæder har bevirket direkte efterstræbelse.

Endnu mere afgørende for dyrenes livsvilkår har dog været, at mennesket har præget landskabet stærkt. Skove er afbrændt eller fældede, søer og moser er afvandede, vandløb er rettet ud, jorden er dyrket mere og mere intensivt, og landskabet er gennemskåret af veje og jernbaner.

For dyrene ville livsvilkårene have været meget anderledes, om ikke menneskene havde været her. Der havde sandsynligvis været dyr som ulv, elg, bjørn, los og bæver i de vidtstrakte løvskove, som ville have dækket landskabet. Dyr som grævling, ræv, egern, skovmår og flere andre ville have været talrige i forhold til i dag, mens arter som markmus, hare og muldvarp ville have været fåtallige. En række arter ville slet ikke leve i Nordjylland, hvis det ikke var for mennesket, nemlig de indslæbte, udsatte og undslupne arter, eksempelvis husmus, dådyr og mink.

I dag er en række dyrearter hårdt trængt af menneskets intensive udnyttelse af naturen, og de har fået væsentligt dårligere levevilkår i de sidste par århundreder. Deres leveområder er blevet indskrænkede og forringede, deres føde er blevet sværere at finde, de er mere udsat for forstyrrelser, de bliver dræbt i trafikken osv. Mange af de oprindeligt hjemmehørende dyrearter befinder sig derfor sandsynligvis på deres hidtil laveste bestandsniveau, og der er ydermere udsigt til, at mange arter vil gå endnu mere tilbage i antal.

Enkelte dyrearter har i vores tid været direkte truet af udryddelse fra landsdelen som følge af menneskets omformning af landskabet, nemlig odderen og sandsynligvis et par flagermusarter. Til gengæld har mennesket genindført arter, som tidligere er udryddet af mennesket, eksempelvis bæver og elg.


Litteratur

På listen er nævnt de titler, hvorfra oplysninger direkte er anvendt i forbindelse med oversigten. Nyere titler, som ikke bidrager med væsentligt nyt i forhold til ældre kilder, er ikke medtaget. Modsat nævnes ikke alle smånotitser m.m., hvis hovedindholdet heraf er nævnt i en senere oversigtsartikel (som fx. Pfaff, 1943).

I årene 2003-2005 foregik den såkaldte Atlas-undersøgelse af pattedyrenes forekomst i Danmark. Resultaterne er publiceret i ”Dansk Pattedyr Atlas”, som blev udgivet i 2007. For en del arter er ”Atlas-perioden” udvidet, så eksempelvis grindehval behandles for perioden 1984-2003, mens eksempelvis odder behandles for perioden 1995-2004. Atlas-bogen har naturligvis været en væsentlig kilde til opdatering af oplysninger om de enkelte arter siden forrige udgave af denne oversigt.

Hvad angår pattedyrenes indvandring og forekomst siden istiden kan stærkt anbefales “Danmarks Pattedyr fra Istid til Nutid” af Kim Aaris-Sørensen. Denne bog udkom i tiden mellem første og denne anden udgave af nærværende oversigt.

Andre kilder har været publikationen Nordjyllands Fugle, hjemmesiderne ”fugleognatur.dk” og ”www.hvaler.dk” samt artikler og notitser i tidsskrifter som Flora og Fauna, Jæger m.fl. Hertil kommer mundtlige kilder i form af beretninger fra aktive folk i felten.

Agger, P., 1982: Naturressourcerne i Danmark. Miljøministeriet, Planstyrelsen.

Alex-Hansen, B., 1939-80: Jyllands kronvildt. Dansk Jagt, tidl. Dansk Jagttidende (årlig artikel).

Andersen, J., 1981: Minken (Mustela vison) og minkjagten i Danmark 1970/71 og 1972/73. Danske Vildtundersøgelser 34.

Andersen, S., 1976: Marsvinet i danske farvande. Fisk og Hav 75-76:53-57.

Anthon, H., 1985: Pattedyr, krybdyr og padder. Politikens Forlag.

Arnold, E.N. og J.A. Burton, 1978: Krybdyr og padder i Europa. Gads Forlag.

Asferg, T., J.L. Jeppesen & J. Aa. Sørensen, 1977: Grævlingen (Meles meles) og grævlingejagten i Danmark 1972/73. Danske Vildtundersøgelser 28.

Asferg, T. og H. Taastrøm, 1993: Skal grævlingen fredes? I: Jæger 9/93,, s. 62-64.

Bavngaard, B. og R. Vestergaard Olesen, 1988 – 1993: Oversigter over Jyllands kronvildt. Dansk Jagt / Jæger.

Bennetsen, E., 1976: Sikavildtet (Cervus nippon) i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 25.

Bing, L.H., 1802: Beskrivelsen over Øen Lesøe.

Bondesen, P. og H. Lykke-Andersen, 1976: Desmanen – et nyt pattedyr i Danmark efter istiden, fundet ved Nørre Lyngby. Varv, 1976:1, 12-16.

Bondesen, P., 1977: Danmark fanger hvaler. Natur og Museum 18 (1-2). Naturhistorisk Museum, Århus.

Born, E.W., 1988: Hvalrosstrejfere i Europa. Flora og Fauna 94 (1):9-14.

van den Brinck, F.H., 1967: Europas Pattedyr. Gad.

Bruun, A.F. et al., 1950: List of Danish Vertebrates. København.

Brædstrup, F.W., G. Thorson & E. Wesenberg-Lund (red.), 1949: Vort lands dyreliv I. København.

Bøgebjerg, E, 1986: Spættet sæl (Phoca vitulina) i Danmark 1976-1984, 1986. Danske Vildtundersøgelser 42.

Baagøe, H.J., 2001: Danish bats (Mammalia: Chiroptera): Atlas and analysis of distribution, occurrence, and abundance. Steenstrupia 26 (1): 1-117. Zoologisk Museum, København.

Baagøe, H., 1983: Flagermus. København.

Baagøe, H., 1980: Status for danske flagermus. I: Status over den danske plante- og dyreverden, s.360-368. Fredningsstyrelsen.

Baagøe, H. & B. Jensen, 1973: Sydflagermusens (Eptsicus serotinus Schreb.) spredning og nuværende udbredelse i Danmark. Flora og Fauna 79:93-96.

Baagøe, H. & B. Jensen, 1990: Fund af skimmelflagermus (Vespertilio murius) i Jylland. Flora og Fauna 96(2):61-62.

Baagøe, H.J. & T.S. Jensen (red.), 2007: Dansk Pattedyratlas. Gyldendal.

Christensen, M.F., N. Fabek og B. Jensen, 1985: Minegang ved Aalborg som overvintringssted for vandflagermus (Myotis daubetonii Kuhl). Flora og Fauna 91:25-28.

Christiani, O.G., 1991: Marsvin i Nordsøen og Østersøen. I: Forvaltning av Havpattedyr. Nordisk Ministerråd.

Christoffersen, F. m.fl., 1967: Kronvildtet i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 13.

Clausen, B., B. Jensen, B.H. Larsen og S. Tougaard, 1987: Grønlandssæler (Phoca groenlandica) i Danmark foråret 1987. Flora og Fauna 93 (3):77-79.

Danmarks Natur, 1967-72. Bind 1-12.

Dalsgaard, E., 1973: I århundreders spor. Dronninglunds historie.

Danielsen, F., J. Durinck og H. Skov, 1988: Ilanddrevne sæler langs udvalgte danske kyster. Ornis Consult.

Degerbøl, M., 1939: Om Forekomst af Dværgmus (Micromus minutus Pall.) nord for Limfjorden. Flora og Fauna 45:64-65.

Degerbøl, M., 1933: Danmarks Pattedyr i Fortiden. Vidensk. Medd. fra Dansk Naturhist. Foren.:96. Festskrift II.

Degn, H.J., 1974: Egernets (Sciurus vulgaris) nuværende og tidligere forekomst i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 23.

Degn, H.J. & B. Jensen, 1977: Skovmåren (Martes martes) i Danmark. Danske Vildtundersøgelser 29.

Egsbaek, W. og B. Jensen, 1963: Results of Bat Banding in Denmark. Vidensk. Meddr. Dansk Naturhist. Foren. 125:269-296.

Egsbæk, W., K. Kirk og H. Roer, 1972: Stor skægflagermus (Myotis brandtii) i Danmark. Flora og Fauna 78:40.

Engelstoft, C., 1984: Fangst af smågnavere og insektædere i Vejlerne oktober 1983. Rapport, Fredningsstyrelsens Feltstation Vejlerne.

Findal, J.K., 1935: Læsø. Flora og Fauna 41:27-28.

Fog, K., 1980: Atlasundersøgelsen af padder og krybdyr. I: Status over den danske dyre- og planteverden, s. 227-240. Fredningsstyrelsen.

Fog, M., 1965: De danske mårdyr. Natur og museum, 11 (2). Naturhistorisk Museum, Århus.

Fugle i Nordjylland 1985, 1986. Nordjysk Ornithologisk Kartotek.

Fugle og Dyr i Nordjylland 1987 – 2010. Foreningen Fugle og Dyr i Nordjylland.

Gaardboe, A.P., 1893: Fortidsminder fra Vendsyssel.

Gro-Nielsen, L. (red.), 2011: Naturen på Skagens Odde. Hjørring og Frederikshavn Kommune.

Hansen, H.B., 1988: Dyrehaver og hjortefarme i Danmark. Danske Vildtundersøgelser, 44.

Hansen, M., 1958: Flora og fauna. I: Bogen om Himmerland, s. 44-84. Danskerens Forlag.

Heide-Jørgensen, M.-P., 1980: Sælbestandene i de danske farvande. I: Status over den danske plante- og dyreverden, s. 292-306. Fredningsstyrelsen.

Heide-Jørgensen, M.-P., 1980: Iagttagelser af gråsæl, Halichoerus gryppus Fab., på Anholt 1976-79. Flora og Fauna 86:43-45.

Hvass, H. (red.), 1978: Danmarks Dyreverden. 2. udgave.

Hvass, J., 1939: Vildkaninen i Danmark. Dansk Skovforenings Tidsskrift 1939:49-100.

Jensen, A. & B. Jensen, 1970: Husmåren (Martes foina) og mårjagten i Danmark 1967/68. – Danske Vildtundersøgelser 15.

Jensen, A. & B. Jensen, 1972: Ilderen (Putorius putorius) og ilderjagten i Danmark 1969/70. – Danske Vildtundersøgelser 18.

Jensen, A., 1964: Odderen i Danmark. – Danske Vildtundersøgelser II.

Jensen, A. & B. Jensen, 1973: Lækat (Mustela erminea) og brud (Mustela nivalis) og lækatjagten i Danmark 1970/71. Danske Vildtundersøgelser 21.

Jensen, B., 1988: Flagermus. Natur og Museum, 27 (2). Naturhistorisk Museum, Århus.

Jensen, B., 1982: Pattedyr i Danmark før og nu. Natur og Museum 21 (1). Naturhistorisk Museum, Århus.

Jensen, B., 1967: Ræven (Vulpes vulpes) og rævejagten i Danmark 1973/74. – Danske Vildtundersøgelser 27.

Jensen, B., 1987: Udsætning, indslæbning og udslip af pattedyr. Flora og Fauna 93(4):89-92.

Jensen, B., B. Laulund og C. Engelstoft, 1980: Spidsmus og smågnavere i Thy-Hanherred. Flora og Fauna 86.

Jensen, J.K. og E. Warncke, 1984: Padder, krybdyr og småpattedyr i og omkring nogle udvalgte jyske kildeområder. Flora og fauna, 90. årg, nr. 2.

Jensen, J.K., 1983: Danmarks krybdyr. Natur og Museum 22 (1).

Jensen, J.K., 1990: Danmarks padder. Natur og Museum 29 (2).

Jensen, T.S., 1993: Mus, rotter og spidsmus. Natur og Museum 32 (3).

Jeppesen, J.L., 1990: Rådyret. Natur og Museum 29 (4).

Johansen, B.H., 1980: Status over Danmarks hvaler. I: Status over den danske plante- og dyreverden, s. 307-311. Fredningsstyrelsen.

Johansen, H., 1969: Kattegatøen Læsø. Byrum.

Johnsen, I., 1987: Flora- og faunaforfalskning – et naturforvaltningsproblem. Flora og Fauna 93(4):139-142.

Jungersen, H.F.E., 1907: Danmarks Fauna, 1. Krybdyr og Padder. G.E.C. Gads Forlag.

Kinze, C. C., 1985: Danish whale records 1575-1991 (Mammalia, Cetacea) : review of whale specimens stranded, directly or incidentally caught along the Danish coasts. I: Steenstrupia, vol. 21 (2),  s. 155-196.

Kinze, C. C., 2010: Danske hvalfund (strandinger) i perioden 1998-2007. I: Flora og fauna, vol. 116 (4), s. 91-100.

Kinze, C.C., H.J. Baagøe & B. Jensen, 1987: Danish whale strandings and sightings 1977-1985. I: The European Cetacean Society Report of the 1987 Meeting, Hirtshals, Denmark.

Kinze, C. C., S. Tougaard, H. J. Baagøe, 1998: Danske hvalfund i perioden 1992-1997, Flora og fauna, vol. 104 (3-4), s. 41-53.

Kinze, C.C., 1985: Et års observationer af marsvin (Phocoena phocoena) fra danske færgeruter. Flora og Fauna vol. 91(3-4), s. 21-27.

Kinze, C.C. og T.B. Sørensen, 1984: Marsvinet. København.

Kinze, C.C. og T.B. Sørensen, 1986: Oceaner af hvaler.

Kinze, C.C., 1987: Nordjylland – Danmarks hvaleldorado. Riden 13(4), s.7-9.

Kinze, C.C., 1991: Danmarks Hvaler. København.

Kinze, C.C., 1993: Jagten på de forsvundne hvaler. Naturens Verden (11-12): s. 439-455.

Lilleør, J. 1992-2001: Pattedyr, i Fugle og Dyr i Nordjylland.

Laursen, J.T., 1983: Padder og krybdyr i Århus amt. Brabrand, eget forlag.

Laursen, J.T., 1987: Pattedyr i Århus amt. Brabrand, eget forlag.

Laustsen, N., 1989: Livø lever. Dansk Jagt, 106 (11), s. 22-24.

Lund, T., 1985: Kronhjorten breder sig i Nordjylland. Riden 11 (1), s. 7-9.

Lyneborg, L., 1970: Pattedyr i farver. København.

Løjtnant, B., 1986: Truede planter og dyr i Danmark – en samling rødlister. Fredningsstyrelsen og Landbrugsministeriets Vildtforvaltning.

Madsen, A.B., 1988: Bevarelse af odderen i Karup Å. Projekt Odder.

Madsen, A.B., 1989: Odderen. Natur og Museum 28 (1).

Madsen, A.B., 1990: Oddere Lutra lutra og trafik. Flora og fauna 96(2):39-46.

Madsen, A.B. og C.E. Nielsen, 1986: Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i Danmark 1984-86. – Flora og Fauna 92 (3), s. 60-62.

Madsen, A.B., N.C. Christensen og L. Jacobsen, 1992: Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i Danmark 1991 og udviklingen i bestanden 1986-1991. Flora og fauna 98(3-4):47-52.

Manniche, A.L.V. (red), 1935: Danmarks Pattedyr.

Melchior, H.B., 1834: Den danske Stats og Norges Pattedyr.

Meyer, O., 1978: Slanger i Danmark.

Mortensen, P.H., 1965: Egernets indvandring nord for Limfjorden. Flora og Fauna 71 (73-79).

Muus, B. (red.), 1991: Danmarks Pattedyr. Gyldendal.

Møhl, U., 1975: Hvalrosfundene ved Rubjerg Knude. Vendsyssel Årbog 1975.

Møhl, U., 1970: Fangstdyrene ved de danske strande. Kuml, 1970: 297-329.

Naturen i Danmark, status og udviklingstendenser, 1988. Skov- og naturstyrelsen.

Nielsen, C.E., 1985: Kortlægning af Odderens (Lutra lutra L.) forekomst i Nordjyllands og Viborg amter efteråret 1984. -Flora og Fauna 91 (3-4): 13-15.

Nordjyllands Fugle 2011-14. Foreningen Nordjyllands Fugle.

Nordmann, V., 1944: Jordfundne Pattedyrlevninger i Danmark.

Nørregård, P.C.O., 1984: Oldtidens dyreliv på Mors. Naturnyt, 1984:2.

Olsen, L.-H., 1982: Sæler. Danmarks Naturfredningsforenings Forlag.

Pedersen, C., 1961: Musene i Vester Hanherreds plantager. Flora og fauna, årg. 67, nr. 1.

Pedersen, H.E., 1944: Da Nordjylland hærgedes af Ulveflokke. Jagt og Fiskeri 17:30-31.

Prentow, K., 2007: Overvintrende flagermus i de nordjyske kalkgruber. Fugle og Dyr i Nordjylland 2006: 151-153.

Pfaff, J.R., 1943: De danske padders og krybdyrs udbredelse. Flora og Fauna, 49 (1-3):49-126.

Quistorff, H.V., 1992: De danske skove – en kulturarv.

Rasmussen, A.M., 1986: Nordens store rovdyr. Natur og Museum 25 (2). Naturhistorisk Museum, Århus.

Rehfeldt, N., 1981: Fra istid til bøgetid. Natur og Museum 20 (3-4). Naturhistorisk Museum, Århus.

Rydberg, O., 1947: Studies on bats and bat parasites. Stokholm.

Schimmer, A., 1982: Odderen. – Truede dyr i Danmark. Danmarks Naturfredningsforenings Forlag.

Spärck, R., 1942: Den danske dyreverden, dyregeografisk og indvandringshistorisk belyst. København.

Spärck, R., 1932: Om skovmårens udbredelse og hyppighed i Danmark. – Videnskabelige Meddelelser for Dansk Naturhistorisk Forening 92:301-304.

Stenman, O., 1991: Skötseln av Östersjös Sälstammar. I: Forvaltning av Havpattedyr. Nordisk Ministerråd.

Strandgaard, H., 1980: Danske Hjortearters status. I: Status over den danske plante- og dyreverden s. 351-360. Fredningsstyrelsen.

Strandgaard, H., 1987: Hjortedyr. Flora og Fauna 93(4).

Søgaard, B, Pihl, S & Wind, P. 2006: Arter 2004-2005. NOVANA. Danmarks Miljøundersøgelser. – Faglig rapport fra DMU nr. 582.

Søndergaard, N.O., A.H. Joensen & E.B. Hansen, 1976: Sælernes forekomst og sæljagten i Danmark. – Danske Vildtundersøgelser 26.

Sørensen, N.R., 1982: Med Søren på vandring i Klosterskoven. Dafolo Forlag.

Tauber, P., 1880: Forekomsten af Havpattedyr ved dansk Kyst. Geografisk Tidsskrift, 4de bind:91-103.

Tougaard, S., 1987: Første fund af klapmyds (Cystophora cristata) i Danmark. Flora og fauna 93(3):75-76.

Ulfkjær, K., 1961: Forekomst af skovmår i Vendsyssel. – Dansk Jagttidende 77:407-408.

Ursin, E., 1952: Musenes udbredelse i Danmark. Flora og fauna 58:49-60.

Walhovd, H., 1976: Om observationer af pindsvin vinteren 1973/74, samt oplysninger om de registrerede dyrs størrelse og observationssteder. Flora og Fauna 82:35-42.

Walhovd, H., 1973: Observationer af pindsvin vinteren 1972/73. Flora og Fauna 79:66-68.

Walhovd, H., 1975: Om nogle registreringer af halsbåndmus (Apodemus flavicollis) i de sydlige og vestlige dele af Jylland. Flora og Fauna 81:79-80.

Weismann, C., 1931: Vildtets og Jagtens Historie i Danmark. (Genoptrykt hos forlaget Skippershoved, 1986).

Wiig, Ø., 1988: Sel – arter og bestander, biologi, utbredelse og vandring. Fiskets Gang, 74: 4-7. Oslo.

Winge, H., 1879: Om nogle Pattedyr i Danmark. Vidensk. Medd. Dansk naturhist. Forening 51:283-336.

Winge, H., 1908: Pattedyr. Danmarks Fauna 5. København.

Østrin, P., 1993: Hvaler og delfiner i Nordsøen og Skagerrak. Fisk og Hav 44:23-32.

Østrin, P., 1998: Hvalerne på afgrundens rand. Naturens Verden 1998, 441-452.

Aaris-Sørensen, K., 1988: En isbjørn i Vendsyssel. Vendsyssel Nu og Da 1986.

Aaris-Sørensen, K., 1986: Fund af istidsdyr i Vendsyssel. Vendsyssel Nu og Da 10:4-9.

Aaris-Sørensen, K., 1988: Danmarks Forhistoriske Dyreverden. Gyldendal.

Aaris-Sørensen, K., 2016: Danmarks Pattedyr fra Istid til Nutid. Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet.