Kongen kom på besøg i Hirtshals

Kongeederfugl han. Foto: Lars Paaby

Kongeederfugl han med Ederfugle og en Sølvmåge i baggrunden. Foto: Lars Paaby

Kongeederfugl han med Ederfugl han og hun. Foto: Lars Paaby

Den 28. december 2017 var Lars Paaby på fugletur i Hirtshals-området, og han stoppede også ved Leret lidt nord for Hirtshals Fyr, hvor der er god oversigt over havet. Noget af det første han så var en Kongeederfugl han, der med sin store gulorange næbknop var let at skille fra de øvrige Ederfugle. Den er også lidt mindre.

Kongeederfugl lever i arktiske egne, men ses som regel flere gange årligt i Danmark. Det er første gang arten ses i Hjørring Kommune, og den blev dermed fugleart nr. 306, der er set i kommunen.

Tilføjelse 18/3-2018: Kongeederfuglen blev på stedet hele 80 dage i alt, idet den sås den 17. marts, men ikke er set siden. Den havde i sidste del af perioden skiftet til fuld pragtdragt, således at brystet blev flot laksefarvet – som det ses af Henriks foto.

Kongeederfugl i fuld pragtdragt februar 2018. – Foto: Henrik Pedersen

Læs også om Ederfugle ved Hirtshals HER.