To slags præstekraver

I Hjørring Kommune yngler to slags præstekraver, stor og lille. Stor præstekrave, som ses her, ses næsten kun på strandene, her på Tornby Strand. Den kan især kendes på de gule ben, i hvert fald hos voksne fugle i yngletiden. Også størrelsen, hovedtegningerne og næbbet er lidt anderledes i forhold til lille præstekrave.

Stor Præstekrave, Tornby Strand 10/5 2019
Lille præstekrave, Hirtshals Øststrand 18/5 2019

Her ses lille præstekrave. I forhold til stor præstekrave lægger man især mærke til det mindre næb samt – hos voksne fugle i yngledragt – den gule ring om øjet. Den er også lidt mindre. Desuden er der forskel i de hvide tegninger i hovedet. Den lever især ved ferskvand, også hvor der er ferskvand på stranden som ved Hirtshals Øststrand og Uggerby Strand. Derved kan begge arter ses disse steder. Herudover yngler arten ved grusgravssøer og nyanlagte søer.

Flot ung vandrefalk ved Tornby Bjerg

Vandrefalk, ungfugl, Tornby Bjerg, 27. april 2019. Foto: Poul Bastholm

Som tidligere nævnt går et træk af rovfugle over Vendsyssel i disse dag, og her har en ung vandrefalk slået sig ned på en sten ved Tornby Bjerg, hvor Poul Bastholm var heldig at komme forbi med sit kamera. Man kan se, at det er en ungfugl på de gullige bræmmer på ryg og hale samt længdestribet bryst og bug. En gammel fugl ville have tværstribet, lyst bryst og bug og mere blågrå ryg.

Imponerende træk af rovfugle langs Vendsyssels vestkyst

Østenvind i rovfuglenes forårstræk-periode i april-maj presser fuglene over mod vestkysten. Således i år, hvor østenvinds-dagene 22/4-26/4 gav flot med trækkende rovfugle på kysten fra Løkken til Hirtshals, flest fra Faldbakken ved Kærsgård Strand. I alt taltes på strækningen på de 5 dage følgende antal: Sort Glente 2, Rød Glente 4, Havørn 2, Rørhøg 2, Blå Kærhøg 5, Steppehøg 1, Spurvehøg 92, Musvåge 19, Fjeldvåge 5, Fiskeørn 37, Tårnfalk 99, Dværgfalk 3, Lærkefalk 11

Fjeldvåge, Kærsgård Strand, 24. april 2019. Foto: Kurt Prentow

Strandskader bliver til tagskader

Det er efterhånden nogle årtier siden, at nogle strandskader fandt på at yngle på flade tage i danske byer. I dag er der ynglepar i blandt andet Hjørring og Hirtshals. Her ses et par ved en lille vandsamling på Hirtshals Havn. Ind i mellem tager de på ture ind over byens tage, mens de lader deres kald lyde.

En vigtig forudsætning for, at strandskadernes unger kan opfostres på et tag og ikke på en strandeng er, at de i den første tid fodres af forældrene. De fleste andre vadefuglearters unger kan finde føde – under vejledning af forældrene – allerede fra starten af deres liv.

Sildemågerne trækker igennem Vendsyssel

Sildemåge på nyspiret mark ved Købsted

De fine sildemåger med gule ben kan i denne tid ofte ses på markerne, for det er lige nu, at de trækker igennem på vej til ynglepladserne i Nordeuropa. De er mindre og finere i det end deres slægtninge svartbagene, som de ligner i farverne, og så har de gule ben i modsætning til svartbagenes kødfarvede ben. Sildemågerne hører til de mest udprægede trækfugle blandt mågerne, da de flyver helt til Afrika om vinteren.