Danmarks største Slåen-krat?

På nordsiden af Yxenbæk-slugtens vestlige ende ligger et vældigt krat af Slåen. I 2023 foretog landinspektør Mogens Mortensen en opmåling i de seneste officielle luftfotos optaget den 14. og 20. marts 2022 og kom til, at arealet er ca. 14.250 m2 svarende til ca. 2,5 tdr. land.  Gad vide om det er landets største af slagsen?

Skovvæsenet vedligeholder en sti gennem krattet, hvor man går mellem meterhøje buske. Ellers er krattet fuldstændig uigennemtrængeligt, og det giver da også ly som levested for mange fugle som Tornsanger, Tornirisk, Gærdesanger, Gærdesmutte, Gulspurv m.fl. Karmindompap er i årenes løb set her en del gange og har ynglet flere gange.

Man kan komme til stedet enten fra øst ad Ingers Sti, eller fra vest fra Nordsøstien / Hærvejen, der går nord-syd neden for den gamle kystskrænt.

Se også “Slåenkrattet blomstrer” HER.