Gådefulde cirkler i Nørlev er måske fra vikingetiden

Nogle besynderlige cirkelformede anlæg, som er synlige på luftfotos fra området ved Nørlev Sø, er måske dyrefolde fra vikingetiden

Ved at kigge på luftfotos af helt andre grunde, opdagede jeg i forsommeren 2019 tilfældigt nogle besynderlige cirkelformede anlæg ved Nørlev Sø. Efter en forespørgsel til Vendsyssel Historiske Museum var museumsinspektør Morten Larsen så venlig at undersøge sagen og svarede:

– Tilbage i 1980’erne lavede museet en mindre arkæologisk undersøgelse i dem for at komme en datering og funktion nærmere. Imidlertid udeblev et daterende fundmateriale, men det kunne dog konstateres, at grøfterne omkring anlæggene var blevet vedligeholdt til trods for tilfygning.

– Den mest sandsynlige tolkning er, at anlæggene repræsenterer ældre dyrefolde, og tager man områdets øvrige kulturhistoriske spor i betragtning (særligt detektorfundene), er der grund til at formode, at de måske er så gamle som vikingetid (750-1050). Den slags dyrefolde/ringgrøftanlæg er ikke ukendte i perioden, og også fra Vrejlev er der kendskab til et muligt lignende fund.

Morten Larsen har været så venlig at henvise til den rapport, der blev lavet om undersøgelserne i 1984. Af den fremgår: ”Efter en flyvetur over Skallerup-Sønderlev området ringede pastor Peder Madsen, Skallerup til VHM og fortalte, at han under turen havde observeret nogle ringformede volde på en mark V for Nørlev Sø”.

Museet havde på dette tidspunkt aldrig hørt om voldenes eksistens og kunne derfor ikke udtale sig om deres eventuelle funktion. En besigtigelse og mindre undersøgelse blev derfor foretaget for om muligt at få klarhed om anlæggenes kulturhistoriske og tidsmæssige forhold.

Den største fold er ca. 22-24 m i tværmål. Anlægget fremstår som en cirkulær vold op til en halv meter over det omliggende terræn. Uden om volden løber en grav, ca. 30-50 cm dyb og af varierende bredde. De andre 2 folde er mindre.

De to største folde

I forbindelse med de mindre prøvegravninger, der blev foretaget i forbindelse med undersøgelsen, blev ikke, som ovenfor nævnt, fundet genstande, der kunne hjælpe med dateringen af anlæggene.

De gådefulde cirkler/dyrefolde ligger på privat område, og på grund af deres beskedne højde samt bevoksning er de ikke særligt synlige fra normal synshøjde – men altså meget synlige fra luften, som det fremgår.

De to største folde. Man ser lige akkurat noget af Nørlev Sø nederst til højre.
Her ses to folde til venstre og flere aftegninger øverst i midten.

Der kommer løbende gennem årene nye teknologier, herunder dateringsmetoder, så måske får vi engang mere at vide om de spændende anlæg fra et område, som rummer mange fund fra fortiden?

Luftfotos: GeoDanmark, downloaded september 2019.

Kun få Ride-unger i Hirtshals i 2017

Selv

På dette foto fra vestsiden Duusgaard’s bygning på Hirtshals Vesthavn kan man se 2 beboede reder af Rider. Den på muren til venstre indeholder 1 unge (og en voksen fugl), mens reden til højre i vinduet indeholder 2 unger (med et par voksne fugle siddende ved siden af). Det ses, at fuglene ikke synes at være forstyrrede af de arbejdende på havnen. På østsiden af samme bygning synes der kun at være 1 unge på trods af mange reder.

Disse fire unger er muligvis de eneste tilbageværende Ride-unger på Hirtshals Havn i 2017.  Den 11. juni talte jeg 54 reder med rugende fugle på Vesthavnen: Duusgaard 18 vestsiden, 2 østsiden, Gl. Niels Jensen bygning på Pier II 9, østmolehovedet 25. Flydedokken på Østhavnen ikke optalt på grund af utilgængelighed.

På østmolen er rederne blæst ned i storm, og i de øvrige reder er der ikke unger. Nogle steder ligger de voksne dog stadig på rederne. Det ser således ud til, at der højst kommer 4 unger på vingerne i år.

Rubjerg Knude bliver til en vandreklit

I dag på Tornby Strand så jeg, at der var sol over Rubjerg Knude nogle kilometer sydligere, og jeg fotograferede med telelinse. Det er imponerende, at profilen på knuden er helt anderledes end for 10-20-30 år siden. Fyret ligger jo på samme sted, men sandet har flyttet sig. Det er nærmest en vandreklit, der har startet sin vandring!

Smukke gæster på foderbrættet

Vi er så heldige at have besøg af 3-4 Dompapper næsten dagligt på foderbrættet, hvor vi fodrer med solsikkefrø. Her ses en han og den svagere farvede hun. Dompappen er én af de fuglearter, der har haft gavn af den tiltagende beplantning, som har fundet sted fra 1900-tallet og frem til i dag. De ses i Danmark både om ynglefugle og som trækgæster nordfra.

Flot fugl spreder sig langs Vestkysten

Ved en undersøgelse af de danske ynglefugle i 1993-96 (Atlas II) blev Sortstrubet Bynkefugl konstateret ynglende i 11 kvadrater á 5×5 km, som Danmark var inddelt i, primært langs Vestkysten. Nu er en ny ynglefugle-undersøgelse i gang, kaldet Atlas III, og indtil nu er Sortstrubet Bynkefugl fundet sikkert ynglende i 111 kvadrater. Der er stadig flest langs Vestkysten, men også flere og flere inde i Jylland og på øerne. Langs Vest-Vendsyssels kyst har vi efterhånden en del ynglepar, og her er ét af dem tæt ved Hotel Fyrklit i Hirtshals. Hannen er let kendelig med sine klare farver, mens hunnen er mere uanselig.

Foto: Poul Bastholm Nørgaard

Foto: Poul Bastholm Nørgaard

Sommerfuglelarver i klitten

Forleden fotograferede Poul Bastholm Nørgaard en samling larver i spind ved Rævskær. Især den røde “snude” afslører, at der er tale om larver af dagsommerfuglen Okkergul Pletvinge.

Foto: Poul Bastholm Nørgaard

Foto: Poul Bastholm Nørgaard

Når vi kommer hen på foråret, kan man se den flotte Okkergul Pletvinge som sommerfugl, her fotograferet et tidligere år, hvor den flotte underside ses. Oversiden kan ses HER. Okkergul Pletvinge er gået meget tilbage i landet som helhed de sidste årtier, men her i “sommerfugleland” langs Vendsyssels vestkyst er den stadig ret almindelig.

Foto: Kurt Prentow