Den invasive Glansbladet Hæg

Glansbladet Hæg er indført fra Nord-Amerika engang for mange år siden. Den har siden bredt sig i det danske landskab med en succes, så den i dag har fået status af “invasiv art”. Den betegnelse har den til fælles med arter som Bjørneklo, Rynket Rose (hybenrose),   Mårhund m.fl.

Ovenfor ses, hvordan den har dannet tæt krat under træerne i en bevoksning af Østrigsk Fyr ved Dalgårdsvej i Tornby Klitplantage. Arter klarer sig aldeles godt i plantagen og har mange steder dannet store bestande, bl.a. hvor nyplantede egetræer prøver at få fodfæste.

Plantens bær spises af fugle, som dermed hjælper med at sprede arten. Hvis man saver planten ned, skyder den fra stubbene igen. Tillige er den hårdfør og vokser på mange slags jordbund. Kan brede sig til heder og overdrev. Jo, den er ikke nem at hamle op med.