Amerikansk sortand ny fugleart for Hjørring Kommune

I dag opdagede Rune Søe Neergaard en amerikansk sortand ved Uggerby Strand. Det er første gang denne art registreres i Hjørring Kommune, hvor den er art nummer 304. Den er i de senere år set en del steder langs de danske kyster. Arten er en søsterart til sortanden, der er almindelig i vore farvande stort set året rundt. Indenfor samme familie ses regelmæssigt fløjlsand ved vore kyster, og enkelte gange er der set brilleand ved Hirtshals. Man kan se Morten Christensens video af fuglen HER.