Flot fugl spreder sig langs Vestkysten

Ved en undersøgelse af de danske ynglefugle i 1993-96 (Atlas II) blev Sortstrubet Bynkefugl konstateret ynglende i 11 kvadrater á 5×5 km, som Danmark var inddelt i, primært langs Vestkysten. Nu er en ny ynglefugle-undersøgelse i gang, kaldet Atlas III, og indtil nu er Sortstrubet Bynkefugl fundet sikkert ynglende i 111 kvadrater. Der er stadig flest langs Vestkysten, men også flere og flere inde i Jylland og på øerne. Langs Vest-Vendsyssels kyst har vi efterhånden en del ynglepar, og her er ét af dem tæt ved Hotel Fyrklit i Hirtshals. Hannen er let kendelig med sine klare farver, mens hunnen er mere uanselig.

Foto: Poul Bastholm Nørgaard

Foto: Poul Bastholm Nørgaard