Almindelig Røn findes rundt omkring på egnen, især i skovbryn. Det er en oprindelig dansk plante, som naturligvis også kan være plantet. Især drosler kan godt lide bærrene, og de er med til at sprede bærrene, og dermed frøene, til nye voksesteder. Af og til kan et frø spire og gro på et utraditionelt sted, fx i en hulning oppe i et træ, i et stråtag eller i en tagrende. En gammel betegnelse for et sådant træ er en flyverøn. Citat fra Wikipedia: “Rønnebær har fra gammel tid været anset for hellig og undergørende, et godt middel mod trolddom og hekseri. Dette gjaldt ikke mindst flyverøn. Om flyverøn sagde man, at det onde var magtesløst overfor et træ, der ikke havde haft sin rod i jorden. Derfor blev flyverønnens træ brugt som værn for hus, dyr og redskaber. Troen på rønnetræets kraft går i Danmark tilbage til bronzealderen, hvor en rønnepind er mellem de tryllemidler, en kvinde fik med i sin grav”.

Rønnebær kan bruges til bjesk, og vi vælger selvfølgelig den legendariske bjeskbrygger Signe Hansens opskrift: “En halv flaske snaps fyldes 1/3 op med rønnebær, der skal være godt modne og have fået en snert frost. Bærrene dækkes med Brøndum og trækker i ca. 3 måneder. Filtreres og fortyndes efter behag”. – Det skal tilføjes, at hvis man vil redde bær til bjesken, inden fuglene tager dem, kan man give bærrene den ønskværdige snært frost i fryseren. Læs om Signe Hansen og hendes bjesk-opskrifter HER.