Rosernes bær er klar

Så er det bærtid, og vi ser lige lidt på nogle af dem, der kan findes her på Tornby-egnen. De er alle fra rosenfamilien.

IMG_6453bBrombær er meget populær, og de findes i flere arter. Her er det den, der hedder fligbladet brombær, som ses hist og her i hegn og krat. Denne er egentlig indført til landet, men er ikke så aggressiv som visse andre invasive arter. Der findes også naturligt forekommende brombærarter på egnen.

IMG_6344b Korbær bliver ofte forvekslet med brombær. De findes især i grønklitterne, hvor de kan danne store bestande. Bærrene er ikke helt så smagfulde som brombær, men ganske udmærkede..

IMG_6429a
Slåen er meget populær som bjeskurt. Bærrene kan også bruges til marmelade og andet. Den findes mange steder på egnen, især omkring Tornby Klitplantage. Det er meget forskelligt fra år til år hvor mange bær den enkelte busk bærer, og hvor mange der er i det hele taget.

IMG_6457aSå er der den udskældte hyben af arten Rosa rogusa, også kaldet rynket rosesom er såre almindelig på egnen, også i klitterne. Den er en såkaldt invasiv art, som breder sig på andre, hjemmehørende arters bekostning.

IMG_6463bKlitrose er én af de arter, som er naturligt forekommende på egnen, især i klitterne. Deres hyben bruges som smagsgiver til bjesk af mange bjesk-entusiaster.

Så er der andre bær, som man ikke finder her på egnen, nemlig blåbær og tyttebær, som blandt andet kan findes i bakkeområderne mod øst, samt tranebær og mosebølle, som findes i hedemoser og fugtige klitheder i det nordøstlige Vendsyssel. De tilhører alle lyngfamilien.

Kvan i klitten

Den store skærmplante Kvan af underarten Strandkvan kan i denne tid ses blomstre forskellige steder på egnen, blandt andet ved Åslyngen i Tornby Klit samt i den langstrakte strandsump på Kjul og Uggerby Strande. Kvan er spiselig, men man skal passe på ikke at forveksle den med giftige skærmplanter. Før i tiden var den meget brugt i egnene nord for os til at modvirke skørbug, og også her i landet var den meget skattet og anvendt før i tiden. Man havde ligefrem kvangårde. Den bruges i dag som smagsgiver i forskellige drikke, blandt andet bjesk. Desværre bliver Kvan af og til forvekslet med Kæmpe-Bjørneklo og derfor bekæmpet. Man skal derfor være sikker på sin bestemmelse, før man giver sig i kast med at nedslagte store skærmplanter. Kvan er en oprindelig dansk plante.

At Kvan har været værdsat gennem tiderne, kan man blandt andet se af dens latinske navn Angelica archangelica, for det første navn betyder engel og det andet navn betyder ærkeengel. Strandkvan har underartsnavn littoralis, som hentyder til, at den findes ved kyster.IMG_4704a

Pors fundet ved Kærsgård Strand

I et tidligere indlæg her på Tornby Natur har jeg stillet spørgsmålet, om pors findes i Tornby Sogn. Jeg har nu fundet en lille bestand ved vejen ned til Kærsgård Strand. I Naturbasen på www.fugleognatur.dk var der oprindeligt ikke vist de velkendte forekomster øst for Hirtshals Fyr og i Lilleheden Klitplantage, men dem har jeg nu indrapporteret. Her er et foto af dagens observation fra grøften ved Kærsgård Strandvej. Man ser de rødbrune rakler, som netop forekommer i denne tid, før bladene springer ud.
IMG_4296

 

Rønnebær til drosler og bjesk

Almindelig Røn findes rundt omkring på egnen, især i skovbryn. Det er en oprindelig dansk plante, som naturligvis også kan være plantet. Især drosler kan godt lide bærrene, og de er med til at sprede bærrene, og dermed frøene, til nye voksesteder. Af og til kan et frø spire og gro på et utraditionelt sted, fx i en hulning oppe i et træ, i et stråtag eller i en tagrende. En gammel betegnelse for et sådant træ er en flyverøn. Citat fra Wikipedia: “Rønnebær har fra gammel tid været anset for hellig og undergørende, et godt middel mod trolddom og hekseri. Dette gjaldt ikke mindst flyverøn. Om flyverøn sagde man, at det onde var magtesløst overfor et træ, der ikke havde haft sin rod i jorden. Derfor blev flyverønnens træ brugt som værn for hus, dyr og redskaber. Troen på rønnetræets kraft går i Danmark tilbage til bronzealderen, hvor en rønnepind er mellem de tryllemidler, en kvinde fik med i sin grav”.

Rønnebær kan bruges til bjesk, og vi vælger selvfølgelig den legendariske bjeskbrygger Signe Hansens opskrift: “En halv flaske snaps fyldes 1/3 op med rønnebær, der skal være godt modne og have fået en snert frost. Bærrene dækkes med Brøndum og trækker i ca. 3 måneder. Filtreres og fortyndes efter behag”. – Det skal tilføjes, at hvis man vil redde bær til bjesken, inden fuglene tager dem, kan man give bærrene den ønskværdige snært frost i fryseren. Læs om Signe Hansen og hendes bjesk-opskrifter HER.

Gror der Pors på Tornby-egnen?

Nu står Porsen med rødbrune rakler og dufter skønt. Her i det nordvestlige Vendsyssel findes Pors fra Hirtshals og østover. Den er stedvis meget almindelig, således i den grønne trekant mellem Hovedvejen, Kystvejen og den nye Stenbjerg-udstykning (øst for fyret). Det er meget tæt på Tornby sogns grænse, men spørgsmålet er, om der gror Pors i selve Tornby sogn? Jeg har aldrig fundet arten dér. Den foretrækker sur jordbund og vil gerne gro med rødderne i fugtig jord. Jeg hører gerne fra folk, der har set Pors i Tornby Sogn.

Pors har gennem tiden været brugt mod skadedyr, i mad og drikke og mod hekse og trolde.  Pors er også blevet brugt til at sætte smag på øl, og man kan også i dag få øl med tilsat Pors. Vikingerne brugte den som tilsætning til deres søde mjød. Mest kendt nu om dage er Pors som smagsgiver til kryddersnaps – eller bjesk, som det hedder her på egnen. Her kan man bruge både rakler og blade.

Busken kan godt ligne en pilebusk, men hvis man nulrer rakler eller blade, kan man straks dufte den dejlige porseduft. Opskrift til porsebjesk kan findes på Tornby Bjesklaugs hjemmeside HER.