Dompap bliver talrigere

Dompap

Dompappen her er en han, som sidder og bearbejder et frø med næbbet. Hunnen er lidt mere afdæmpet i farverne, især den røde. Arten er gradvist blevet mere almindelig hos os igennem de sidste 25 år. Den yngler mange steder i skove og haver, og den er flink til at komme til foderbrættet, hvis man fodrer med solsikkefrø og andre godter. Om vinteren kommer flere Dompapper til nordfra på træk, og så optræder de ofte i flokke. Kender man først artens kald, der lyder i retning af “dyyy”, vil man ofte opdage den på stemmen. Dens sang er yderst beskeden.