Ederfuglene invaderer Hirtshals Havn

Efter den seneste tids blæsende vejr er ederfuglene, der plejer at holde til ved revet ud for Hirtshals Fyr, flyttet ind i havnen. Her kan man glæde sig over mere end 250 af de smukke fugle. Her er to par kravlet op på molestenene.

De ederfugle, vi ser ved Hirtshals, spiser af de blåmuslinger, der lever på revet ud for Hirtshals samt på molerne. Fuglene stammer sandsynligvis fra ynglebestande i Kattegats og Skagerraks kystområder i Norge, Sverige og Danmark, men nogle af dem kan også komme længere væk fra, for eksempel Østersø-området.