Så har rådyrene lam

Det er i denne tid omkring Skt. Hans, at rådyrene tager deres lam ud på den første udflugt i den store verden. Man skal nok være heldig, men det har jeg så været, for jeg så og fotograferede i dag dette lam med sin mor ved østsiden af Tornby Klitplantage. Normalt har rådyrene to lam, men det kan jo være, at ræven har været på spil. I hvert fald havde  denne rå havde kun ét lam. Det meste af sin første tid ligger lammet i dækning i vegetationen meget af tiden, og da det ingen fært har, kan rovdyrene ikke snuse sig frem til det. Det er i øvrigt tankevækkende, hvor sårbart sådan et lam er overfor ræve og løsgående hunde.