Sangsvanerne tager et stop på turen mod nord

I den første del af marts var der som bekendt mildning i vejret, og det bragte blandt andet mange Sangsvaner nordpå. Så kom som vinteren tilbage, og det bremsede fuglene på deres vej nordover til ynglepladserne. Nu holder mange Sangsvaner og nogle få Pibesvaner så rast i Vendsyssel, mens de venter på foråret. Flere hundrede holder til i det nordlige Vendsyssel, hvor de fleste overnatter på Råbjerg Sø og søger ud på markerne om dagen. Meget af tiden tilbringer svanerne med at hvile og sove. Det sparer på kalorierne, og så må vi håbe de har huld nok til at klare de kolde dage, og stadig har kræfter til den videre tur, når den tid kommer.

Sangsvanerne hviler på isen og i vandet på Råbjerg Sø. De lidt mørkere fugle er ungfugle.

Sangsvaner og en enkelt Pibesvane på en mark ved Gårdbo Sø.

Pibesvanerne blander sig ofte med Sangsvanerne og kan let overses. De er mindre, har kortere hals og har en anderledes fordeling af gult og sort på næbbet end Sangsvanerne.