Slavestenen

Her har vi et foto af den såkaldte slavesten, der ligger lige ovenfor den gamle havskrænt lidt nord for Yxenbæk-slugten. Sagnet siger, at vikingerne bandt deres skotske slaver til stenen ved at banke deres skæg fast med kiler i huller i stenen, mens vikingerne gjorde forretninger i området. De omtalte huller, som ses af fotoet nederst, er omdiskuterede. Det kan være mærker fra et forsøg på at kløve stenen, men de kan også have haft en kultisk funktion, eller mærkerne har haft en vejviserfunktion – de løber nord-syd. Et stykke af stenen er i øvrigt bortkløvet, som det også ses øverst til højre på det nederste foto.

IMG_6133a

IMG_6128a

Slavestenen har GPS-positionen N57,5528/E9,91467 og ligger på nordsiden af en markant bakke, som er en del af den gamle kystskrænt. Hvis man går vest ad Minnas Sti, der udgår fra den centrale, nord-syd gående Yxenbækvej i den nordlige ende af plantagen, kommer man efter et godt stykke til et skilt, der viser mod syd til Slavestenen. Stien fortsætter forbi Slavestenen og slutter sig til Nordsøstien nedenfor skrænten.

Kambregner i grøften

Tornby Klitplantage huser en del bregnearter, hvoraf de almindeligste nok er Almindelig Engelsød og Almindelig Mangeløv. En af de sjældnere arter er Kambregne, som kan findes flere steder i skoven. De vokser mest på skyggefulde og fugtige steder, for eksempel  på nordvendte sider af grøfter. Den er rosetformet ligesom Mangeløv, men med bladopbygning i lighed med Engelsød. Dertil kommer, at den har glinsende, stedsegrønne blade. Kambregnen er lettest at finde i det tidlige forår efter en sne- og frostvinter, hvor den omkringstående vegetation er visnet.

Ajs Naldbos Raj, Fader Charlies Sti og Skidteribakkerne

Der knytter sig mange stednavne til Tornby Klitplantage. Nu har Torben Stæhr udarbejdet en artikel om disse navne og deres historie. Oversigten bringes i hæftet “Fra egnens fortid”, Lokalhistorisk Årbog 2011 fra Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn.

Det er meget interessant at læse om disse navne, som knytter sig til plantagens historie.

Ved at læse artiklen og se på det tilhørende kort over skoven med navnene vist, savner jeg en forklaring på navnet “Telefonvejen”, og desuden kan jeg ikke finde stednavnet “Pedersens Paradis” på kortet. Det kunne ellers være rart at vide hvor Paradis ligger!

Ynglefund af karmindompap

Karmindompap er en forholdsvis sjælden fugl, som kun yngler fåtalligt i Danmark. Imidlertid er den nu konstateret ynglende i Tornby Klitplantage, hvor et par opførte sig meget yngleurolige den 10/7. Foruden dette ynglefund er der kun gjort 2 sikre fund i landet i år indtil nu (ifølge DOF-basen), nemlig ved Blåvandshuk og i Kjul.

Karmindompap han, foto Henrik Pedersen, Hjørring

Foto: Henrik Pedersen

Foto: Henrik Pedersen

Der ses og høres hvert år karmindompapper på Tornby-egnen, som regel en 5-10 stykker. De foretrækker kystnære krat og konstateres oftest ved Kærsgård Strand, i krat og slugter i den vestlige del af Tornby Klitplantage, ved Tornby Strandvej og i sommerhusområderne mellem Tornby og Hirtshals. De ankommer ret sent om foråret, nemlig sidst i maj og først i juni, og i begyndelsen synger hannerne ivrigt deres sang, der er beskrevet som “pleased to MEET you” – på dansk har nogle beskrevet sangen som “vi har fået VIdeo”.

Hunnen er gråbrun, mens hannen har mere eller mindre karminrødt i hovedet og på brystet. De yngre hanner kan somme tider helt mangle rødt, og ligner derved hunnerne. Hannen kan forveksles med han af tornirisk, som er meget almindelig på egnen.

Allerede i august-september trækker fuglene væk igen, og de er specielle blandt danske trækfugle ved at overvintre i Indien og Pakistan, mens de fleste andre langdistance-trækkende landfugle flyver til Afrika.

Ung han karmindompap synger

Foto: Henrik Pedersen