Kæmpestenen i Horne

I Danmark findes lige omkring 114 kendte kæmpesten. Den eneste i Hjørring Kommune ligger i en sø i Horne.

På hjemmesiden for Danmarks geologiske undersøgelser, GEUS, er der en liste over Danmarks kæmpesten. Kæmpestenene er defineret ved, at de måler fire meter eller mere på længste led.

En af disse sten ligger i en sø i Horne. Søen er resultat at tidligere grusgravning. Stenen stikker op over vandoverfladen som en lille ø.

Om stenen skrives der på hjemmesiden ”Danmarks Kæmpesten” (lidt forkortet): ”Stemningen er kanotur i Sverige ved kæmpestenen, der ligger i en sø som det klippeskær, du enten lægger til ved eller brager ind i. Søen med kæmpestenen ligger imidlertid ved Horne syd for Hirtshals”.

Stenen består af en helt særlig granit med mælkehvid feldspat og blågrå kvarts. Ved svenskekysten lige syd for den svensk/norske grænse ligger Bohuslen og et granitkompleks med overvejende rødlige mellemkornede homogene granitter. Men Bohuslen-granitten har en lys grå variant. Hornes kæmpesten kunne meget vel være en grå variant af Bohuslen-granit.

Søens kæmpe måler hele 6,1 x 5,3 meter. Den når omkring en halv meter op over vandspejlet, og den breder sig ud til større størrelse under vandet. Vanddybden rundt om stenen er 0,8 til 1,0 m. Da vi ikke ved, hvor meget der gemmer sig under søbunden, anslås højden til mindst 1,5 m. Med de mål anslås volumen til 25 m3 og vægten til knap 70 tons.”

Kilde: https://www.geus.dk/udforsk-geologien/ture-i-naturen/kaempesten/

Vi skal her for god ordens skyld nævne, at søen med stenen ligger på privat område. Man kan dog få et glimt af stenen fra Ølandsvej i Horne. Den ligger i den sydvestlige del af søen.

Horne-stenen. Som det ses, ligner den en lille skærgårdsø. Fuglene er gråænder, blishøns og en pibeand, som nyder den milde vinter. Foto er taget med telelinse fra Ølandsvej. Foto: Kurt Prentow

Vandplasken næsten tørlagt

Efter den senere tids tørke er Vandplasken ved Kærsgård Strand næsten tømt for vand. Søen er en grundvandssø næsten uden tilløb, og den er ret lavvandet, så tørken gennem de sidste par måneder har været for meget. Det er sket tidligere, at Vandplasken har været helt eller delvist tørlagt. Som det ses af billedet, må køerne gå ud til de små pytter, der stadig er tilbage, for at få drikkevand.

Vandplasken har tidligere været udtørret i tørre somre, men det sker ikke ofte. Herunder et foto med mere normal vandstand i Vandplasken.

Glemt løvskov ved Liver Å

På det lille udsnit af et kort fra sidst i 1800-tallet ovenfor kan man se en lille plantage i midten af kortet. Det er mellem Kærsgård Strandvej og Liver Å tæt ved den gamle havskrænt. Her blev der omkring 1850 lavet en lille forsøgsbeplantning, hvor man ville prøve, hvordan træerne ville klare sig i det barske landskab. I dag er der stadig en lille lund på stedet. Hvor gamle de nuværende træer er, er der vist ingen der ved, men mon ikke nogle af dem er fra beplantningens start? Billederne nedenfor er fra foråret 2017.

 

Lindegaards Sten i Tornby Klitplantage

Lindegaards Sten har navn efter Lindegaard Christian Poulsen, der var kusk i Tornby Klitplantage i mange år. Han var født 1898 på gården Sovkrog, som er plantagens nærmeste nabo på Rævskærvej. Senere overtog han fødegården og boede der med hustruen Marie. Historien fortæller, at man ofte kunne se Lindegaard ved frokosttid ved netop denne stor sten, hvor han foretrak at spise sin madpakke. Derfor fik stenen hans navn. Stenen har koordinaterne (N57,5399/E9,90372). Som det ses på billedet, er der opsat en orienterings-post ved stenen. Der findes også en geocache på stedet.

Man kan selvfølgelig komme til stenen flere steder fra, men én måde er at tage udgangspunkt i p-pladsen for enden af Rævkærvej og så gå op ad Havvejen ind i skoven. Ikke så langt inde er afmærket et BMX-spor fra vejen og mod venstre. Dette spor følges et stykke vej, før man kan se stenen og mærkepælen et lille stykke fra stien. Der ligger flere navngivne sten i det kuperede område her ved den gamle havskrænt.

 

Røde Bro mellem Tornby og Skallerup sogne

Hvor Kærsgårdvej krydser Liver Å sydvest for Tornby, ligger Røde Bro (- nogle steder skrevet i ét ord: Rødebro). Det er et kendt sted for lystfiskere og andre naturinteresserede. Her kan man være heldig at se Odder, Isfugl, Fiskehejre og andre spændende ting.

Den nuværende bro blev bygget i beton og indviet i 1933. Før da lå en træbro, bygget af drivtømmer, på stedet. Den blev bygget i vinterhalvåret 1858-59 og fik navnet Rødebro, hvilket nok skyldtes byggematerialerne. Da man senere opførte betonbroen, malede man dens gelænder rødt, og det har det været siden.

Udsigt fra broen mod vest. Der er cirka en kilometer til udløbet i Skagerak.

Røde Bro set fra vest mod øst. Læg mærke til, at man kan gå på bredden under broen (undtagen ved høj vandstand) på venstre side på billedet.

Før der kom bro på stedet, måtte man passere åen så godt det lod sig gøre, når man skulle bevæge sig langs Vestkysten. Nogle gange var det ved at gå galt, som da biskop Jens Bircherod i 1707 var på vej fra Tornby Præstegård til Skallerup Præstegård. I sin dagbog beskriver han, hvordan vandet i åen stod næsten til ryggen af hestene, så han måtte lade sig oversætte af en liden fiskerbåd. En vogn kom omkuld i vandet, og kusken var nær druknet.

I en artikel af P. Christensen i Vendsyssel Årbog 1961 kan man læse mere om de bestræbelser og drøftelser, der ledte frem til bygningen af den første bro.

Se også “Liver Å bliver til Liver River”

Rubjerg Knude bliver til en vandreklit

I dag på Tornby Strand så jeg, at der var sol over Rubjerg Knude nogle kilometer sydligere, og jeg fotograferede med telelinse. Det er imponerende, at profilen på knuden er helt anderledes end for 10-20-30 år siden. Fyret ligger jo på samme sted, men sandet har flyttet sig. Det er nærmest en vandreklit, der har startet sin vandring!