Det er ikke for ingenting, at denne lille sø i Tornby Klit nedenfor Tornby Klitplantage kaldes Vintersøen. Den er nemlig ofte kun vandfyldt i vinterhalvåret, hvor den modtager vand fra den lille bæk i Naldbos Raj. Til gengæld kan da blive ganske stor. Hvis der er længerevarende frost, kan man skøjte på isen, og det er ret ufarligt, for søen er ikke dybere end at man sagtens kan bunde, hvis isen brækker. Om sommeren kan søen tørre helt ud, og i sommerhalvåret kan man se ganske mange arter af sommerfugle og planter i området, heraf flere sjældne. Blandt sommerfuglene kan nævnes sortbrun blåfugl, isblåfugl, violetrandet ildfugl og sandrandøje. I klitterne mellem søen og havet kan man i august være heldig at træffe den sjældne smalbægret ensian. Man kan komme til søen enten fra øst gennem plantagen fra enden af Russerbakkevej, eller fra Strandvejen i nord via stiforløb imellem plantagen og havet. Læs også om smalbægret ensian her: http://tornbynatur.dk/?p=1216
Den vestlige ende af stenen. Fuglene er Blishøne, Pibeand og 2 Gråænder. Foto: Kurt Prentow.
På hjemmesiden for Danmarks geologiske undersøgelser, GEUS, er der en liste over Danmarks kæmpesten. Kæmpestenene er defineret ved, at de måler fire meter eller mere på længste led. Antallet er for tiden opgivet til 150. To af dem ligger i Hjørring Kommune, nemlig Horne-stenen og Fiskergade-stenen. Vi vil senere fortælle nærmere om Fiskergade-stenen, som først for nylig er frigravet og opsat ovenfor havskrænten sydvest for Hirtshals Havn.
Horne-stenen ligger i en sø i Horne. Søen er resultat at tidligere grusgravning. Stenen stikker op over vandoverfladen som en lille ø.
Om Horne-stenen skrives der på hjemmesiden ”Danmarks Kæmpesten” (lidt forkortet): ”Stemningen er kanotur i Sverige ved kæmpestenen, der ligger i en sø som det klippeskær, du enten lægger til ved eller brager ind i. Søen med kæmpestenen ligger imidlertid ved Horne syd for Hirtshals”.
Stenen består af en helt særlig granit med mælkehvid feldspat og blågrå kvarts. Ved svenskekysten lige syd for den svensk/norske grænse ligger Bohuslen og et granitkompleks med overvejende rødlige mellemkornede homogene granitter. Men Bohuslen-granitten har en lys grå variant. Hornes kæmpesten kunne meget vel være en grå variant af Bohuslen-granit.
Søens kæmpe måler hele 6,1 x 5,3 meter. Den når omkring en halv meter op over vandspejlet, og den breder sig ud til større størrelse under vandet. Vanddybden rundt om stenen er 0,8 til 1,0 m. Da vi ikke ved, hvor meget der gemmer sig under søbunden, anslås højden til mindst 1,5 m. Med de mål anslås volumen til 25 m3 og vægten til knap 70 tons.”
Vi skal her for god ordens skyld nævne, at søen med stenen ligger på privat område. Man kan dog få et glimt af stenen fra Ølandsvej i Horne. Den ligger i den sydvestlige del af søen.
Horne-stenen. Som det ses, ligner den en lille skærgårdsø. Fuglene er gråænder, blishøns og en pibeand, som nyder den milde vinter. Foto er taget med telelinse fra Ølandsvej. Foto: Kurt Prentow
Nogle besynderlige cirkelformede anlæg, som er synlige på luftfotos fra området ved Nørlev Sø, er måske dyrefolde fra vikingetiden
Ved at kigge på luftfotos af helt andre grunde, opdagede jeg i forsommeren 2019 tilfældigt nogle besynderlige cirkelformede anlæg ved Nørlev Sø. Efter en forespørgsel til Vendsyssel Historiske Museum var museumsinspektør Morten Larsen så venlig at undersøge sagen og svarede:
– Tilbage i 1980’erne lavede museet en mindre arkæologisk undersøgelse i dem for at komme en datering og funktion nærmere. Imidlertid udeblev et daterende fundmateriale, men det kunne dog konstateres, at grøfterne omkring anlæggene var blevet vedligeholdt til trods for tilfygning.
– Den mest sandsynlige tolkning er, at anlæggene repræsenterer ældre dyrefolde, og tager man områdets øvrige kulturhistoriske spor i betragtning (særligt detektorfundene), er der grund til at formode, at de måske er så gamle som vikingetid (750-1050). Den slags dyrefolde/ringgrøftanlæg er ikke ukendte i perioden, og også fra Vrejlev er der kendskab til et muligt lignende fund.
Morten Larsen har været så venlig at henvise til den rapport, der blev lavet om undersøgelserne i 1984. Af den fremgår: ”Efter en flyvetur over Skallerup-Sønderlev området ringede pastor Peder Madsen, Skallerup til VHM og fortalte, at han under turen havde observeret nogle ringformede volde på en mark V for Nørlev Sø”.
Museet havde på dette tidspunkt aldrig hørt om voldenes eksistens og kunne derfor ikke udtale sig om deres eventuelle funktion. En besigtigelse og mindre undersøgelse blev derfor foretaget for om muligt at få klarhed om anlæggenes kulturhistoriske og tidsmæssige forhold.
Den største fold er ca. 22-24 m i tværmål. Anlægget fremstår som en cirkulær vold op til en halv meter over det omliggende terræn. Uden om volden løber en grav, ca. 30-50 cm dyb og af varierende bredde. De andre 2 folde er mindre.
De to største folde
I forbindelse med de mindre prøvegravninger, der blev foretaget i forbindelse med undersøgelsen, blev ikke, som ovenfor nævnt, fundet genstande, der kunne hjælpe med dateringen af anlæggene.
De gådefulde cirkler/dyrefolde ligger på privat område, og på grund af deres beskedne højde samt bevoksning er de ikke særligt synlige fra normal synshøjde – men altså meget synlige fra luften, som det fremgår.
De to største folde. Man ser lige akkurat noget af Nørlev Sø nederst til højre.Her ses to folde til venstre og flere aftegninger øverst i midten.
Der kommer løbende gennem årene nye teknologier, herunder dateringsmetoder, så måske får vi engang mere at vide om de spændende anlæg fra et område, som rummer mange fund fra fortiden?
Efter den senere tids tørke er Vandplasken ved Kærsgård Strand næsten tømt for vand. Søen er en grundvandssø næsten uden tilløb, og den er ret lavvandet, så tørken gennem de sidste par måneder har været for meget. Det er sket tidligere, at Vandplasken har været helt eller delvist tørlagt. Som det ses af billedet, må køerne gå ud til de små pytter, der stadig er tilbage, for at få drikkevand.
Vandplasken har tidligere været udtørret i tørre somre, men det sker ikke ofte. Herunder et foto med mere normal vandstand i Vandplasken.
På det lille udsnit af et kort fra sidst i 1800-tallet ovenfor kan man se en lille plantage i midten af kortet. Det er mellem Kærsgård Strandvej og Liver Å tæt ved den gamle havskrænt. Her blev der omkring 1850 lavet en lille forsøgsbeplantning, hvor man ville prøve, hvordan træerne ville klare sig i det barske landskab. I dag er der stadig en lille lund på stedet. Hvor gamle de nuværende træer er, er der vist ingen der ved, men mon ikke nogle af dem er fra beplantningens start? Billederne nedenfor er fra foråret 2017.
Lindegaards Sten har navn efter Lindegaard Christian Poulsen, der var kusk i Tornby Klitplantage i mange år. Han var født 1898 på gården Sovkrog, som er plantagens nærmeste nabo på Rævskærvej. Senere overtog han fødegården og boede der med hustruen Marie. Historien fortæller, at man ofte kunne se Lindegaard ved frokosttid ved netop denne stor sten, hvor han foretrak at spise sin madpakke. Derfor fik stenen hans navn. Stenen har koordinaterne (N57,5399/E9,90372). Som det ses på billedet, er der opsat en orienterings-post ved stenen. Der findes også en geocache på stedet.
Man kan selvfølgelig komme til stenen flere steder fra, men én måde er at tage udgangspunkt i p-pladsen for enden af Rævkærvej og så gå op ad Havvejen ind i skoven. Ikke så langt inde er afmærket et BMX-spor fra vejen og mod venstre. Dette spor følges et stykke vej, før man kan se stenen og mærkepælen et lille stykke fra stien. Der ligger flere navngivne sten i det kuperede område her ved den gamle havskrænt.
