Lungegopler på Tornby Strand

Disse 2 gopler eller vandmænd lå i dag i opskylszonen på Tornby Strand. Der er tale om arten Lungegople. De ses især ved Vestkysten og i den vestlige del af Limfjorden. De kommer nok med havstrømme sydfra og ses især i sensommeren og efteråret. De er forholdsvis store og kraftige og kan blandt andet kendes på  takkede, violette klokkekant og de otte kraftige mundarmskanaler på undersiden.

Skovfirbenet kommer frem i solen

På dage med solskin først i april kan man være heldig at se de første firben komme frem. De har været i vinterhi og skal nu i gang med deres aktive periode i sommerhalvåret.Her er det et Skovfirben, der lader sig gennemvarme af solens stråler på en terrasse øst for Tornby Klitplantage. I klitterne på vestsiden af plantagen kan man senere på foråret være heldig at træffe det sjældnere og større Markfirben.

Forberedelse til haletudser

Så begynder det at ligne forår, og de to skrubtudser her er i gang med forberedelser til æglægning i klitsøerne i Tornby Klit. Jeg kunne løfte dem op, for de var ret sløve i den ret lave temperatur. Det er hannen øverst – sådan foretrækker tudser det! Alt i mens sang rørspurvene, og 5 rørhøge holdt flyveøvelser oven over.

Mere vrag-nyt fra Tornby

Vi har tidligere i to indlæg HER og HER skrevet om en skibsside, der drev op på stranden, først ved udløbet af Horsebækken og siden ved udløbet af Yxenbækken.

img_7131a

Nordjyllands Kystmuseum i Frederikshavn har skrevet om vragdelen på deres hjemmeside, og vi citerer:

Der var tale om et betydeligt stykke, med meget kraftige og lange planker, hvor op til 13 sammenhængende bordgange af fribordet var bevaret. Plankerne havde dimensioner på op til 30 cm. i bredden og nogle op til 10 cm. tykke. Skibet, der har været bygget af fyrretræ, havde dobbeltspanter, trænagler og spor efter røstjern – beslag, der har holdt skibets rig. 

Det er ikke mange oplysninger, der gives direkte af sådan et vrag, men dog oplysninger, der sammenholdt med museets registreringer af- og forskning i skibsvrag, kan give en pejling af, hvilket skib, der er skyllet op på stranden i Tornby. Dimensioner og opbygning tyder på et større skib såsom en to-tremastet skonnert, en lille bark eller brig. At tømmeret er fyrretræ viser, at det temmelig sikkert ikke er et dansk skib, men med højere sandsynlighed et norsk, muligvis svensk eller finsk fartøj.

Opbygningsdetaljer som dobbeltspant, trænagler og spor af røstjern giver et bud på en periode sidst i 1800tallet. I kystmuseets forskningsmateriale kendes fire skibe af denne størrelse og byggemateriale, strandet i denne periode på Tornby – eller rettere Købsted Strand, som det helt nøjagtigt er.

Skonnerten Ida Charlotte af Göteborg strandede i 1856 og den norske brig, Flora strandede i 1866. Fra begge skibe blev besætningen reddet af redningsbåden fra Tornby, mens skibene blev til vrag. Flora, der førtes af kaptajn Ole Kruge fra Larvik, på vej fra Hartlepool til København med en last af stenkul, stod helt inde over 2. revle.

Da vraget på stranden ikke bærer navnebræt og kendingsbogstaver, får vi aldrig en helt præcis identifikation, men ved at sammenholde de fysiske data fra fundet på stranden med oplysninger i de skriftlige kilder, kommer vi ganske tæt på med bud på hvilket skib og hvilken historie, der efter 150 år på havets bund, er skyllet op på Tornby Strand.

Smukt gammelt vrag fjernet fra Tornby Strand

Vi har tidligere skrevet om et vrag i form af en skibsside, som lå ved Horsebækkens udløb på Tornby Strand, se indlæg HER. Under en af de voldsomme storme vi havde i vinter, flyttede havet skibssiden et par kilometer mod nord, hvor det lagde sig smukt ved Yxenbækkens udløb.

Vrag-Yxenbaek2 Vrag-Yxenbaek

Her har vraget ligget til fri beskuelse for mange strandgæster, der forhåbentlig har beundret det imponerende træarbejde med op til 12-13 meter lange egeplanker, samlede med trænagler. Skibet har været stort, og hvis man undersøgte det, kunne man sikkert finde ud af noget mere om det, fx træværkets alder. Der er ingen tvivl om, at skibet er meget gammelt, og at dømme efter tømmerets dimensioner er træet en del ældre.

Vrag-Yxenbaek-27maj2016

Sidst i maj 2016 blev vraget desværre fjernet, og der ligger nu kun nogle stumper på stranden.

Findes der ikke nogle bevaringsregler for vore gramle vrag? For mig at se er sådanne vrag værdifulde kulturhistoriske mindesmærker i vores landskab – og bør efter min mening beskyttes og bevares. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så er alle vrag, der ligger på havbunden, fredede, og man må ikke røre dem uden speciel tilladelse. Det samme burde gælde for vrag, der ligger på stranden.

Hedegræshoppe

VIMG_6406ai fandt denne græshoppe på terrassen, og det viste sig at være en hedegræshoppe. Det er en han. Den er ikke så almindelig, da dens foretrukne biotoper er i hastig nedgang. Det er dejligt, at vi har den stadigvæk her på egnen. Lad det fortsætte.