Klitrose remonterer

Denne klitrose blomstrede pludselig i september, længe efter at den egentlige blomstring fandt sted i forsommeren. Det kaldes remontering og kendes hos flere planter.
IMG_6517b

Rosernes bær er klar

Så er det bærtid, og vi ser lige lidt på nogle af dem, der kan findes her på Tornby-egnen. De er alle fra rosenfamilien.

IMG_6453bBrombær er meget populær, og de findes i flere arter. Her er det den, der hedder fligbladet brombær, som ses hist og her i hegn og krat. Denne er egentlig indført til landet, men er ikke så aggressiv som visse andre invasive arter. Der findes også naturligt forekommende brombærarter på egnen.

IMG_6344b Korbær bliver ofte forvekslet med brombær. De findes især i grønklitterne, hvor de kan danne store bestande. Bærrene er ikke helt så smagfulde som brombær, men ganske udmærkede..

IMG_6429a
Slåen er meget populær som bjeskurt. Bærrene kan også bruges til marmelade og andet. Den findes mange steder på egnen, især omkring Tornby Klitplantage. Det er meget forskelligt fra år til år hvor mange bær den enkelte busk bærer, og hvor mange der er i det hele taget.

IMG_6457aSå er der den udskældte hyben af arten Rosa rogusa, også kaldet rynket rosesom er såre almindelig på egnen, også i klitterne. Den er en såkaldt invasiv art, som breder sig på andre, hjemmehørende arters bekostning.

IMG_6463bKlitrose er én af de arter, som er naturligt forekommende på egnen, især i klitterne. Deres hyben bruges som smagsgiver til bjesk af mange bjesk-entusiaster.

Så er der andre bær, som man ikke finder her på egnen, nemlig blåbær og tyttebær, som blandt andet kan findes i bakkeområderne mod øst, samt tranebær og mosebølle, som findes i hedemoser og fugtige klitheder i det nordøstlige Vendsyssel. De tilhører alle lyngfamilien.