Vadefuglene raster på efterårstrækket


Normalt ser vi på strandene her på egnen ikke så mange vadefugle. De foretrækker nemlig fladvandede pytter, hvor de kan finde føde, og det har vi ikke så tit. For tiden er der dog dannet et lille vådområde lidt nord for nedkørslen til Tornby Strand, hvor Elbækken løber ud. I går kunne der tælles Sandløber 124, Almindelig Ryle 6, Islandsk Ryle 7 og Stor Præstekrave 26. I dag til morgen var der ikke helt så mange, men det kan skifte meget fra dag til dag, for nogle flyver videre mod syd, mens andre kommer til nordfra. Det er med at glæde sig over fuglene, så længe det varer, for naturen her på vestkysten skifter hurtigt, og måske er strandpytten snart væk igen.

Horsedammen tørlagt – igen

Så er Horsedammen igen tørlagt, og Horsebækken løber gennem den tidligere søbunds mudder. Den anlagte dæmning kunne ikke tåle de store vandmængder fra den senere tids regnvejr. Dæmningen blev ellers anlagt så sent som for 6 år siden, efter at den tidligere dæmning brød sammen.

I forbindelse med anlæggelsen af den nye dæmning, ryddede skovvæsenet en del træer omkring dammen, så der blev mere lysåbent. Desværre er bredderne i mellemtiden vokset til i Rødel, så området igen var ved at blive mere skygget og lukket.

Horsedammen var et yndet udflugtsmål og var levested for en del vandlevende dyr, som blev skyllet med ud i Skagerrak, da dæmningen brast. Det var et godt sted at iagttage guldsmede om sommeren, og i vinterhalvåret kom Vandstær sommetider på besøg.

Tornby Klitplantage rummer to andre kunstigt anlagte damme, nemlig Skidterisøen i den sydlige del af skoven og Yxenbæk-søen i den nordlige ende. Dertil kommer det tidligere åløb Åslyngen vest for skoven. Ellers er selve plantagen og landbrugslandet øst for ret fattig på vådområder.

Åslyngen – Liver Gammelå

En gang løb Liver Å i havet noget nordligere end i dag. Det er formodentlig den nordlig-gående kyststrøm, der hele tiden forsøger at flytte udløbet nordpå. På et tidspunkt valgte man at grave et nyt udløb. Jeg har hørt to forklaringer på årsagen hertil. Den ene er, at åens slyngede løb bag yderste klitrække vanskeliggjorde redningsbådens adgang til havet, når det var påkrævet. Den anden er, at man ønskede at udnytte arealerne bag klitterne til kreaturgræsning. Måske er begge forklaringer rigtige?

Den afsnørede arm af åen ligger stadig tilbage som et fint vådområde og kaldes i dag enten Åslyngen eller Liver Gammelå. På grund af den lidt afsides beliggenhed er stedet relativt ukendt. Man kan komme dertil enten ved at gå mod syd fra enden af Revskærvej, eller ved at gå nordpå ad stien fra p-pladsen ved Kærsgård Strand og over broen ved Liver Ås udløb.

Det langstrakte område indeholder stadig åbne vandområder, men er ellers præget af den store bevoksning med tagrør, som ses som et lyst bånd på fotoet. Nye grønne tagrør overtager i løbet af sommeren. Ind mod land er der fine sumpområder.

IMG_7013a

Området er særdeles spændende i botanisk henseende, idet mange sjældne og halvsjældne planter kan opleves her. Rørskoven giver ly til ét af de Vendsyssels få ynglende par af Rørhøg, og man kan høre og se mange Rørsanger, Rørspurv og andre fuglearter. Nogle år ses Skægmejse og Isfugl, og sågar Rørdrum er hørt her flere gange. Odder in natura samt spor efter den er konstateret ved en del lejligheder i de senere år.

Ajs Naldbos Raj, Fader Charlies Sti og Skidteribakkerne

Der knytter sig mange stednavne til Tornby Klitplantage. Nu har Torben Stæhr udarbejdet en artikel om disse navne og deres historie. Oversigten bringes i hæftet “Fra egnens fortid”, Lokalhistorisk Årbog 2011 fra Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn.

Det er meget interessant at læse om disse navne, som knytter sig til plantagens historie.

Ved at læse artiklen og se på det tilhørende kort over skoven med navnene vist, savner jeg en forklaring på navnet “Telefonvejen”, og desuden kan jeg ikke finde stednavnet “Pedersens Paradis” på kortet. Det kunne ellers være rart at vide hvor Paradis ligger!

Efter stormen

10. december 2011: Nedkørslen til Tornby Strand er helt spærret af sammenfiltrede hjelme-rødder her efter stormen de foregående dage. En enkelt bil nåede ikke at komme op fra stranden, før den blev lukket inde af rødderne. Nu må kommunen nok i gang med at rydde nedkørslen igen.

Havet har også fjernet en del af klitfoden adskillige steder, således her nedenfor plantagen. Det tager i reglen nogle år, før der igen dannes “turist-venlige” klitter foran den nu noget utilgængelige skrænt.

Kongestenen ved Tornby Bjerg

Den store flotte sten, som ses på fotoet nedenfor, står ved Aage Heilesens gård på Tornby Bjergs nordvestlige side. Den blev fundet ved markarbejde i 1992 på en mark, der skråner ned fra bjerget. Den måler 2,6 x 1,65 x 1,4 m og vejer formodentlig ca. 20 tons. Det var noget omstændeligt at få stenen gravet fri, og der skulle to gummigeder til at løfte den til dens nuværende plads vest for gården – den ene kørte forlæns og den anden baglæns.

Ifølge gamle oplysninger skulle tidligere have stået en sten på Tornby Bjerg med de samme mål. Denne kaldtes Kongestenen eller Hjarnestenen. Stenen forsvandt senere. Hvis der er tale om samme sten, må man undres over, hvorfor den senere blev fundet i jorden? Men sådan rummer fortiden jo mange spørgsmål.