Sjov med vildtkamera

Jeg har prøvet at sætte et vildtkamera op forskellige steder for at se, hvilke dyr, der færdes i landskabet. Foreløbig har jeg fået billeder af en enkelt ræv, en fasan, en hare, flere rådyr samt en tankevækkende masse katte.

Med tiden håber jeg at kunne fange nogle mårdyr som ilder, lækat, mår, grævling og måske endda odder med kameraet, der virker ved infrarødt lys om natten. Ud fra spor om vinteren og trafikdræbte dyr ved vi jo, at de lever på egnen.

IMAG0016aIMAG0028aIMAG0128a IMAG2170a

Der hives makrel op

Makrelfiskere

Makrel

I denne tid er der mange makrel langs vore kyster. De er formodentlig på jagt efter sildeyngel, som også er meget talrig lige nu. Her ses lystfiskere på Vestmolen i Hirtshals i det dejlige vejr. De fanger masser af makrel i en god størrelse til aftensmaden. Der blev også fanget en multe, mens jeg var der. Derudover en del meget små sild.

Den drabelige Kæmpetræhveps

Ihveps det dejlige sommervejr fik vi besøg af denne store hveps. På nettet fandt jeg ud af, at det var en Kæmpetræhveps. Den borer hul i nåletræer med sin lange brod og lægger æg inde i veddet. Når larverne er udklækkede, gnaver de gange inde i træet, indtil de efter et par år er klar til at drage ud som fuldbefarne Træhvepse.

Spændende krebsdyr på drivtømmer

På et stykke træ, som i dag var drevet i land på Tornby Strand, sad en stor gruppe af arten glat langhals. Det er et krebsdyr ligesom sin fætter furet langhals, som vi tidligere har skrevet om her på siden (skriv langhals i søgefeltet foroven til højre). Det mest tydelige kendetegn på de to arter er, at “halsen” på glat langhals er sort, mens den på furet langhals er hvid. “Halsen” er i virkeligheden en slags fod eller hæfteorgan, som dyret bruger til at sætte sig fast på drivtømmer og andre flydende genstande og dermed få gratis transport.

IMG_6204a IMG_6203a

Endnu et vrag på Tornby Strand

IMG_6189a IMG_6195a IMG_6197a

Som tidligere nævnt i et indlæg her på siden (se HER) dukkede dele af et vrag op ved Horsebækkens udløb på Tornby Strand i oktober 2014. Der var tale om en skibsside, og den er siden af vinterens storme flyttet til Yxenbækkens udløb, hvor vragresten ligger helt oppe i klitkanten.

Nu er endnu et vrag blevet meget synligt samme sted som det tidligere omtalte blev fundet. Det “nye” vrag har dog længe været synligt ved lavvande, men netop i dag var det meget synligt, som det ses af billedet. Dette vrag ser ud som om skibet er gået på grund med stævnen mod land. På midterste foto kan man se en enkelt spant af skibets anden side, som i så fald må være styrbords side. Som det ses på nederste foto, er skibet samlet med trænagler, og det tyder på en vis alder.

På trods af sammenfald i findested, er det langt fra sikkert, om de to vragrester drejer sig om samme skib. Som også nævnt i det tidligere indlæg, og som vist på www.vragguiden.dk, så ligger der flere vrag på denne strækning. Det er nok tvivlsomt, om dette vrag kan identificeres med sikkerhed, men det kunne være spændende, hvis det kan. Når der dukker vrag op på strækningen, tales der ofte om, hvorvidt det er det russiske krigsskib “Pervoj”, som forliste den 30.september 1758 på Krage Strand, men alle vrag kan jo ikke være Pervoj.

Tidligere talte man om Krage Strand, Tornby Strand og Revskær Strand fra Hirtshals Fyr til Liver Å, men i dag bruger man mest Tornby Strand som betegnelse for hele  strækningen.

Det kunne være spændende at høre vrag- og skibshistorisk kyndige om vraget, og det kunne også være spændende, om der blev foretaget en dendrokronologisk (ud fra det benyttede tømmers årringe) tidsfæstelse af det tømmer, som skibet er bygget af.

Gul bævresvamp

Denne svamp fandt jeg i 2 eksemplarer på grenene af en druehyld i udkanten af Tornby Klitplantage. Ved at slå op på nettet fandt jeg ud af, at det må dreje sig om arten gul bævresvamp. Den kan have forskellige gule og orange farver, og denne må siges at være orange. Den er ca. 4 cm på den længste led.

IMG_5454a