Gammelt vrag dukker frem af sandet og vandet

20141018_b

20141018_aPå Tornby Strand lidt nord for Horsebækkens udløb er dette vrag dukket op. Formodentlig har det ligget længere nede i sandet, men er nu blevet skyllet frit. Det er lavet af kraftige spanter og beklædt med op til syv meter lange, kraftige bjælker. Da træværket er samlet med trænagler, må man formode, at vraget er ret gammelt. Ifølge Vragguiden.dk ligger flere registrerede vrag på strækningen, men det er svært at vide, hvilket af dem dette vrag er. I øvrigt kan man på strækningen mellem Yxenbækkens udløb og Liver Å’s udløb tælle mindst 3 vrag, hvor spanterne stikker op af vandet ved østlige vinde, og de vender altså anderledes end dette.

 

Efterårs-mosaikguldsmed på rov

Ved Strandfogedvejen mellem Tornby Klitplantage og Hønsebakkerne var der læ for østenvinden i dag, og her jagede flere arter guldsmede efter mindre insekter. Èn af dem var denne efterårs-mosaikguldsmed, som hører til de større arter. Den er nogenlunde let at kende, især hvis man får taget et billede og har en god bestemmelsesbog. Den flyver især i august og september.
IMG_5182a

Ligesom det er tilfældet med fuglene og sommerfuglene, så kortlægges guldsmedenes udbredelse i disse år. Man kan følge resultaterne på hjemmesiden www.guldsmedeatlas.dk.

Den store græshoppe Vortebider

Den drabelige græshoppe Vortebider er her fotograferet på en havebænk ved et græsoverdrev øst for Tornby Klitplantage. Det er vores største græshoppe med en kropslængde på 3-4 cm. Denne er en han, hvilket man kan se på, at den ingen læggebrod har på bagkroppen. Den kan godt bide, og den har fået sit navn, fordi man mente, at dens bid kunne fjerne vorter. Vortebideren ses især i klitter og på heder og overdrev.
Vortebider

Solen lokker Hugormene frem

Denne Hugorm lå i dag og solede sig i vores indkørsel øst for Tornby Klitplantage. Det er første gang jeg ser arten her. Det er formodentlig en hun, da den er rødbrun, og den er ikke så gammel, kan man se ud fra størrelsen. Man kan se Hugorme hele vejen fra Skagen og ned langs vestkysten til Thy og videre sydpå. Inde i landet er de forsvundet mange steder, for der er simpelthen ikke nok egnede lokaliteter, og er de først forsvunden fra en lokalitet, kommer der ikke nye til, fordi der ikke er forbindelse til andre levesteder. Det samme gælder for bl.a. Markfirben og flere sommerfuglearter. Vi må glæde os over vore grå og grønne klitområder, som er levesteder for disse arter.
Hugorm_2013_06_30

Langhalse i opskyl

På Tornby Strand ligger en del opskyl efter de seneste dages blæst. Det kan man gå og rode i for at se, om der gemmer sig rav og andet spændende. I dag var der nogle eksemplarer af Furet Langhals. Langhalse er krebsdyr ligesom rurer, krabber, rejer, hummere, vandlopper og dafnier. De fæstner sig ofte til tang, drivtømmer, skibe osv. og føres med Golfstrømmen ind i Nordsøen. Langhalse kan bygge et luftholdigt svæveapparat, nærmest en skumkugle. Det holder dem flydende, så de kan føres med havstrømmene. De bruger  deres børstebesatte ben, også kaldet rankefødder, til at filtrere planktonorganismer fra vandet. På fotoet kan man se rankefødderne stikke ud af skallen til venstre, og det hvidlige, skumagtige svæveapparat til højre.