Normalt ser vi på strandene her på egnen ikke så mange vadefugle. De foretrækker nemlig fladvandede pytter, hvor de kan finde føde, og det har vi ikke så tit. For tiden er der dog dannet et lille vådområde lidt nord for nedkørslen til Tornby Strand, hvor Elbækken løber ud. I går kunne der tælles Sandløber 124, Almindelig Ryle 6, Islandsk Ryle 7 og Stor Præstekrave 26. I dag til morgen var der ikke helt så mange, men det kan skifte meget fra dag til dag, for nogle flyver videre mod syd, mens andre kommer til nordfra. Det er med at glæde sig over fuglene, så længe det varer, for naturen her på vestkysten skifter hurtigt, og måske er strandpytten snart væk igen.
Pimpinelle afløser Kørvel
Igennem juni og ind i juli har vi kunnet glæde os over “grøftekantens blonder” i form af de allestedsnærværende Almindelig Kørvel. De er nu afblomstrede og er afløst af forskellige andre skærmplanter, blandt andet af Røllike, Vild Gulerod og Almindelig Pimpinelle, som ses ovenfor. Sidstnævnte er forholdsvis almindelig på Tornby-egnen. Den er meget let og elegant og er lidt speciel ved, at bladene er ret forskellige, nemlig en type i bunden, en anden type i midten og en tredje type foroven, her vist fra oven og ned.
Engbrandbæger – flot, men ikke populær hos alle
Vest for Hovedvejen og et stykke nord for Strandvejen kan man i denne tid se et stort udyrket område dækket af et flor af gule blomster. Det er Engbrandbæger, som ofte invaderer tidligere dyrkede marker.
Planten er ikke specielt populær i landbrugskredse. Vi citerer fra lanbrugsinfo.dk: “Alle brandbægerarter indeholder giftige stoffer, som kaldes pyrrolizidin alkaloider (PA). Ifølge litteraturen er indholdet højest i alm. brandbæger og engbrandbæger. Giftstoffet ødelægges ikke ved ensilering eller tørring. På grund af giftstofferne er planten uønsket i foder. Græssende dyr undgår normalt planterne, men nogle dyr kan få smag for planten. Da heste er meget følsomme over for giftstofferne, bør man være specielt opmærksom på planten i hestefolde”.
Men et flot syn er det da!
Horsedammen tørlagt – igen
Så er Horsedammen igen tørlagt, og Horsebækken løber gennem den tidligere søbunds mudder. Den anlagte dæmning kunne ikke tåle de store vandmængder fra den senere tids regnvejr. Dæmningen blev ellers anlagt så sent som for 6 år siden, efter at den tidligere dæmning brød sammen.
I forbindelse med anlæggelsen af den nye dæmning, ryddede skovvæsenet en del træer omkring dammen, så der blev mere lysåbent. Desværre er bredderne i mellemtiden vokset til i Rødel, så området igen var ved at blive mere skygget og lukket.
Horsedammen var et yndet udflugtsmål og var levested for en del vandlevende dyr, som blev skyllet med ud i Skagerrak, da dæmningen brast. Det var et godt sted at iagttage guldsmede om sommeren, og i vinterhalvåret kom Vandstær sommetider på besøg.
Tornby Klitplantage rummer to andre kunstigt anlagte damme, nemlig Skidterisøen i den sydlige del af skoven og Yxenbæk-søen i den nordlige ende. Dertil kommer det tidligere åløb Åslyngen vest for skoven. Ellers er selve plantagen og landbrugslandet øst for ret fattig på vådområder.
Danmarks mindste sommerfugl
I den grønne klit og andre tørre og blomsterrige steder på Tornby-egnen kan man se Danmarks mindste dagsommerfugl Dværgblåfugl, der har et vingefang på kun 2-2½ cm. Den har en blygrå underside med små pletter og brunsort overside, ofte med et blåt skær. Den lægger æg på planten Rundbælg, og i sagens natur ser man den især på steder, hvor denne plante gror.
Dværgblåfuglen flyver fra sidst i maj til august. Man ser den oftest flyve lavt over vegetationen, og hvis man ser efter, hvor den sætter sig, er den i reglen let at få at se godt.
Gul Snerre dufter af sommer
Så blomstrer Gul Snerre. Den gror især på tørre områder, såsom klitter, overdrev, heder og grøftekanter. Den har en kraftig duft, som man især kan mærke på solskinsdage. Den kan bruges til at lave bjesk af: Blomsterne sættes på flaske og dækkes med alkohol. Trækker et døgn, sies gennem et kaffefilter og hældes på flaske. Bjesken vinder meget ved lagring. Blomsten indeholder en lille smule af giftstoffet kumarin, men ikke så meget, at eksperterne advarer om det.
Et ældre navn for Gul Snerre er Jomfru Marias Sengehalm eller Vor Frues Sengehalm, da man troede at Jomfru Maria havde plukket den som sengehalm til Jesusbarnet i krybben på grund af blomsternes blødhed.
Gul snerre er ifølge folkemedicinen virksom mod hudlidelser samt mave- og tarmkatar og som sveddrivende middel. Den har været anvendt som sårmiddel og som virksomt middel mod hugormegift og andre forgiftninger. Virker mod gigt, krampe og stendannelser i nyrerne samt mildner epilepsi – altså stadig ifølge folkemedicinen. Jeg garanterer ikke for disse virkninger!