Randøjer i græsset

Lige i denne tid ser man mange mørke sommerfugle i områder med græs. Det drejer sig især om de to arter Græsrandøje og Engrandøje. Når man ser dem i flugten, virker de  begge mørke på oversiden, men mens Engrandøje virker ensfarvet sortgrå, så er Græsrandøje tofarvet sortgrå/okkerbrun.

Når de sætter sig, klapper de altid vingerne sammen, så kan man se deres undersider med “øjne”, og da er de let at kende fra hinanden. De kan dog være svære at komme til at se godt, for de flyver, når man kommer for tæt på.

Begge arter har en ret sen flyvetid, og man ser som regel ses de første sidst i juni. I juli måned ses de almindeligt alle steder hvor der er langt græs. Som alle sommerfugle flyver de helst i solskin.

Øverst Græsrandøje, nederst  Engrandøje i parring

 

Så har rådyrene lam

Det er i denne tid omkring Skt. Hans, at rådyrene tager deres lam ud på den første udflugt i den store verden. Man skal nok være heldig, men det har jeg så været, for jeg så og fotograferede i dag dette lam med sin mor ved østsiden af Tornby Klitplantage. Normalt har rådyrene to lam, men det kan jo være, at ræven har været på spil. I hvert fald havde  denne rå havde kun ét lam. Det meste af sin første tid ligger lammet i dækning i vegetationen meget af tiden, og da det ingen fært har, kan rovdyrene ikke snuse sig frem til det. Det er i øvrigt tankevækkende, hvor sårbart sådan et lam er overfor ræve og løsgående hunde.

 

Vendsyssels egen gøgeurt

Ved Vandplasken, Åslyngen og andre våde steder på Tornby-egnen, herunder grøftekanter, kan man finde flere slags orkidéer. En af disse er Purpur-Gøgeurt, som netop er ved at blomstre nu. Fotoet viser varianten Vendsyssel-Gøgeurt, som i den nyeste danske orkidé-bog “Danmarks vilde orkidéer” fra 2010 har det fine latinske navn Dactylorhiza majalis subsp. purpurella var. cambrensis. På en fugtig mark på egnen græssede for nogle år siden heste, og denne mark var fyldt med Purpur- og Vendsyssel-Gøgeurter. Da der senere kom til at græsse får på den samme mark, var det slut med blomstrende gøgeurter, som fårene spiste – forhåbentlig med stort velbehag! For god ordens skyld skal det siges, at fotoet her er taget ved Uggerby Strand.

Månerude – en ualmindelig bregne

Ved Åslyngen nordøst for Liver Ås udløb findes denne lille plante et enkelt sted. Den hedder Almindelig Månerude, selv om den er ret sjælden. Jeg kigger hvert år til voksestedet, som en bekendt viste mig for mange år siden. Der har i årene været mellem 5 og 10 skud, men planten skyder ikke nødvendigvis hvert år, men kan springe et år over. De senere år er der blevet mere og mere frodig bevoksning på stedet – måske på grund af tilførsel af kvælstof fra luften – hvilket er til ugunst for den lille beskedne plante. I år har jeg således indtil videre kun kunnet finde 2 skud. Disse var endnu ikke så udviklede som planten på fotoet, der er taget samme sted et tidligere år.

Almindelig Månerude er en bregne i Slangetunge-familien. Der findes 4 månerude-arter i Danmark. Ifølge Gyldendals åbne encyklopædi Den Store Danske knytter der sig megen gammel overtro til arten, der fx brugtes som afrodisiakum til kvæg. Bladet, der kan minde om en gammeldags toradet nøgle, var årsag til den overtro, at det, helst indsamlet valborgsnat, kunne åbne alle døre.

Åslyngen – Liver Gammelå

En gang løb Liver Å i havet noget nordligere end i dag. Det er formodentlig den nordlig-gående kyststrøm, der hele tiden forsøger at flytte udløbet nordpå. På et tidspunkt valgte man at grave et nyt udløb. Jeg har hørt to forklaringer på årsagen hertil. Den ene er, at åens slyngede løb bag yderste klitrække vanskeliggjorde redningsbådens adgang til havet, når det var påkrævet. Den anden er, at man ønskede at udnytte arealerne bag klitterne til kreaturgræsning. Måske er begge forklaringer rigtige?

Den afsnørede arm af åen ligger stadig tilbage som et fint vådområde og kaldes i dag enten Åslyngen eller Liver Gammelå. På grund af den lidt afsides beliggenhed er stedet relativt ukendt. Man kan komme dertil enten ved at gå mod syd fra enden af Revskærvej, eller ved at gå nordpå ad stien fra p-pladsen ved Kærsgård Strand og over broen ved Liver Ås udløb.

Det langstrakte område indeholder stadig åbne vandområder, men er ellers præget af den store bevoksning med tagrør, som ses som et lyst bånd på fotoet. Nye grønne tagrør overtager i løbet af sommeren. Ind mod land er der fine sumpområder.

IMG_7013a

Området er særdeles spændende i botanisk henseende, idet mange sjældne og halvsjældne planter kan opleves her. Rørskoven giver ly til ét af de Vendsyssels få ynglende par af Rørhøg, og man kan høre og se mange Rørsanger, Rørspurv og andre fuglearter. Nogle år ses Skægmejse og Isfugl, og sågar Rørdrum er hørt her flere gange. Odder in natura samt spor efter den er konstateret ved en del lejligheder i de senere år.

Danmarks største Slåen-krat?

På nordsiden af Yxenbæk-slugtens vestlige ende ligger et vældigt krat af Slåen. I 2023 foretog landinspektør Mogens Mortensen en opmåling i de seneste officielle luftfotos optaget den 14. og 20. marts 2022 og kom til, at arealet er ca. 14.250 m2 svarende til ca. 2,5 tdr. land.  Gad vide om det er landets største af slagsen?

Skovvæsenet vedligeholder en sti gennem krattet, hvor man går mellem meterhøje buske. Ellers er krattet fuldstændig uigennemtrængeligt, og det giver da også ly som levested for mange fugle som Tornsanger, Tornirisk, Gærdesanger, Gærdesmutte, Gulspurv m.fl. Karmindompap er i årenes løb set her en del gange og har ynglet flere gange.

Man kan komme til stedet enten fra øst ad Ingers Sti, eller fra vest fra Nordsøstien / Hærvejen, der går nord-syd neden for den gamle kystskrænt.

Se også “Slåenkrattet blomstrer” HER.