Nu blomstrer Druehyld. Den kan man finde hist og her i skove og krat, således i Tornby Klitplantage, hvor den er forholdsvis almindelig. Den er i familie med Hyld, men blomsterne er lidt anderledes, og bærrene er lidt større end Hyldens bær og desuden koralrøde. De spises gerne af fugle, men da bærrene smager ubehageligt for mennesker, og da kernerne af nogle kilder angives som giftige for mennesker, skal man nok afholde sig fra at spise dem. De sidste par år har jeg konstateret, at blomsterstandene på nogle Druehyld-buske er visnet lige efter blomstringen, så der ikke kommer bær. Måske skyldes det en sygdom eller insektangreb? Nu får vi se, om det sker igen i år.