Poul Bastholm Nørgaard fangede den 13. december 2019 med sit kamera med telelinse tre delfiner, som hastede mod sydvest med stor fart, alt imens de sprang halvvejs op af vandet. Det menes at være tale om arten øresvin, som i de senere år er blevet observeret en del gange i Danmark.
Der er kun ét tidligere fund i Hjørring Kommune, nemlig ved Uggerby Strand, hvor Lars Paaby den 5. august 2019 så 5 individer af arten trække mod vest. Det menes at være de samme dyr, som senere huserede ved Skagen i oktober måned 2019.