Dværgmåge, Hirtshals Havn, 23/2-2020. Foto: Kurt Prentow Dværgmåge, Hirtshals Havn, 23/2-2020. Foto: Kurt Prentow
Under det kraftige stormvejr i de forløbne dage har Hirtshals Havn og Hirtshals Øststrand haft besøg af nok en halv snes dværgmåger. Det er ikke mindre end verdens mindste mågeart. Den syner ikke meget ved siden af svartbagen, som er verdens største måge.
Dværgmågerne yngler primært i Østeuropa og ind igennem Rusland, men forsøger også at yngle i Vejlerne, men det er nogle år siden, der er kommet unger på vingerne.
Arten bliver set her på egnen på stort set alle årstider, men er ikke særlig almindelig. Den ses oftest i forbindelse med blæsevejr, for udenfor yngletiden lever den mest til havs. Foruden på sin lille størrelse kan de voksne fugle kendes på mørke vingeundersider. I yngletiden har de voksne mørk hætte. Ungfuglene har markante hvide, sorte og grå tegninger på oversiden.
Tidligere år har fuglekiggerne valfartet til det
nordvestlige Vendsyssel for at se sibirisk jernspurv og kongeederfugl. I 2019
var det især gærdeværling, rødhovedet tornskade og brilleand, der lokkede mange
folk til.
Hele 240 fuglearter blev i 2019 iagttaget i Hjørring Kommune.
Det viser ornitologernes database til fugleobservationer, DOFbasen. Det er
flere end i 2018 med 232. Der er i tidens løb i alt konstateret 309 fuglearter
i kommunen. Gærdeværling blev ny art på listen i 2019. Fuglelisten for Hjørring
Kommune kan ses på www.tornbynatur.dk
under Artikler.
Ligesom sidste år blev der set hærfugl ved flere
lejligheder, nemlig 1/1, 26/1 og 16/5, alle i Hjørring og 9/9 Nejst Plantage i
Hirtshals. Vi har ikke fået fotos fra årets fund, så vi bringer et foto fra
sidste år af den flotte fugl, som opholdt sig i Hjørring sidst på året 2018, og
som nok er den samme, som blev set i januar 2019.
Hærfugl, Hjørring. Foto: Henrik Pedersen
Fuglenes forårstræk bringer ofte noget spændende med sig, i år således hele 7 hvide storke, som gæstede egnen sydøst for Bindslev i dagene 22/4 – 10/5.
Fem hvide storke ud af en flok på syv sydøst for Bindslev. Foto: Christian A. Jensen
Spændende var også en flot gulhovedet gul vipstjert, som Anette Reinholdt fandt og fotograferede på Hirtshals Øststrand den 26/4. Det er kun andet fund af denne fugle-race for Hjørring Kommune. To andre racer af arten ses på egnen, nemlig almindelig gul vipstjert (som yngler enkelte steder i Hjørring Kommune) og nordlig gul vipstjert (som ses på gennemtræk hvert år). Den gulhovede race yngler på de britiske øer og er ret sjælden i Danmark.
Gulhovedet gul vipstjert, Hirtshals Øststrand. Foto: Anette Reinholdt
Årets største ornitologiske tilløbsstykke i Hjørring Kommune var en gærdeværling, som Poul Bastholm Nørgaard opdagede og fotograferede på Russerbakkevej i Tornby Klitplantage den 11/7. Fundet af denne mellem- og sydeuropæiske art var kun det andet i Danmark gennem tiderne. Det forårsagede en folkevandring af 4-500 fuglekiggere fra hele landet, som besøgte stedet i juli og august for at se fuglen. Fuglen blev overraskende genfundet den 6/11 lidt længere mod øst ad Russerbakkevej, og her blev den sidst set den 1/12.
Når mange fuglekiggere koncentreres på et sted, så bliver
der ofte opdaget andre spændende fugle, og den 14/7 blev en rødhovedet
tornskade fundet ved Russerbakkevej af Svend Erik Frandsen og Arnold Houmann. Den
er også en gæst fra det sydlige Europa. Den blev der kun 2 dage, men mange fik
set den. Senere på sæsonen blev der ved Russerbakkevej set krognæb ved to
lejligheder som nævnt nedenfor, så Tornby Klitplantage var en slags
fugle-hotspot i 2019.
Rødhovedet Tornskade, Tornby Klitplantage. Foto: Henrik Pedersen
I juli-august holdt en flere tusinde sorte ænder til i store og mindre flokke i Tannisbugt. Det var primært sortænder med en mindre del fløjlsænder. Mange af fuglene fældede deres svingfjer i perioden. Den 5/7 gav Lars Paaby sig til at gennemgå nogle af flokkene fra Uggerby Strand gennem teleskop. Han fandt da en flot brilleand, som er en amerikansk fætter til sortand og fløjlsand. Fundet gav anledning til, at mange fuglekiggere i juli og august lagde vejen forbi Kjul Strand og Uggerby Strand. De mange teleskop-bevæbnede folk gennemgik flokkene, og der blev ret sensationelt fundet mindst 4 brilleænder og 1 amerikansk sortand i de store andeflokke
Brilleand han skiller sig klart ud blandt de andre sorte ænder med sine karakteristiske hovedtegninger og næb. Foto: Henrik Pedersen
3-4 toplærker holdt stand i Hirtshals hele året, men heller
ikke i år blev der konstateret unger. Sidste gang lærkerne fik unger var i 2016.
I 2017 blev de set bygge rede, men unger blev ikke set. Den lille bestand er
den eneste i det nordvestlige Europa og uddør nok snart. Heldigvis er toplærken
almindeligt udbredt i Sydeuropa, Nordafrika og Asien.
Toplærke, Hirtshals, i karakteristisk asfalt-miljø. Foto: Kurt Prentow)
Riderne i Hirtshals havde igen en dårlig ynglesæson i 2019 med 5 unger. I 2018 kom kun 1 unge på vingerne. I mange år har riderne ynglet i overbygningen på flydedokken “Katedralen”, men den blev i vinteren 2018-19 fjernet, og så var det slut med rider hér. Ridernes reder på Østmole-spidsen blæste lige som sidste år ned i en storm. Trods opsatte forhindringer lykkedes nogle få par at bygge reder på en bygning på Vesthavnen. Her fik 3 par tilsammen 5 unger på vingerne. Tidligere kom der betydeligt flere unger på vingerne i Hirtshals, således 79 unger i år 2000. Riderne yngler kun 2 yderligere steder i landet, nemlig på Bulbjerg-klinten og på Hanstholm Havn. Mange fuglekiggere mener, at vi bør noget mere for at forbedre ridernes ynglemuligheder i Hirtshals. Det kan tænkes at blive en positiv historie for Naturkommunen Hjørring.
Nyligt udfløjet ungfugl af ride i Hirtshals Havn. Foto: Kurt Prentow
Mange hundrede vadefugle besøgte strandsøerne på Hirtshals
Øststrand i juli-september. I alt 23 forskellige arter var der tale om. Hertil
kommer en masse måger og en del terner m.m. En af de sjældneste vadefugle var
den fine lille svømmesneppe odinshane, som blev set 31/7 og 1/8.
Odinshane, Hirtshals Øststrand. Den nyeste forskning viser, at odinshøns overvintrer dels i Indiske Ocean, dels ud for Sydamerikas vestkyst. Denne blev da også kun 2 dage i Hirtshals, for den har langt at flyve. Foto: Anette Reinholdt Splitterne med tobis til dens store unge, Hirtshals Øststrand. Aflæsning af farveringe fra de mange fugle på stedet viste, at de primært kom fra Frankrig, Holland og Tyskland
I Lønstrup fik nogle gæster på Café Slugten sig den 13/10 en
overraskelse, da en Høgeugle foretog en noget klodset landing på en tagrende,
inden den sundede sig og fløj videre. Høgeugle er en sjælden gæst fra nord til
Danmark og er kun set få gange tidligere her på egnen. Sidst var i 2013 i
Hirtshals og i 2014 i Tversted.
Krognæb er en stor finke, som lever nordpå fra det nordlige
Skandinavien og ind igennem Sibiriens tajga. Med års mellemrum foretager
krognæbbene invasioner sydpå, nok på grund af fødemangel nordpå. Netop i 2019 havde
fuglekiggerne fra deres norske og svenske kolleger fået nys om, at en invasion
gik ned gennem Skandinavien i efteråret, så de håbede, at de nåede Danmark. Det
gjorde de, for de første fugle kom til Nordjylland i de allersidste dage af
oktober.
I Hjørring Kommune var der kun to tidligere registrerede
fund indtil 2019, nemlig fra Uggerby Klitplantage i 1981 og fra Tornby
Klitplantage i 1990. Under 2019-invasionen blev der set fugle i Hirtshals,
Sindal, Tversted og Tornby – nok i alt 15-20 fugle. De tillidsfulde fugle blev
ivrigt studeret og fotograferet af de lokale fuglekiggere. Med udgangen af
november var det slut. Måske går der 10-15 år, før krognæbbene gæster
Nordjylland igen?
Krognæb, Tornby. Hunner og ungfugle har orange og grønne farver i fjerdragten. Foto: Kurt Prentow Krognæb, Tornby. Gamle hanner har rød smuk fjerdragt med hvide islæt. Foto: Kurt Prentow
Og vi slutter det begivenhedsrige fugleår 2019 i Hjørring
Kommune med denne smukke husrødstjert, som bl.a. yngler i Hjørring og
Hirtshals. Stor tak til observatører og fotografer – og godt fugleår i 2020.
Husrødstjert, han, Hirtshals Havn. Foto: Henrik Pedersen
Mindst 2 lomvier opholder sig for tiden i Hirtshals Havn, hvor de dykker ivrigt efter føde. Ikke så mærkeligt, at folk sommetider tror det er pingviner, for de kan godt ligne. Man kalder dem også den nordlige halvkugles pingviner, for de ligner både med de sorte og hvide farver og deres levevis. De opholder sig kun på land, når de yngler, og ellers lever de til havs.
Krognæb er en stor finke, som lever nordpå fra det nordlige Skandinavien og ind igennem Sibiriens tajga. Med års mellemrum foretager krognæbbene invasioner sydpå, nok på grund af fødemangel nordpå. Netop i år har fuglekiggerne fra deres norske og svenske kolleger fået nys om, at en invasion gik ned gennem Skandinavien.
I de sidste dage af oktober nåede krognæbbenes invasion så til Nordjylland, i første omgang Skagen. Den 1/11 blev der set en fugl i Sindal, og 2/11 blev opdaget 3 fugle i Nejst Plantage ved spejderhytten på Halvejen i Hirtshals. Der var tale om unge fugle eller hunner. Der er også set fugle i Tversted, og den 21/11 dukkede to hanner op i Nørre Tornby (se foto nederst). Disse to er muligvis de sidste i Danmark fra invasionen.
Der er kun to tidligere registrerede fund fra Hjørring Kommune: 27/11 1981 1 han Uggerby Klitplantage. 5/11 1990 4 hanner Tornby Klitplantage. Så det er sjældne gæster, vi i efteråret 2019 har haft besøg af.
Vil man have en chance for at se fuglene, er det klogt at kigge efter i rønnebær-træer. Fuglene kan også godt lide frø fra ædelgran. De er ret tillidsfulde og bevæger sig rundt i grenene næsten som papegøjer. I forhold til vore egne finker som eksempelvis bogfinken, så er krognæbbene ret store og med en lang hale
Krognæb, hun eller ungfugl, Nejst Plantage, Hirtshals, 1/11-2019. Foto: Kurt PrentowKrognæb, hunner eller ungfugle, Nejst Plantage, Hirtshals, 1/11-2019. Foto: Kurt PrentowKrognæb, han, Nørre Tornby, 21/11-2019. Foto: Kurt Prentow.
Stenvender, adult i sommerdragt, Hirtshals Øststrand 11/8-2019. Foto: Kurt Prentow
Særligt mange vadefugle på efterårstræk fra deres nordlige
ynglepladser til vinterkvartererne i Afrika har i år stoppet op i kortere eller
længere tid i strandsøerne på Hirtshals Øststrand
Vadefuglenes trækrute fra deres ynglepladser i arktiske
egne, Skandinavien og det nordlige Sibirien går i stor udstrækning via
Vendsyssels vestkyst og videre ned langs Vesteuropas kyster til bankerne og
flodmundinger ud for Vestafrikas kyst – eller endnu længere.
På denne rute er Hirtshals Øststrand nok det vigtigste
pitstop på strækningen fra Skagen til Hanstholm. Herefter tager de vestjyske
fjorde og Vadehavet over som føde- og hvilepladser.
Islandske ryler, adulte i sommerdragt. Hirtshals Øststrand 22/7-2019. Foto: Kurt Prentow
I alt 23 arter af vadefugle er iagttaget i sæsonen. De
enkelte fugle raster kortere eller længere tid på stedet. Det kan man for
eksempel se på fordelingen mellem unge og gamle fugle. I begyndelsen af sæsonen
er der flest gamle fugle i yngledragt. Efterhånden trækker de videre, og så
overtager ungfuglene gradvist scenen.
Brushane, Hirtshals Øststrand, 3/8-2019. Foto: Kurt Prentow
De største antal på enkelt-dage i perioden 1/7 – 30/9 har
for de 23 arter været: Strandskade 13, lille præstekrave 5, stor præstekrave
21, strandhjejle 1, islandsk ryle 160, sandløber 35, dværgryle 5, temmincksryle
4, krumnæbbet ryle 4, brushane 7, dobbeltbekkasin 1, stor kobbersneppe 1, lille
kobbersneppe 42, småspove 1, storspove 15, sortklire 3, rødben 20, hvidklire 4,
tinksmed 3, mudderklire 5, stenvender 15 og odinshane 1.
Tinksmed, Hirtshals Øststrand, 7/8-2019. Foto: Kurt Prentow
Foruden vadefuglene har mange andre fuglearter glæde af
Hirtshals Øststrand som føde- og rasteplads, bl.a. måger, terner, kjover,
andefugle, småfugle og sågar rovfugle i ny og næ.
Riderne begyndte at yngle på Hirtshals Havn i 1994. Reder
blev placeret på gummi-fenderne på Østmole-hovedet. De kan ses fra
Vestmole-hovedet. Rederne på Østmole-hovedet er i nogle somre udsat for at
blive skyllet ned i stormvejr, og det synes at være mere reglen end undtagelsen
de senere år. Det skete således også i sommeren 2019.
I 1996 begyndte riderne at yngle på flydedokken, tidligere
kaldet katedralen. Her placerede fuglene deres reder på hylder mellem spærene
inde i dokken samt i portåbningen. Kolonien var et særsyn på to måder: For det
første var det formodentlig det eneste sted i verden, hvor riderne ynglede
indendørs, og for det andet var det det eneste sted, hvor riderne ynglede på et
ikke-landfast sted. Dokken blev i årenes løb flere gange flyttet på grund af
vedligeholdelse, og så måtte riderne tage det med – de rugede bare videre. Det
var slut med kolonien, da flydedokken fik fjernet sin overbygning sidste
vinter.
Mens der var ynglende rider i flydedokken, nåede antallet af
par i havnen op på 82 reder og 79 unger i 2000.
Fra 2008 har riderne også ynglet på fabriksbygninger på
Vesthavnen. I mange år var der en lille koloni på en bjælke på gavlen i
nordvest-enden af den bygning, der blev brugt af Isafold-rederiet. Siden
rederiet fraflyttede bygningen, er gavlen renoveret, og kolonien er væk.
Riderne har i de seneste 10 år også med skiftende held ynglet på en anden bygning på Vesthavnen. Det er her, at det i år lykkedes 3 par at få 5 unger på vingerne.
To af de tre reder, hvorfra der kom flyvefærdige unger i år. Foto: Kurt Prentow
Udover i Hirtshals yngler riderne i Danmark kun på Hanstholm
Havn og på Bulbjerg.
Udenfor yngletiden færdes riderne langt til havs ude på
Nordatlanten og ses mest ved kysterne i stormvejr. Også i yngletiden finder de
deres føde til havs og ikke som de øvrige måger på havnekajerne og andre steder
på land.