Engbrandbæger – flot, men ikke populær hos alle

Vest for Hovedvejen og et stykke nord for Strandvejen kan man i denne tid se et stort udyrket område dækket af et flor af gule blomster. Det er Engbrandbæger, som ofte invaderer tidligere dyrkede marker.

Planten er ikke specielt populær i landbrugskredse. Vi citerer fra lanbrugsinfo.dk: “Alle brandbægerarter indeholder giftige stoffer, som kaldes pyrrolizidin alkaloider (PA). Ifølge litteraturen er indholdet højest i alm. brandbæger og engbrandbæger. Giftstoffet ødelægges ikke ved ensilering eller tørring. På grund af giftstofferne er planten uønsket i foder. Græssende dyr undgår normalt planterne, men nogle dyr kan få smag for planten. Da heste er meget følsomme over for giftstofferne, bør man være specielt opmærksom på planten i hestefolde”.

Men et flot syn er det da!

Gul Snerre dufter af sommer

Så blomstrer Gul Snerre. Den gror især på tørre områder, såsom klitter, overdrev, heder og grøftekanter. Den har en kraftig duft, som man især kan mærke på solskinsdage. Den kan bruges til at lave bjesk af: Blomsterne sættes på flaske og dækkes med alkohol. Trækker et døgn, sies gennem et kaffefilter og hældes på flaske. Bjesken vinder meget ved lagring. Blomsten indeholder en lille smule af giftstoffet kumarin, men ikke så meget, at eksperterne advarer om det.

Et ældre navn for Gul Snerre er Jomfru Marias Sengehalm eller Vor Frues Sengehalm, da man troede at Jomfru Maria havde plukket den som sengehalm til Jesusbarnet i krybben på grund af blomsternes blødhed.

Gul snerre er ifølge folkemedicinen virksom mod hudlidelser samt mave- og tarmkatar og som sveddrivende middel. Den har været anvendt som sårmiddel og som virksomt middel mod hugormegift og andre forgiftninger. Virker mod gigt, krampe og stendannelser i nyrerne samt mildner epilepsi – altså stadig ifølge folkemedicinen. Jeg garanterer ikke for disse virkninger!

Vendsyssels egen gøgeurt

Ved Vandplasken, Åslyngen og andre våde steder på Tornby-egnen, herunder grøftekanter, kan man finde flere slags orkidéer. En af disse er Purpur-Gøgeurt, som netop er ved at blomstre nu. Fotoet viser varianten Vendsyssel-Gøgeurt, som i den nyeste danske orkidé-bog “Danmarks vilde orkidéer” fra 2010 har det fine latinske navn Dactylorhiza majalis subsp. purpurella var. cambrensis. På en fugtig mark på egnen græssede for nogle år siden heste, og denne mark var fyldt med Purpur- og Vendsyssel-Gøgeurter. Da der senere kom til at græsse får på den samme mark, var det slut med blomstrende gøgeurter, som fårene spiste – forhåbentlig med stort velbehag! For god ordens skyld skal det siges, at fotoet her er taget ved Uggerby Strand.

Månerude – en ualmindelig bregne

Ved Åslyngen nordøst for Liver Ås udløb findes denne lille plante et enkelt sted. Den hedder Almindelig Månerude, selv om den er ret sjælden. Jeg kigger hvert år til voksestedet, som en bekendt viste mig for mange år siden. Der har i årene været mellem 5 og 10 skud, men planten skyder ikke nødvendigvis hvert år, men kan springe et år over. De senere år er der blevet mere og mere frodig bevoksning på stedet – måske på grund af tilførsel af kvælstof fra luften – hvilket er til ugunst for den lille beskedne plante. I år har jeg således indtil videre kun kunnet finde 2 skud. Disse var endnu ikke så udviklede som planten på fotoet, der er taget samme sted et tidligere år.

Almindelig Månerude er en bregne i Slangetunge-familien. Der findes 4 månerude-arter i Danmark. Ifølge Gyldendals åbne encyklopædi Den Store Danske knytter der sig megen gammel overtro til arten, der fx brugtes som afrodisiakum til kvæg. Bladet, der kan minde om en gammeldags toradet nøgle, var årsag til den overtro, at det, helst indsamlet valborgsnat, kunne åbne alle døre.

Danmarks største Slåen-krat?

På nordsiden af Yxenbæk-slugtens vestlige ende ligger et vældigt krat af Slåen. I 2023 foretog landinspektør Mogens Mortensen en opmåling i de seneste officielle luftfotos optaget den 14. og 20. marts 2022 og kom til, at arealet er ca. 14.250 m2 svarende til ca. 2,5 tdr. land.  Gad vide om det er landets største af slagsen?

Skovvæsenet vedligeholder en sti gennem krattet, hvor man går mellem meterhøje buske. Ellers er krattet fuldstændig uigennemtrængeligt, og det giver da også ly som levested for mange fugle som Tornsanger, Tornirisk, Gærdesanger, Gærdesmutte, Gulspurv m.fl. Karmindompap er i årenes løb set her en del gange og har ynglet flere gange.

Man kan komme til stedet enten fra øst ad Ingers Sti, eller fra vest fra Nordsøstien / Hærvejen, der går nord-syd neden for den gamle kystskrænt.

Se også “Slåenkrattet blomstrer” HER.

Lav Skorzoner blomstrer nu

I et hede-/overdrevsområde øst for Tornby Klitplantagen står en lille bestand på ca. 1 kvadratmeter af kurveblomsten Lav Skorzoner. De blomstrer lige nu. Det er en forholdsvis sjælden plante, som især findes på heder. Den ligner flere andre kurveblomst-arter. Gad vide, om planten gror andre steder i omegnen? Man kunne eksempelvis forestille sig, at den findes i den store kreatur-indhegning ved Kærsgård Strand?