Skovskaderne her på egnen trækker som regel væk i strenge vintre, men i den forgangne milde vinter kunne man se skovskader hele vinteren. Der synes også at være flere end normalt. Vi har således skovskader på foderbrættet næsten dagligt. De er lidt grådige, for de spiser ikke kun til husbehov, men fylder kindposerne med frø, før de flyver tilbage til skoven. Formodentlig har de gemt depoter rundt omkring til brug for dårligere tider.
I dag havde vi dejligt forårsbesøg af to hanner af sommerfuglen Aurora. De besøgte flittigt de blomstrende mælkebøtter. Landsvalerne kvidrede fra den blå himmel, og inde fra skovbrynet lød Gøgens kukken. Det er forår!
Aurora hører til hvidvinge-familien ligesom kålsommerfuglene, men hannen er let at kende på de orange vingespidser. Den flyver især i maj og juni. Den er ikke nær så almindelig som de 3 kålsommerfugle-arter, men den er heller ikke decideret sjælden – dog sjældnere jo længere vestpå man kommer i Danmark. Man kan se dens udbredelse på www.sommerfugleatlas.dk. Her kan man i øvrigt se, at Tornby-området hører til de mest artsrige områder i landet hvad angår dagsommerfugle.
I dag så jeg et par Agerhøns, der puslede med hinanden og også parrede sig. Det var i et klitoverdrevsområde øst for Tornby Klitplantage. Det er sjældnere og sjældnere, at man ser Agerhøns. I de intensivt dyrkede landbrugsområder er de næste forsvundet, men også andre steder, som burde være bedre egnede for dem, er de blevet fåtallige. Den tid, hvor man i lune forårsaftener kunne høre Agerhønse-kokkens velkendte kalden fra næsten enhver mark og grøftekant, er forlængst ovre. Skylden skal lægges på vore dages intensive, gødede, ensrettede og sprøjtede landbrug, som ikke giver gode forhold for Agerhønsene.
Foto: Anders Østerby
Græshoppesangeren er en fugl, som mange ikke kender. Dels lever den stilfærdigt i rør og krat, dels ligner dens sang ikke de fleste andre småfugles, men snarere græshoppens snurren. Deraf også fuglens navn. Man skal ofte lige have “stillet ind” på dens sang, før man hører den. I øvrigt er dens toneleje så højt, at svagthørende døjer med at høre den.
Når fuglen synger, sidder den oftest skjult i vegationen, men af og til kan den finde på at sætte sig i toppen af en busk som her. Den drejer ofte hovedet, mens den synger, og så lyder det som om den skruer op og ned for lyden.
Græshoppesangeren er blevet gradvist mere og almindelig gennem de sidste mange år. Man kan høre den synge den næste måneds tid fra krat og slugter, ikke mindst langs vestkysten.
Vi har tidligere nævnt efterårstrækket af Svalbard-bestanden af kortnæbbet gås. Dette træk har i mange år tilbage været kendt for at gå fra Norge ned over det nordvestlige Vendsyssel fra midt i september og ca. halvanden måned frem.
Tidligere år er der også konstateret træk af kortnæbbet gås over landsdelen i foråret, men af ret begrænset omfang. I 2015 har dette ændret sig, da der fra midt i mart til dato (12. april) er talt 8300 nordtrækkende gæs over Hjørring Kommune, især langs Vestkysten.
En flok af Kortnæbbet Gås og en enkelt Snegås trækker nord ved Hirtshals. – Foto: Henrik Pedersen
Svalbard-bestanden er steget bemærkelsesværdigt i antal fra fra blot 15.000 i 1950’erne til over 80.000 i dag. Det skyldes formodentlig ikke mindst bedre forhold i vinterkvartererne, som omfatter området fra Danmark til Holland. Jagtfredninger anses for at være den primære årsag til denne udvikling, men også de mildere vintre og den mere udbredte forekomst af vintersæd har betydning.
Det bliver spændende, om vi også i de kommende år kan se store mængder af denne gåse-bestand på vore kanter om foråret.
Fuglene har ret faste rastepladser på trækket. I Danmark er det især i Vestjylland og Limfjordsegnene. I Norge raster fuglene oftest først i området nord for Oslo, dernæst ved Trondheimsfjorden og endelig ved Lofoten, inden den endelige tur går til Svalbard. I milde vintre forskyder gæssene deres rast nordpå. Således har der i den forgangne vinter opholdt sig en del gæs i Limfjordsegnene.
Så er der igen en spændende måge på besøg i Hirtshals Havn. Det er en udfarvet Hvidvinget Måge. Der er muligvis tale om den race af Hvidvinget Måge, som kaldes Baffinmåge eller Kumliens Måge, der lever i det nordlige Canada. Der ses enkelte Hvidvingede Måger i Danmark hvert år, især i fiskerihavnene, men det er som regel yngre fugle, som er mere grålig-brune i dragten, mens den gamle fugl her er hvid med grå ryg.
