Måge fra Murmansk holder vinter i Hirtshals

På Hirtshals har man i et stykke tid, og således også i dag, kunnet se denne unge Sølvmåge, der bærer en metalring på højre ben og en hvid farvering med sort skrift på højre ben: KL60. Den er meldt ind til ringmærkningscentralen, og de har oplyst, at den er mærket den 9/7-2014 i Murmansk i Rusland, 1554 km fra Hirtshals. Det er meget normalt, at måger nordfra kommer til de isfri danske farvande om vinteren for at holde ferie i “Costa del Hirtshals”.

IMG_5716a

Sølvmåge med farvefejl i Hirtshals

IMG_5570a

En usædvanligt farvet Sølvmåge er igennem flere år set i Hirtshals Havn og omegn. Den har åbenbart én eller anden pigment-fejl i nogle af fjerene, så fuglen er hvid på steder, hvor den ellers skulle være sølvgrå og sort. Fuglen har fået adskillige fuglekiggere til at spærre øjnene op, da fuglen med sin hvide fremtoning kan minde om de sjældnere arter Gråmåge og Hvidvinget Måge.

Horsedammen genskabes ikke

Ifølge Nordjyske Stiftstidende den 9. januar 2014, så genopbygges den brudte dæmning over Horsebækken i Tornby Klitplantage ikke. Det betyder, at Horsedammen ikke genopstår. Hvis dæmningen skulle genetableres, kræver nye vandregulativer, at der skal laves et omløbsstryg på 200 meter, og det vil blive for dyrt og skæmmende. På stedet, hvor resterne af dæmningen er i dag, bygges der en bro over Horsebækken.

26jul2012 001

Den tørlagte Horsedam lige efter dæmningsbruddet i sommeren 2012.

Gul bævresvamp

Denne svamp fandt jeg i 2 eksemplarer på grenene af en druehyld i udkanten af Tornby Klitplantage. Ved at slå op på nettet fandt jeg ud af, at det må dreje sig om arten gul bævresvamp. Den kan have forskellige gule og orange farver, og denne må siges at være orange. Den er ca. 4 cm på den længste led.

IMG_5454a

Gammelt vrag dukker frem af sandet og vandet

20141018_b

20141018_aPå Tornby Strand lidt nord for Horsebækkens udløb er dette vrag dukket op. Formodentlig har det ligget længere nede i sandet, men er nu blevet skyllet frit. Det er lavet af kraftige spanter og beklædt med op til syv meter lange, kraftige bjælker. Da træværket er samlet med trænagler, må man formode, at vraget er ret gammelt. Ifølge Vragguiden.dk ligger flere registrerede vrag på strækningen, men det er svært at vide, hvilket af dem dette vrag er. I øvrigt kan man på strækningen mellem Yxenbækkens udløb og Liver Å’s udløb tælle mindst 3 vrag, hvor spanterne stikker op af vandet ved østlige vinde, og de vender altså anderledes end dette.

 

Liver Å bliver til Liver River

Efter de sidste dages kraftige regnskyl er Liver Å og dens tilløb Varbro Å nærmest blevet til floder. Nedenfor ses fotos fra i morges i det disede vejr.

Udsigt fra Røde Bro mod øst.

Udsigt fra Røde Bro mod øst.

Udsigt fra Røde Bro mod vest.

Udsigt fra Røde Bro mod vest.

Udsigt fra p-pladsen mod nord.

Udsigt fra p-pladsen mod nord.

Ved udløbet har åen gravet et bredt delta på stranden.

Ved udløbet har åen gravet et bredt delta på stranden.