I går torsdag den 11. juli var lokale Poul Bastholm Nørgaard på tur i Tornby Klitplantage. Her fandt han en fugl, som godt nok lignede en gulspurv, men alligevel ikke. Poul havde sit kamera med, og hjemme fra turen sendte han fotoet til Kurt Prentow fra Tornby.
– Kurt kunne bekræfte Pouls mistanke om, at det ikke var en gulspurv, for det var nemlig en gærdeværling. Så lød fuglekiggernes jungletrommer i form af meldinger på de sociale medier, og allerede torsdag aften nåede den første flok frem til stedet og så den eftertragtede fugl.
Fredag den 12. juli var fuglekiggere fra hele landet på plads ved den sjældne værling allerede ved solopgang ved 4-tiden. Mange havde kørt hele natten fra Sjælland og andre steder i det ganske land. Det er nemlig kun anden gang, at den sjældne sydeuropæiske værling er set i Danmark. Alle fik fuglen at se og var glade.
Fuglen virker som om den godt kan lide stedet, som er græsmarker med enebærbuske og egekrat ved Russerbakkevej tæt ved den gamle plantørbolig. Vi må håbe, den bliver i Tornby et stykke tid.
Nogle besynderlige cirkelformede anlæg, som er synlige på luftfotos fra området ved Nørlev Sø, er måske dyrefolde fra vikingetiden
Ved at kigge på luftfotos af helt andre grunde, opdagede jeg i forsommeren 2019 tilfældigt nogle besynderlige cirkelformede anlæg ved Nørlev Sø. Efter en forespørgsel til Vendsyssel Historiske Museum var museumsinspektør Morten Larsen så venlig at undersøge sagen og svarede:
– Tilbage i 1980’erne lavede museet en mindre arkæologisk undersøgelse i dem for at komme en datering og funktion nærmere. Imidlertid udeblev et daterende fundmateriale, men det kunne dog konstateres, at grøfterne omkring anlæggene var blevet vedligeholdt til trods for tilfygning.
– Den mest sandsynlige tolkning er, at anlæggene repræsenterer ældre dyrefolde, og tager man områdets øvrige kulturhistoriske spor i betragtning (særligt detektorfundene), er der grund til at formode, at de måske er så gamle som vikingetid (750-1050). Den slags dyrefolde/ringgrøftanlæg er ikke ukendte i perioden, og også fra Vrejlev er der kendskab til et muligt lignende fund.
Morten Larsen har været så venlig at henvise til den rapport, der blev lavet om undersøgelserne i 1984. Af den fremgår: ”Efter en flyvetur over Skallerup-Sønderlev området ringede pastor Peder Madsen, Skallerup til VHM og fortalte, at han under turen havde observeret nogle ringformede volde på en mark V for Nørlev Sø”.
Museet havde på dette tidspunkt aldrig hørt om voldenes eksistens og kunne derfor ikke udtale sig om deres eventuelle funktion. En besigtigelse og mindre undersøgelse blev derfor foretaget for om muligt at få klarhed om anlæggenes kulturhistoriske og tidsmæssige forhold.
Den største fold er ca. 22-24 m i tværmål. Anlægget fremstår som en cirkulær vold op til en halv meter over det omliggende terræn. Uden om volden løber en grav, ca. 30-50 cm dyb og af varierende bredde. De andre 2 folde er mindre.
De to største folde
I forbindelse med de mindre prøvegravninger, der blev foretaget i forbindelse med undersøgelsen, blev ikke, som ovenfor nævnt, fundet genstande, der kunne hjælpe med dateringen af anlæggene.
De gådefulde cirkler/dyrefolde ligger på privat område, og på grund af deres beskedne højde samt bevoksning er de ikke særligt synlige fra normal synshøjde – men altså meget synlige fra luften, som det fremgår.
De to største folde. Man ser lige akkurat noget af Nørlev Sø nederst til højre.Her ses to folde til venstre og flere aftegninger øverst i midten.
Der kommer løbende gennem årene nye teknologier, herunder dateringsmetoder, så måske får vi engang mere at vide om de spændende anlæg fra et område, som rummer mange fund fra fortiden?
Vi har sat fuglekasser op på vores grund. Her har vi musvitter, sortmejser og blåmejser boende. Noget tyder på, at der også er brug for boliger til andre fuglearter. Således byggede et par af hvid vipstjert rede mellem en skovl og en spade i et brændeskur, og kort efter at ungerne var fløjet ud, byggede et par af rødstjert på den samme plads. Heldigvis kunne vi godt undvære de to haveredskaber, mens rugningen stod på, men måske skulle vi sætte nogle kasser op, der egner sig til disse arter? De findes nemlig i form af kasser med halvt åben front.
Rødstjert han, Tornby, 1/7-2019. Foto: Kurt Prentow
Violetrandet ildfugl, Tornby Klit, 20/6-2019. Foto: Kurt Prentow
Fra omkring Sct. Hans kan man være heldig at se nyligt udfløjne eksemplarer af violetrandet ildfugl. Ofte er flyvetiden kun nogle få uger. Resten af året lever de som æg, larver og pupper. Arten er ikke særligt almindelig, men den har sine faste levesteder, og har man først fundet et godt sted, kan man ofte finde dem dér år efter år.
Sortåret hvidvinge, Tornby Klit, 15/6-2017. Foto: Kurt Prentow
Denne smukke sommerfugl fotograferede jeg i Tornby Klit mellem de mange tidselsommerfugle. Jeg troede først det var én af kålsommerfugle-arterne, men det var søsterarten sortåret hvidvinge. Den er ikke så almindelig vestpå, men kan være ret talrig længere inde i landet, således i de nordvendsysselske moser.
Tidselsommefugl, Tornby, 10/6 2019. Foto: Kurt PrentowTidselsommefugl, Tornby, 10/6 2019. Foto: Kurt Prentow
Vi oplever i disse dage en invasion af tidselsommerfugle over hele landet. Her er to ud af ca. 20 jeg så i løbet af en lille gåtur ved Tornby. De er fløjet hertil fra Sydeuropa, Mellemøsten eller Nordafrika, og derfor kan de også godt virke lidt slidte og afblegede, som fx især den nederste af de to ovenfor.
Visse år kommer der ingen, mens der andre år kommer mange. Sidst vi havde en stor invasion, var i 2009, og det passer meget godt med, at der er ca. 10 år mellem de store invasioner. Sommerfuglene lægger æg hos os nu, og i løbet af et par måneder kan vi forhåbentlig se den næste generation i stort antal. De vil oftest være mere klare i farverne. Den nye generation vil formodentlig flyve sydpå igen. De kan ikke klare en dansk vinter.
Det er én af vore største sommerfugle og er både større og lysere end vores hjemlige nældens takvinge, som den ligner og er i familie med.
