Nu blomstrer Kodriverne

På skråningerne af en dalsænkning i Tornby Klitplantage blomstrer lige nu mange kodrivere. De er af arten storblomstret kodriver. Arten lever vildt i Danmark, men mon ikke de er udplantet i plantagen, for de er ikke almindeligt forekommende på egnen. Uanset hvad, så er det nogle dejlige forårsbebudere, som benytter lejligheden til at blomstre, før træerne for alvor får blade.  Der findes også mange forædlede sorter kodrivere i forskellige farver og former, som man oftest kalder Primulaer eller Aurikler, og som man kan købe i planteskoler.

I klitterne i nordenden af sommerhusområdet Krage Klit fandt jeg en lille forsamling af Hulkravet Kodriver.  Jeg var ikke klar over, at den voksede her på egnen. Den findes talrigt ved Rubjerg Knude, men gad vide, om den findes flere steder på Tornby-egnen?

Gror der Pors på Tornby-egnen?

Nu står Porsen med rødbrune rakler og dufter skønt. Her i det nordvestlige Vendsyssel findes Pors fra Hirtshals og østover. Den er stedvis meget almindelig, således i den grønne trekant mellem Hovedvejen, Kystvejen og den nye Stenbjerg-udstykning (øst for fyret). Det er meget tæt på Tornby sogns grænse, men spørgsmålet er, om der gror Pors i selve Tornby sogn? Jeg har aldrig fundet arten dér. Den foretrækker sur jordbund og vil gerne gro med rødderne i fugtig jord. Jeg hører gerne fra folk, der har set Pors i Tornby Sogn.

Pors har gennem tiden været brugt mod skadedyr, i mad og drikke og mod hekse og trolde.  Pors er også blevet brugt til at sætte smag på øl, og man kan også i dag få øl med tilsat Pors. Vikingerne brugte den som tilsætning til deres søde mjød. Mest kendt nu om dage er Pors som smagsgiver til kryddersnaps – eller bjesk, som det hedder her på egnen. Her kan man bruge både rakler og blade.

Busken kan godt ligne en pilebusk, men hvis man nulrer rakler eller blade, kan man straks dufte den dejlige porseduft. Opskrift til porsebjesk kan findes på Tornby Bjesklaugs hjemmeside HER.

Senere tilføjelse: Pors er fundet ved Kærsgård Strandvej, altså i Tornby Sogn. Læs mere HER.

Den første Bøg springer ud

Ved Købstedvej ud for plejehjemmet Havbakken står en Bøg, som hvert år springer ud før andre Bøge på egnen. Det har nok noget med generne at gøre. Måske stammer den fra en mildere egn end Tornby-egnen? Men uanset hvad, så er det dejligt at se den første udsprungne bøg. Det sker som regel nogenlunde samtidig med, at man hører den første Løvsanger – og så er det for alvor forår!

 

Anemonerne blomstrer

I Tornby Klitplantage blomstrer nu de første anemoner. Som bekendt kommer foråret senere her end længere syd og øst på i landet. Anemonerne blomstrer inden løvspring, så de kan have glæde af lyset inden træernes blade skygger for dem.

Den Hvide Anemone er den talrigeste og forekommer spredt i skoven, især under løvtræer. Skal man se et stort tæppe af blomstrende anemoner, må man nok kigge i mere frodige skove end her i klitplantagen.

 

 

Den Blå Anemone er sandsynligvis ikke naturligt forekommende i Tornby Klitplantage, men er plantet ud på et tidspunkt. Den findes år efter år på mindst ét sted. Skal man se naturligt hjemmehørende Blå Anemoner, kan man tage til Rold Skov, hvor der er gode bestande.

Kambregner i grøften

Tornby Klitplantage huser en del bregnearter, hvoraf de almindeligste nok er Almindelig Engelsød og Almindelig Mangeløv. En af de sjældnere arter er Kambregne, som kan findes flere steder i skoven. De vokser mest på skyggefulde og fugtige steder, for eksempel  på nordvendte sider af grøfter. Den er rosetformet ligesom Mangeløv, men med bladopbygning i lighed med Engelsød. Dertil kommer, at den har glinsende, stedsegrønne blade. Kambregnen er lettest at finde i det tidlige forår efter en sne- og frostvinter, hvor den omkringstående vegetation er visnet.

Tid til at lave havtorn-bjesk

20. november 2011: Havtorn er karakter-art for bevoksningen i klitterne på Tornby-egnen. Ja, faktisk mener man, at navnet Tornby stammer fra havtornen. (Der er dog også teorier om, at navnet stammer fra gudenavnet Thor, og der er løber en lille bæk ved navn Thorbækken gennem klitplantagens sydlige del).

Det er lige nu tiden, hvis man vil samle havtorn-bærrene til bjesk. Vi citerer en opskrift fra Rubjerg Fyr hjemmeside www.rubjergfyr.dk:

havtorn

Anvend de gulorange modne bær i september-oktober. Det er lettest at tage grenen med og klippe bærrene af derhjemme. Flasken fyldes halvt op med bær eller blomster og dækkes med spiritus. Bærrene kan med fordel komme en tur i fryseren et par dage. Det starter gæringsprocessen og giver en sødere smag. De kan også fryses til senere brug. Trækketid er minimum 2 måneder. Da den har en tilbøjelighed til at gelere, skal glasset rystes engang i mellem, hvorefter den filtreres.Hvis der dannes bundfald, skal der filtreres igen. Den vinder ved lagring (5 år).