Mange tidsel-arter har rødlige blomster, men Bakketidsels blomster står nærmest og lyser op som små sole med beige, gyldne og brune farver. Den ses på billedet sammen med Hjertegræs, og det er typisk for begge planter, at de godt kan lide tør, kalkrig grund. Bakketidsel er forholdsvis almindelig i kystområderne hos os. Billedet er taget ved Kærsgård Strand.
Denne kønne plante hedder Smalbægret Ensian. Den har flere voksepladser i Tornby Klit, hvor denne og et par stykker mere stod vest for Vintersøen. Den er ikke særlig almindelig, men findes hist og her, bl.a. ved vestkysten af Vendsyssel og Thy. Den blomstrer ret sent på sommeren, nemlig primært i august. Der findes flere andre arter af ensian i Danmark, bl.a. er den sjældne Baltisk Ensian fundet ved Vandplasken, hvor der også er en god bestand af Strand-Tusindgylden, som også hører til ensian-familien.
Nu blomstrer Druehyld. Den kan man finde hist og her i skove og krat, således i Tornby Klitplantage, hvor den er forholdsvis almindelig. Den er i familie med Hyld, men blomsterne er lidt anderledes, og bærrene er lidt større end Hyldens bær og desuden koralrøde. De spises gerne af fugle, men da bærrene smager ubehageligt for mennesker, og da kernerne af nogle kilder angives som giftige for mennesker, skal man nok afholde sig fra at spise dem. De sidste par år har jeg konstateret, at blomsterstandene på nogle Druehyld-buske er visnet lige efter blomstringen, så der ikke kommer bær. Måske skyldes det en sygdom eller insektangreb? Nu får vi se, om det sker igen i år.
Glansbladet Hæg er indført fra Nord-Amerika engang for mange år siden. Den har siden bredt sig i det danske landskab med en succes, så den i dag har fået status af “invasiv art”. Den betegnelse har den til fælles med arter som Bjørneklo, Rynket Rose (hybenrose), Mårhund m.fl.
Ovenfor ses, hvordan den har dannet tæt krat under træerne i en bevoksning af Østrigsk Fyr ved Dalgårdsvej i Tornby Klitplantage. Arter klarer sig aldeles godt i plantagen og har mange steder dannet store bestande, bl.a. hvor nyplantede egetræer prøver at få fodfæste.
Plantens bær spises af fugle, som dermed hjælper med at sprede arten. Hvis man saver planten ned, skyder den fra stubbene igen. Tillige er den hårdfør og vokser på mange slags jordbund. Kan brede sig til heder og overdrev. Jo, den er ikke nem at hamle op med.
Almindelig Røn findes rundt omkring på egnen, især i skovbryn. Det er en oprindelig dansk plante, som naturligvis også kan være plantet. Især drosler kan godt lide bærrene, og de er med til at sprede bærrene, og dermed frøene, til nye voksesteder. Af og til kan et frø spire og gro på et utraditionelt sted, fx i en hulning oppe i et træ, i et stråtag eller i en tagrende. En gammel betegnelse for et sådant træ er en flyverøn. Citat fra Wikipedia: “Rønnebær har fra gammel tid været anset for hellig og undergørende, et godt middel mod trolddom og hekseri. Dette gjaldt ikke mindst flyverøn. Om flyverøn sagde man, at det onde var magtesløst overfor et træ, der ikke havde haft sin rod i jorden. Derfor blev flyverønnens træ brugt som værn for hus, dyr og redskaber. Troen på rønnetræets kraft går i Danmark tilbage til bronzealderen, hvor en rønnepind er mellem de tryllemidler, en kvinde fik med i sin grav”.
Rønnebær kan bruges til bjesk, og vi vælger selvfølgelig den legendariske bjeskbrygger Signe Hansens opskrift: “En halv flaske snaps fyldes 1/3 op med rønnebær, der skal være godt modne og have fået en snert frost. Bærrene dækkes med Brøndum og trækker i ca. 3 måneder. Filtreres og fortyndes efter behag”. – Det skal tilføjes, at hvis man vil redde bær til bjesken, inden fuglene tager dem, kan man give bærrene den ønskværdige snært frost i fryseren. Læs om Signe Hansen og hendes bjesk-opskrifter HER.
Igennem juni og ind i juli har vi kunnet glæde os over “grøftekantens blonder” i form af de allestedsnærværende Almindelig Kørvel. De er nu afblomstrede og er afløst af forskellige andre skærmplanter, blandt andet af Røllike, Vild Gulerod og Almindelig Pimpinelle, som ses ovenfor. Sidstnævnte er forholdsvis almindelig på Tornby-egnen. Den er meget let og elegant og er lidt speciel ved, at bladene er ret forskellige, nemlig en type i bunden, en anden type i midten og en tredje type foroven, her vist fra oven og ned.
