Endnu en sydeuropæisk gæst i Tornby Klitplantage

Svend Erik Frandsen og Arnold Houmann fra Frederikshavn var om aftenen den 14. juli 2019 ude for at se gærdeværlingen. Se link HER. Den så de ikke, men til gengæld var der en rødhovedet tornskade i samme område ved Russerbakkevej.

Morgenen efter fra en lille snes nordjyske fuglefolk selvfølgelig på plads. De fik set både tornskaden og værlingen – et stykke tid kunne de ses fra samme observationssted. Værlingen leverede baggrundsmusikken.

Rødhovedet tornskade er knap så sjælden som gærdeværling i Danmark. Der er i alt ca. 40 fund gennem tiden. Siden 2000 er der cirka 10 fund, det vil sige cirka fra hvert andet år.

Efter at gærdeværlingen blev opdaget forleden dag, har over 200 fuglekiggere fra hele landet været på besøg i Tornby Klitplantage. Når så mange erfarne fuglekiggere kommer til, så sker det tit, at der bliver fundet andre sjældne fugle. Det gjorde der så også denne gang.

Sjælden gærdeværling på Russerbakkevej

I går torsdag den 11. juli var lokale Poul Bastholm Nørgaard på tur i Tornby Klitplantage. Her fandt han en fugl, som godt nok lignede en gulspurv, men alligevel ikke. Poul havde sit kamera med, og hjemme fra turen sendte han fotoet til Kurt Prentow fra Tornby.

– Kurt kunne bekræfte Pouls mistanke om, at det ikke var en gulspurv, for det var nemlig en gærdeværling. Så lød fuglekiggernes jungletrommer i form af meldinger på de sociale medier, og allerede torsdag aften nåede den første flok frem til stedet og så den eftertragtede fugl.

Fredag den 12. juli var fuglekiggere fra hele landet på plads ved den sjældne værling allerede ved solopgang ved 4-tiden. Mange havde kørt hele natten fra Sjælland og andre steder i det ganske land. Det er nemlig kun anden gang, at den sjældne sydeuropæiske værling er set i Danmark. Alle fik fuglen at se og var glade.

Fuglen virker som om den godt kan lide stedet, som er græsmarker med enebærbuske og egekrat ved Russerbakkevej tæt ved den gamle plantørbolig. Vi må håbe, den bliver i Tornby et stykke tid.

Boligmangel hos fuglene

Vi har sat fuglekasser op på vores grund. Her har vi musvitter, sortmejser og blåmejser boende. Noget tyder på, at der også er brug for boliger til andre fuglearter. Således byggede et par af hvid vipstjert rede mellem en skovl og en spade i et brændeskur, og kort efter at ungerne var fløjet ud, byggede et par af rødstjert på den samme plads. Heldigvis kunne vi godt undvære de to haveredskaber, mens rugningen stod på, men måske skulle vi sætte nogle kasser op, der egner sig til disse arter? De findes nemlig i form af kasser med halvt åben front.

Rødstjert han, Tornby, 1/7-2019. Foto: Kurt Prentow

Violetrandet ildfugl

Violetrandet ildfugl, Tornby Klit, 20/6-2019. Foto: Kurt Prentow

Fra omkring Sct. Hans kan man være heldig at se nyligt udfløjne eksemplarer af violetrandet ildfugl. Ofte er flyvetiden kun nogle få uger. Resten af året lever de som æg, larver og pupper. Arten er ikke særligt almindelig, men den har sine faste levesteder, og har man først fundet et godt sted, kan man ofte finde dem dér år efter år.

Sortåret hvidvinge i klitten

Sortåret hvidvinge, Tornby Klit, 15/6-2017. Foto: Kurt Prentow

Denne smukke sommerfugl fotograferede jeg i Tornby Klit mellem de mange tidselsommerfugle. Jeg troede først det var én af kålsommerfugle-arterne, men det var søsterarten sortåret hvidvinge. Den er ikke så almindelig vestpå, men kan være ret talrig længere inde i landet, således i de nordvendsysselske moser.

Invasion af tidselsommerfugle


Tidselsommefugl, Tornby, 10/6 2019. Foto: Kurt Prentow
Tidselsommefugl, Tornby, 10/6 2019. Foto: Kurt Prentow

Vi oplever i disse dage en invasion af tidselsommerfugle over hele landet. Her er to ud af ca. 20 jeg så i løbet af en lille gåtur ved Tornby. De er fløjet hertil fra Sydeuropa, Mellemøsten eller Nordafrika, og derfor kan de også godt virke lidt slidte og afblegede, som fx især den nederste af de to ovenfor.

Visse år kommer der ingen, mens der andre år kommer mange. Sidst vi havde en stor invasion, var i 2009, og det passer meget godt med, at der er ca. 10 år mellem de store invasioner. Sommerfuglene lægger æg hos os nu, og i løbet af et par måneder kan vi forhåbentlig se den næste generation i stort antal. De vil oftest være mere klare i farverne. Den nye generation vil formodentlig flyve sydpå igen. De kan ikke klare en dansk vinter.

Det er én af vore største sommerfugle og er både større og lysere end vores hjemlige nældens takvinge, som den ligner og er i familie med.