Dompap bliver talrigere

Dompap

Dompappen her er en han, som sidder og bearbejder et frø med næbbet. Hunnen er lidt mere afdæmpet i farverne, især den røde. Arten er gradvist blevet mere almindelig hos os igennem de sidste 25 år. Den yngler mange steder i skove og haver, og den er flink til at komme til foderbrættet, hvis man fodrer med solsikkefrø og andre godter. Om vinteren kommer flere Dompapper til nordfra på træk, og så optræder de ofte i flokke. Kender man først artens kald, der lyder i retning af “dyyy”, vil man ofte opdage den på stemmen. Dens sang er yderst beskeden.

Solen lokker Hugormene frem

Denne Hugorm lå i dag og solede sig i vores indkørsel øst for Tornby Klitplantage. Det er første gang jeg ser arten her. Det er formodentlig en hun, da den er rødbrun, og den er ikke så gammel, kan man se ud fra størrelsen. Man kan se Hugorme hele vejen fra Skagen og ned langs vestkysten til Thy og videre sydpå. Inde i landet er de forsvundet mange steder, for der er simpelthen ikke nok egnede lokaliteter, og er de først forsvunden fra en lokalitet, kommer der ikke nye til, fordi der ikke er forbindelse til andre levesteder. Det samme gælder for bl.a. Markfirben og flere sommerfuglearter. Vi må glæde os over vore grå og grønne klitområder, som er levesteder for disse arter.
Hugorm_2013_06_30

Med mor Gravand på stranden

På Tversted Strand så jeg i dag et Gravande-par på strandtur med deres ællinger. Det er et syn man ofte kan ses her i forsommeren på strandene fra Hirtshals og østpå. Gravænderne har formodentlig deres reder inde i skrænterne eller klitterne, og når ællingerne er udruget, tager de på stranden og finder spiselige ting og sager. Hvis der kommer en løs hund eller andet, kan de voksne finde på at tage ællingerne med ud i havet, hvor de tumler rundt mellem bølgerne. Den voksne fugl på fotoet er hunnen.
2013-06-16

Sommerens første Tidselsommerfugl

I dag så jeg årets første Tidselsommerfugl ved Tornby Klitplantage. Det er en såkaldt træk-sommerfugl, som kommer syd fra, enten fra det sydlige Europa eller Nordafrika. Der kommer ikke lige mange hvert år. De sidste tre år har ikke budt på mange Tidselsommerfugle, mens 2009 var et stort år for arten. De første plejer at dukke op i forsommeren. De er som regel ret slidte af den lange flyvetur. De tilflyvende lægger æg her, og senere på sommeren kan man se deres afkom flyve rundt. De har oftest klarere farver end deres slidte forældre. Visse år har der været så mange af anden generation, at Tidselsommerfugl har været én af de talrigeste sommerfugle på egnede steder. Desværre fik jeg ikke foto af den, jeg så i dag, så jeg bringer et ældre foto. Tidselsommerfuglen hører til familien takvinger, og man kan da også se en vis lighed med Nældens Takvinge.

somf-08

De sidste sangere er ankommet

Først når vi er hen sidst i maj og først i juni, er de sidste sangfugle på plads. I det fine kratområde i den nedre del af Yxenbæk-slugten, som ses på fotoet, kunne i dag nogle af de senest ankommende sangere høres og ses, nemlig Karmindompap, Gulbug, Kærsanger, Rørsanger og Rødrygget Tornskade. Foruden var der mange Tornsangere og Tornirisker samt en enkelt Gøg. – Nu er det med at nyde fuglesangen, som har det med at klinge af omkring Sct. Hans.
2013-06-03-Yxen

Druehyld blomstrer nu

2013-05-24-016

Nu blomstrer Druehyld. Den kan man finde hist og her i skove og krat, således i Tornby Klitplantage, hvor den er forholdsvis almindelig. Den er i familie med Hyld, men blomsterne er lidt anderledes, og bærrene er lidt større end Hyldens bær og desuden koralrøde. De spises gerne af fugle, men da bærrene smager ubehageligt for mennesker, og da kernerne af nogle kilder angives som giftige for mennesker, skal man nok afholde sig fra at spise dem. De sidste par år har jeg konstateret, at blomsterstandene på nogle Druehyld-buske er visnet lige efter blomstringen, så der ikke kommer bær. Måske skyldes det en sygdom eller insektangreb? Nu får vi se, om det sker igen i år.