I pinsen sås et stort fugletræk over det nordvestlige Vendsyssel, således denne flok Ringduer ved Hirtshals Fyr. Duerne er et typisk eksempel på, at mange trækfugle i år er forsinkede på grund af det forholdsvis kolde vejr i Europa. Ringduerne plejer nemlig at have deres forårstræk overstået på denne tid.
Gennem de sidste 20-25 år er der gradvist kommet flere og flere skarver ved Nordvest-Vendsyssels kyster. Skarverne tager på fourageringstogter på havet, primært om dagen, og mellem togterne sidder de ofte på molerne i Hirtshals Havn. Her kan man næsten altid se skarver. I 2012 opdagede fuglekiggere, at fuglene var begyndt at yngle i en lille koloni ved Horne. Studier af luftfotos fra de foregående år har efterfølgende vist, at kolonien sandsynligvis blev grundlagt i 2009. I 2012 var der 34 reder. Det er den eneste koloni i Vendsyssel bortset fra en koloni på Skagen Nordstrand, som blev grundlagt for få år siden.
Man ser ofte skarverne flyve fra kysterne på begge sider af Hirtshals og ind over land med kurs mod Horne. Når ungerne er udruget og vil have mad, bliver trafikken endnu mere tydelig.
Skarvkolonien er bygget i en lille granplantage. Skarvernes gødning ødelægger gradvis træerne, og man kan sagtens tænke sig, at hele den lille plantage en dag er gået til. Plantagen ligger på et ret afsides sted uden offentlig adgang.
Billederne er taget den 29. maj 2012. Skarverederne er især placeret i venstre side og den side, der vender hen mod fotografen.
Lige der hvor Varbro Å løber ud i Liver Å, kan man se beviser for, at der lever Oddere i vandløbs-systemet. Her er der nemlig både lort og potespor af dyrene. De benytter ofte sådanne fremspring til at markere territorium. Flere har her i vinter været heldige at se Odder i Liver Å, men de er ellers mest aktive om natten, så man ser dem sjældent.
I disse dage kan man være heldig at se Traner flere steder i det nordlige Vendsyssel. Det mest sikre sted er nok den sydvestlige del af den tørlagte Gårdbo Sø. Her kan man fra Gårdbogårdvej og Sørig Engvej se efter Tranerne ude på markerne. For 25 år siden var Tranen en sjælden ynglefugl i Danmark, men siden har bestanden bredt sig, så der nu er mange hundrede par. Alene i det nordlige Vendsyssel er der nok mindst 10 ynglepar.
Tranerne kan finde på at overvintre i milde vintre, men i år sås de første i februar-marts. De går nu og vente på bedre vejr og ynglesæson. Af og til ses der rastende Traner ved Vandplasken ved Kærsgård Strand, men de yngler ikke der.
I den første del af marts var der som bekendt mildning i vejret, og det bragte blandt andet mange Sangsvaner nordpå. Så kom som vinteren tilbage, og det bremsede fuglene på deres vej nordover til ynglepladserne. Nu holder mange Sangsvaner og nogle få Pibesvaner så rast i Vendsyssel, mens de venter på foråret. Flere hundrede holder til i det nordlige Vendsyssel, hvor de fleste overnatter på Råbjerg Sø og søger ud på markerne om dagen. Meget af tiden tilbringer svanerne med at hvile og sove. Det sparer på kalorierne, og så må vi håbe de har huld nok til at klare de kolde dage, og stadig har kræfter til den videre tur, når den tid kommer.
Sangsvanerne hviler på isen og i vandet på Råbjerg Sø. De lidt mørkere fugle er ungfugle.
Sangsvaner og en enkelt Pibesvane på en mark ved Gårdbo Sø.
Pibesvanerne blander sig ofte med Sangsvanerne og kan let overses. De er mindre, har kortere hals og har en anderledes fordeling af gult og sort på næbbet end Sangsvanerne.
Et par Halsbåndmus holder til under vores terrasse her i vinter. Herfra tager de på udflugter til blandt andet vores foderhus, hvor de spiser solsikkefrø og også hamstrer til senere brug. De har fundet ud af at springe fra stakittet over på foderhuset. I går var der så drama i luften. En Brud var på jagt efter musene, og det fik den ene mus til at flygte helt op på taget af foderhuset. Her sad den i mindst halvanden time, inden den kravlede ned igen i håb om at Bruden var væk igen. Desværre fik jeg ikke et billede af den vævre Brud.
Halsbåndmusene holder normalt til i skove, men kommer ofte ind til beboelser om vinteren. Den er lidt større end Skovmusen og har en længere snude. Den kaldtes før i tiden også springmus, fordi den kan springe over en meter i længden, når den flygter.