Arktiske gæster på besøg

Posted on by

Hver vinter får de nordjyske kyster besøg af enkelte Gråmåger. De yngler i Grønland, det nordlige Island og andre steder langt nordpå. De fugle, der kommer en smut ned til os i vinterhalvåret, er ofte yngre fugle. Lige for tiden holder mindst to unge Gråmåger til i Hirtshals Havn og omegn. Man kan blandt andet kende dem på, at de har hvide vingespidser og ikke sorte som de fleste andre store måger. Hos de unge måger er kroppen lysebrun, men hos udfarvede fugle er kroppen helt hvid. Den sorte spids på næbbet er også typisk for ungfugle. De to billeder her er af den samme fugl.

Fornemt besøg fra nord

Posted on by

En Islom gæstede i dag Hirtshals Havn. Den blev opdaget om formiddagen, hvor den kom svømmende ind i havnebassinet øst for Colorline. Her svømmede den en tur rundt i hele bassinet langs rækken af store notbåde og trawlere, som har lagt til kaj for julen.

Islommen er én af de 4 af verdens 5 lom-arter, som vi kan se ved Vendsyssels kyster. Den almindeligste er Rødstrubet Lom, den næst-almindeligste er Sortstrubet Lom, og de to sjældneste er Islom og Hvidnæbbet Lom. De yngler alle i nordlige egne og kommer til vore farvande dels på gennemtræk, dels som vintergæster.

Om eftermiddagen blev Islommen set svømme ud gennem havneindsejlingen. Vi siger tak for besøget!

Efterårshimle

Posted on by

Visse dage ser man solnedgange så flotte, at man ville sige det var overdrevet, hvis det var et maleri. Således her fra Tornby Klitplantage en aften sidst i oktober. Sådan en aftenhimmel må man jo glæde sig over i de få minutter den varer, inden mørket sænker sig over landskabet.

Ellers må man sige, at det er en stille tid i naturen lige nu, hvor mange af fuglene er trukket syd på. Heldigvis får vi også besøg fra nordlige og østlige egne. Således er der her i november set enkelte flokke af Silkehaler. Der ses også Sjaggere. Der er ikke set store flokke endnu, men måske dukker de op senere på vinteren.

Sortænder i mængder

Posted on by

Sortanden er den talrigeste andeart ved Vendsyssels vestkyst. Hvert forår og efterår trækker tusindvis forbi vore kyster, og de kan ses rastende stort set året rundt. Det er rigtige havænder, som næsten aldrig ses i ferskvand. Her er et udsnit af en flok, som i dag holdt til ved Tornby Strand. Af og til tog fuglene en flyvetur som her. Der var også Ederfugle, som ofte ses sammen med Sortænderne. En gang imellem kan man også se Fløjlsænder og Havlitter sammen med Sortænderne.

Nedenfor ses en større flok Sortænder, som holdt til et stykke tid ved revet nedenfor Hirtshals Fyr i juni måned. Både Sortænder og Ederfugle kan ses her det meste af sommeren. Der er sandsynligvis tale om dels yngre fugle, som ikke er klar til at yngle endnu og dels om fældende fugle. Sortænderne yngler i søer i fjeldene i Skandinavien og ind i Rusland.

Lomvier på stranden

Posted on by

Hver sensommer og efterår får vi besøg af Lomvier. De kommer fra ynglekolonier i Skotland, på Helgoland og i Norge. Det sker ikke sjældent, at nogle af Lomvierne kravler op på stranden, formodentlig fordi de er olieskadede, syge eller afkræftede, for normalt ligger de til havs og fisker. En sådan syg eller skadet Lomvie lå forleden i en lille strandsø på Tornby Strand. De store måger kiggede sultent på den. De er altid på jagt efter noget spiseligt, og måske ville den ikke leve så længe? Jeg kender ikke slutningen på historien, men uanset udfaldet, så er naturen et barsk sted at opholde sig.

Den invasive Glansbladet Hæg

Posted on by

Glansbladet Hæg er indført fra Nord-Amerika engang for mange år siden. Den har siden bredt sig i det danske landskab med en succes, så den i dag har fået status af “invasiv art”. Den betegnelse har den til fælles med arter som Bjørneklo, Rynket Rose (hybenrose),   Mårhund m.fl.

Ovenfor ses, hvordan den har dannet tæt krat under træerne i en bevoksning af Østrigsk Fyr ved Dalgårdsvej i Tornby Klitplantage. Arter klarer sig aldeles godt i plantagen og har mange steder dannet store bestande, bl.a. hvor nyplantede egetræer prøver at få fodfæste.

Plantens bær spises af fugle, som dermed hjælper med at sprede arten. Hvis man saver planten ned, skyder den fra stubbene igen. Tillige er den hårdfør og vokser på mange slags jordbund. Kan brede sig til heder og overdrev. Jo, den er ikke nem at hamle op med.