Tid til en kop mynte-te

IMG_6254aDet er ikke kun svampe, nødder, bær og bjeskurter man kan samle i naturen. Man kan også få smagsgiver til en god kop te. Man tager en mynte-plante og stikker den i et krus med koghedt vand, og så har man en dejlig mynte-te.

Den art, der hedder vandmynte, kan findes i gode bestande flere steder her på egnen, blandt andet hvor småbække og væld kommer ud gennem klitterne. Planten på fotoet er fundet i strandsumpen på Uggerby Strand, hvor planten er meget almindelig. Det er let at kontrollere, at det er den rigtige plante man har fat i, nemlig ved at nulre bladene, så mynteduften kommer frem.

Rødviolette blomster i grøften

blomster

For tiden kan man se mange af disse flotte rødviolette blomster i vore grøftekanter. Det er fra venstre lådden dueurt, gederams og kattehale. Især gederams kan danne store bestande. Lige for tiden er sydskrænten af Strandvejen i Tornby således dækket med gederams mange steder. De to øvrige forekommer især på mere fugtige steder, således på grøftekanter langs Hovedvejen.

Tid for stor parasolhat

IMG_6249a

Nu er det ved at være tid for svampe. Flere steder har der i denne tid været stor parasolhat, som er ret almindelig her ved vestkysten. Den findes især hvor der er græs, både på marker og i de grønne klitter. Især hatten kan fint spises, mens stokken er lidt sej og trævlet. Som for så mange andre svampe er det bedst at plukke dem helt friske, ja faktisk kan man plukke dem, mens hatten endnu ikke har foldet sig ud. Som for så mange svampe gælder, at de især forekommer efter regnvejr.

Spændende krebsdyr på drivtømmer

På et stykke træ, som i dag var drevet i land på Tornby Strand, sad en stor gruppe af arten glat langhals. Det er et krebsdyr ligesom sin fætter furet langhals, som vi tidligere har skrevet om her på siden (skriv langhals i søgefeltet foroven til højre). Det mest tydelige kendetegn på de to arter er, at “halsen” på glat langhals er sort, mens den på furet langhals er hvid. “Halsen” er i virkeligheden en slags fod eller hæfteorgan, som dyret bruger til at sætte sig fast på drivtømmer og andre flydende genstande og dermed få gratis transport.

IMG_6204a IMG_6203a

Endnu et vrag på Tornby Strand

IMG_6189a IMG_6195a IMG_6197a

Som tidligere nævnt i et indlæg her på siden (se HER) dukkede dele af et vrag op ved Horsebækkens udløb på Tornby Strand i oktober 2014. Der var tale om en skibsside, og den er siden af vinterens storme flyttet til Yxenbækkens udløb, hvor vragresten ligger helt oppe i klitkanten.

Nu er endnu et vrag blevet meget synligt samme sted som det tidligere omtalte blev fundet. Det “nye” vrag har dog længe været synligt ved lavvande, men netop i dag var det meget synligt, som det ses af billedet. Dette vrag ser ud som om skibet er gået på grund med stævnen mod land. På midterste foto kan man se en enkelt spant af skibets anden side, som i så fald må være styrbords side. Som det ses på nederste foto, er skibet samlet med trænagler, og det tyder på en vis alder.

På trods af sammenfald i findested, er det langt fra sikkert, om de to vragrester drejer sig om samme skib. Som også nævnt i det tidligere indlæg, og som vist på www.vragguiden.dk, så ligger der flere vrag på denne strækning. Det er nok tvivlsomt, om dette vrag kan identificeres med sikkerhed, men det kunne være spændende, hvis det kan. Når der dukker vrag op på strækningen, tales der ofte om, hvorvidt det er det russiske krigsskib “Pervoj”, som forliste den 30.september 1758 på Krage Strand, men alle vrag kan jo ikke være Pervoj.

Tidligere talte man om Krage Strand, Tornby Strand og Revskær Strand fra Hirtshals Fyr til Liver Å, men i dag bruger man mest Tornby Strand som betegnelse for hele  strækningen.

Det kunne være spændende at høre vrag- og skibshistorisk kyndige om vraget, og det kunne også være spændende, om der blev foretaget en dendrokronologisk (ud fra det benyttede tømmers årringe) tidsfæstelse af det tømmer, som skibet er bygget af.

Slavestenen

Her har vi et foto af den såkaldte slavesten, der ligger lige ovenfor den gamle havskrænt lidt nord for Yxenbæk-slugten. Sagnet siger, at vikingerne bandt deres skotske slaver til stenen ved at banke deres skæg fast med kiler i huller i stenen, mens vikingerne gjorde forretninger i området. De omtalte huller, som ses af fotoet nederst, er omdiskuterede. Det kan være mærker fra et forsøg på at kløve stenen, men de kan også have haft en kultisk funktion, eller mærkerne har haft en vejviserfunktion – de løber nord-syd. Et stykke af stenen er i øvrigt bortkløvet, som det også ses øverst til højre på det nederste foto.

IMG_6133a

IMG_6128a

Slavestenen har GPS-positionen N57,5528/E9,91467 og ligger på nordsiden af en markant bakke, som er en del af den gamle kystskrænt. Hvis man går vest ad Minnas Sti, der udgår fra den centrale, nord-syd gående Yxenbækvej i den nordlige ende af plantagen, kommer man efter et godt stykke til et skilt, der viser mod syd til Slavestenen. Stien fortsætter forbi Slavestenen og slutter sig til Nordsøstien nedenfor skrænten.