Ajs Naldbos Raj, Fader Charlies Sti og Skidteribakkerne

Der knytter sig mange stednavne til Tornby Klitplantage. Nu har Torben Stæhr udarbejdet en artikel om disse navne og deres historie. Oversigten bringes i hæftet “Fra egnens fortid”, Lokalhistorisk Årbog 2011 fra Lokalhistorisk Selskab for Hirtshals og Omegn.

Det er meget interessant at læse om disse navne, som knytter sig til plantagens historie.

Ved at læse artiklen og se på det tilhørende kort over skoven med navnene vist, savner jeg en forklaring på navnet “Telefonvejen”, og desuden kan jeg ikke finde stednavnet “Pedersens Paradis” på kortet. Det kunne ellers være rart at vide hvor Paradis ligger!

Sandløberne løber på stranden – og flyver langt

6. januar 2012: I vinterhalvåret er stranden ofte næsten tom for fugle, bortset fra måske nogle måger og enkelte krager, der lige slår en smut omkring for at lede efter spiseligt. En af de få fuglearter, som holder vinterferie her, i hvert fald i milde vintre, er Sandløber, og i dag var der en lille flok på Tornby Strand. Det er små vadefugle, som piler omkring opskylszonen, hvor de finder spiselige smådyr, som skylles op af havet. De færdes frem og tilbage i takt med bølgerne, og de løber så hurtigt, at det næsten ser ud som om de triller afsted.

Foto: Hans Henrik Larsen

Sandløberne er vadefugle, der yngler i arktiske egne. Dem vi ser ved Vestkysten, er nok især fra Grønland og Svalbard.

Arten er speciel på flere måder. For eksempel lægger hunnen ved ankomsten til den korte arktiske sommer to kuld æg. Han og hun udruger og passer så hvert sit kuld og fodrer ungerne op på basis af det rige insektliv i Arktis i den korte sæson. Når de er klar til det, trækker de til Vesteuropa og Afrika om vinteren.

En fugl, der blev set og fotograferet i Skagen i 2007, var farve-ringmærket i Nordøstgrønland tidligere samme år. En anden Sandløber, der blev ringmærket i Sydafrika, blev genfundet i Danmark, næsten 10.000 km væk – og herfra skulle den så videre til Arktis for at yngle!

Sangsvaner på sydtræk ved årsskiftet

1. januar 2012: Den sidste dag i 2011 og den første dag i 2012 blev 3 mindre flokke af Sangsvaner på 7, 8 og 8 eksemplarer iagttaget trækkende syd over Tornby. Normalt trækker Sangsvanerne syd noget tidligere, men nogle er standhaftige og bliver i Norge, Sverige eller Nordjylland så længe som muligt. Med den milde vinter har de altså holdt ud indtil nu, før kulde eller fødemangel har drevet dem sydpå.

Foto: Hans Henrik Larsen

Efter stormen

10. december 2011: Nedkørslen til Tornby Strand er helt spærret af sammenfiltrede hjelme-rødder her efter stormen de foregående dage. En enkelt bil nåede ikke at komme op fra stranden, før den blev lukket inde af rødderne. Nu må kommunen nok i gang med at rydde nedkørslen igen.

Havet har også fjernet en del af klitfoden adskillige steder, således her nedenfor plantagen. Det tager i reglen nogle år, før der igen dannes “turist-venlige” klitter foran den nu noget utilgængelige skrænt.

Tid til at lave havtorn-bjesk

20. november 2011: Havtorn er karakter-art for bevoksningen i klitterne på Tornby-egnen. Ja, faktisk mener man, at navnet Tornby stammer fra havtornen. (Der er dog også teorier om, at navnet stammer fra gudenavnet Thor, og der er løber en lille bæk ved navn Thorbækken gennem klitplantagens sydlige del).

Det er lige nu tiden, hvis man vil samle havtorn-bærrene til bjesk. Vi citerer en opskrift fra Rubjerg Fyr hjemmeside www.rubjergfyr.dk:

havtorn

Anvend de gulorange modne bær i september-oktober. Det er lettest at tage grenen med og klippe bærrene af derhjemme. Flasken fyldes halvt op med bær eller blomster og dækkes med spiritus. Bærrene kan med fordel komme en tur i fryseren et par dage. Det starter gæringsprocessen og giver en sødere smag. De kan også fryses til senere brug. Trækketid er minimum 2 måneder. Da den har en tilbøjelighed til at gelere, skal glasset rystes engang i mellem, hvorefter den filtreres.Hvis der dannes bundfald, skal der filtreres igen. Den vinder ved lagring (5 år).

Sort sol over Liver Å

I denne tid kan man se små og større flokke af Stære fra hele egnen flyve mod Liver Ås udmunding sidst på dagen. De mødes fra en halv til en hel time før solnedgang og slår sig ned i rørskoven i Åslyngen, den afsnørede arm af Liver Å lige bag de yderste klitter. Hvis man er heldig, går alle Stærene på vingerne og laver en flyveopvisning, inden de igen går til ro. Der kan godt være flere tusinde stære, så med lidt god vilje kan man kalde det sort sol. Gode udsigtspunkter er én af de høje klitter for enden af Revskærvej, eller en lille bakke på sydsiden af Liver Å nord for p-pladsen.

Det er forskelligt fra år til år, hvor mange Stære der benytter denne overnatningsplads. Som regel sker der en øgning i antal igennem september og ind i oktober-november. Så pludseligt en aften kommer fuglene ikke til overnatning – så er de trukket mod syd.

Visse år har Stærene benyttet andre overnatningspladser i omegnen, blandt andet ved søen ved gården Østergård i Købsted. De kan godt finde på at skifte overnatningsplads i løbet af sæsonen.

Akvarel: Sofie Bagger